Foto: iStock

Derfor er døren til cockpittet låst

Selv stewardesserne må høfligt banke på, før de får adgang. I snart 15 år har cockpittet på flyene i international luftfart været hermetisk lukket for alle andre end piloterne. Døren kan som udgangspunkt udelukkende betjenes indefra, og den åbnes kun, når der skal serveres mad og drikke, eller hvis piloterne skal på toilettet.

Frem til 2001 var der som regel fri adgang til cockpittet. Men erobringen af fire fly og de efterfølgende terrorangreb i USA ændrede flytrafikken for altid og betød, at sikkerhedsprocedurerne omkring cockpittet blev ændret.

Siden 2001 er flyselskaber begyndt at låse døren til cockpittet for at mindske risikoen for terrorisme. Men beslutningen om at sikre cockpittet har siden haft store menneskelige omkostninger.

"Sikkerhedssituationen ændrer sig hele tiden, og derfor justeres sikkerheden løbende. I kølvandet på 9/11-terrorangrebet indførte man internationalt, at døren ind til cockpittet skulle låses for at sikre, at uvedkommende ikke kunne få adgang til cockpittet," siger kontorchef Per Schmock fra Trafikstyrelsen om beslutningen.

LÆS OGSÅ: Havet kogte, og Jorden var ved at smelte, da asteroiden ramte Jorden

24. marts blev et fly af typen Airbus A320 fra det tyske flyselskab GermanWings knust mod en bjergside i de franske alper. En låst cockpitdør hindrede kaptajnen i at gribe ind, da andenpiloten efter alt at dømme bevidst styrede flyet ind i en bjergside. Alle 150 om bord på flyet omkom.

Sådan skete ændringen
Beslutningen om at låse døren til cockpittet blev truffet for at redde menneskeliv. Og den blev truffet hurtigt.

Mindre end en måned efter terrorangrebene i USA kom den første af en række reguleringer fra den amerikanske myndighed Federal Aviation Administration, FAA, som skulle sikre fly i USA mod lignende angreb.

I den såkaldte Fase 1 stillede FAA krav om, at dørene i amerikanske fly blev forstærket med stålbarrer og låsemekanismer. Allerede her blev det demonstreret, at man nu vejede sikring mod angreb højere end de hidtidige overvejelser omkring sikkerhed i forbindelse med ulykker som eksempelvis trykfald i cockpittet.

Mindre end fire måneder efter terrorangrebet havde 98 procent af de amerikanske fly frivilligt modificeret dørene.

De nye krav udviklede sig på kort tid til verdensomspændende standarder om nye uigennemtrængelige døre ind til cockpittet. Samtidig blev det et krav, at kun ganske få personer blandt besætningen overhovedet har adgang til cockpittet. De nye regler trådte i kraft november 2003. Med en pris på mellem 17.000 og 36.000 dollar pr. dør har det givet luftfartselskaberne en omkostning på op mod 80 millioner dollars.

Låst dør har kostet menneskeliv
Det er umuligt at gøre op, om den låste dør til cockpittet har forhindret terrorangreb i tiden efter 11. september. Faktum er, at den låste dør flere gange har kostet menneskeliv.

Den først kendte ulykke er fra 2005, hvor 121 personer omkom, da et fly fra Helios Airways styrtede ned i Grækenland. Formentlig som følge af en ulykke med trykfald i cockpittet. Forinden havde to F-16 fly observeret, hvordan kaptajnens sæde stod tomt, mens andenpiloten sad bevidstløs i sin stol. I passagerkabinen hang iltmaskerne ned fra loftet. Kort inden styrtet fik en ung steward kæmpet sig gennem døren, men han var ikke i stand til at tage kontrol over flyet, før det var for sent.

Situationen var en helt anden i 2013, da at fly fra Mozambique Airlines styrtede ned i Namibia med 33 personer om bord. Det blev efterfølgende konkluderet, at piloten bevidst låste døren og lod flyet styrte ned. Det fremgår af optagelser fra flyet, at piloten manuelt ændrede indstillinger for flyvehøjde, og at han ignorerede flere alarmer og højlydt banken på døren forud for styrtet.

Døren kan åbnes i nødstilfælde
Den franske anklagemyndighed oplyste torsdag, at det formentlig også er en bevidst handling, der ligger bag flystyrtet med GermanWings Airbus320. På optagelser fra Cockpit Voice Recorderen kan man høre andenpiloten trække vejret normalt helt frem til flyet rammer bjergsiden.

I første omgang gik teorien om flystyrtet på, at kaptajnen havde forladt cockpittet, og at andenpiloten efterfølgende havde fået et ildebefindende. Men i sådan en situation burde det være muligt for kaptajnen at komme tilbage til cockpittet, oplyser Per Smock fra Trafikstyrelsen.

"Der findes forskellige nødprocedurer, men dem ønsker jeg naturligvis ikke at komme nærmere ind på," siger Per Schmock, der altså ikke ønsker at afsløre detaljer, som kan misbruges af terrorister.

Om bord på German AirWing-flyet blev kaptajnens forsøg på at få nødadgang til cockpittet afværget af andenpiloten inde i cockpittet. Den oplysning støtter teorien om, at styrtet var en bevidst handling fra andenpilotens side.

LÆS OGSÅ: Kig godt efter: Der er to mænd på dette billede 

LÆS OGSÅ: Historisk solformørkelse blev historisk flop 

LÆS OGSÅ: Havet kogte, og Jorden var ved at smelte, da asteroiden ramte Jorden 

Se, hvad vi ellers skriver om: Fly