Bag karma-cowboyen og speedsnakkerens skaldede kranium gemmer sig en af landets mest nytænkende og succesrige hjerner. Her kommer fremtiden set gennem Christian Stadils sjove briller. Det bliver vildt. Hæng på.
Robotterne kommer
"En af de største gamechangere i 2017 er AI (Artificial Intelligence, kunstig intelligens, red.). Jeg følger området tæt og har med 20 tech-virksomheder at gøre, som jeg enten har investeret i meget tidligt, været med til at grundlægge eller ejer.
I dag siger man: "Uha, artificial intelligence," men i løbet af 2017 bliver det integreret i flere og flere produkter, så hurtigt går det. Computere lærer sig selv at blive dygtigere. De slår mennesker i spil, hvor man siger, det er umuligt, fordi det er så komplekst.
Men når man sætter computere til at simulere milliarder af spil, bliver de dygtigere. Og dygtigere. Og dygtigere. Der går ikke mange år, før robotter og computere og andre digitale enheder vil kunne det samme, som vi kan følelsesmæssigt.
De vil kunne simulere sig frem til at kunne føle. Der findes virale klip fra Japan med robotter, der vælter rundt i skove, ude af vores kontrol. Du kan tænke ’Blade Runner’, men du kan fandeme også tænke ’Terminator’."
De stjæler dit job
"Automatiseringen øges. Mange vil miste deres job. Allerede i 2017 vil øget automatisering og robotteknologi stjæle arbejdspladser, især – men ikke kun – i det lavere lønnede og lavtuddannede segment.
Fabriksansatte, servicemedarbejdere, bogholdere, sekretærer, receptionister, callcenter-ansatte og generelt inden for fysisk arbejde. Vi kan risikere 8-10 % arbejdsløshed på kortere sigt.
Allerede i dag har næsten alle investeringsbanker robotter, der er langt skarpere til at regne ud, hvad de bedste investeringsobjekter vil være, fordi de kan trække på big data."
Det bliver godt igen (sådan da)
"Det bliver dårligt, før det bliver godt. På længere sigt vil en stor del af menneskers arbejde være overtaget af maskiner. Nogle fremtidsforskere mener, at man så har et samfund med en struktur, der gør, at vi kan sidde og fede den.
Andre derimod mener, at det vil være et stort problem, når robotterne overtager, bl.a. fordi nogen skal købe vores produkter, ligesom de mennesker, der arbejder, gør i dag. Robotterne køber ikke noget.
Der findes en gammel anekdote om en bilfabrikant, der står på sin fabrik, hvor robotterne har overtaget alt arbejdet. Ved siden af ham står en fagforeningsformand.
Bilfabrikanten peger på sine nye robotter og siger til fagforeningsmanden: ”De skal ikke have løn, de brokker sig ikke, og de kan arbejde hele døgnet.” Hvortil fagforeningsmanden svarer: ”Nej, og de køber heller ingen af dine biler.”"
Spøgelsesbiler
"Selvkørende biler findes allerede, og inden for fem til syv år er det helt almindeligt på faste transportruter inden for varelevering og offentlig transport. Senest fra 2025 er det almindeligt blandt private individer.
Vi gider ikke købe en bil, for vi ringer bare efter en selvkørende, der kommer og henter os. Det er et potentielt problem for bilfabrikanterne, for præferencen for bestemte brands forsvinder. Vi er i udgangspunktet ligeglade med, hvilken bil der kommer.
Sandsynligheden for, at mine egne børn, der nu er 0 til 3 år, kommer til at køre bil som andet end eventuelt en eksotisk hobby, er lille."
Den største trussel
"Den allerstørste trussel for menneskeheden er ikke terror, krig, befolkningstilvækst eller global opvarmning. Det er kunstig intelligens. Det mener Elon Musk, Bill Gates og astrofysikeren Stephen Hawking.
Det er farligt, hvis en computer bliver så klog, at den begynder at træffe egne beslutninger angående atomkraftværker eller affyring af missiler. Kun fantasien sætter grænser. Der er nedsat kommissioner, som undersøger, hvordan man dæmmer op for truslen.
Om man skal have en rød knap, man kan trykke på, så man kan sætte computere ud af spil. Men hvad gør man, hvis det hele er drevet af solenergi? Hvordan trækker man stikket?
Der er dog også en anden skole, for nogle fremtidsforskere er langt mere positive. En af de førende, Ray Kurzweil, mener, at mennesker og kunstig intelligens kommer til at udvikle sig sammen på en langt mere harmonisk måde i fremtiden."
Dit køleskab bestiller selv
"Vi har jo allerede the internet of things, og det bliver endnu større i 2017. Altså fx når dit køleskab løber tør og bestiller selv. Det kommer alle steder, og det er her nu. Det er bare et spørgsmål om at nedbringe prisen. Priserne bliver så lave efterhånden, at det bliver integreret alle steder."
’Pokémon Go’ i alt
"Augmented reality (en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, fx ved brug af grafik og lyd, red.) bliver kæmpestort i 2017. Forestil dig ’Pokémon Go’ overført til shoppingoplevelser:
Du går gennem Irma, og når du går forbi en række af produkter og holder din telefon foran dem, dukker der information om næringsindhold og kommentarer om produkterne fra blogs eller sociale medier op. Hvis du har set noget på nettet, smelter det sammen med din telefon, som smelter sammen med den fysiske verden."
Frække briller
"Jack Ma fra Alibaba (stor kinesisk baseret e-handelsplatform, red.) har en vision. Augmented reality skal være for alle, og han har lavet nogle virtual reality-briller af pap, som man sætter sin smartphone ind i. Når prisen bliver lav nok – allerede i 2017 – vil han give dem gratis væk til kunderne.
Jack Ma siger: ”Hvorfor skal folk ind i en fysisk butik? De kan bare shoppe på Alibaba, men de skal have en fed shoppingoplevelse samtidig.” Det får du, når du tager brillerne på og går ind i et shoppingcenter, hvor der er en lækker pige, du kan hilse på og måske endda tage på date med.
Samtidig kan du shoppe, og så bliver det hele leveret af Alibaba. Når man først har prøvet sådan nogle briller én gang, ved man, hvorfor det er så fedt. Jeg fik som en af de første danskere lov at prøve virtual reality-brillerne Oculus Rift.
Forinden havde jeg været skeptisk og kunne ikke forstå, hvorfor Mark Zuckerberg havde investeret 2 mia. dollars i en virksomhed, som ikke engang havde en prototype, ingen omsætning eller noget som helst. Så prøvede jeg dem. I samme øjeblik jeg fik dem på, sagde jeg: ”Derfor!”
Jeg forstod det med et trylleslag. Jeg var inde i en lejlighed, hvor jeg gik rundt. Det var ikke ligesom et spil. Det er ikke ligesom real life. Det er real life. Min kone bagte boller. Jeg kunne dufte dem.
Det er måske lidt trist, men med de nye muligheder vil en del mænd tænke: ”Hvorfor skal jeg gå ned på en eller anden bar lørdag aften og prøve at score en eller anden, som jeg alligevel ikke kan score, når jeg kan bolle med de lækreste sild i en verden, hvor det føles fuldstændig som the real thing?”
Allerede nu har pornovirksomhederne, som trods alt er med til at drive meget af den teknologiske udvikling, opfundet elektroder, som man sætter på, og så er der en placebo-vagina eller -penis i den anden ende. Så kan du sidde derhjemme og bolle med alle mulige. Virtual reality-sex kommer endnu bredere ud i 2017, i takt med at priserne nedbringes."
På arbejde i DR-programmet Løvens hule, hvor iværksættere får chancen for at præsentere deres ideer for pengemænd- og kvinder.
Kreativitet skal redde os
"Tiden før den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet var måske speciel i forhold til, hvad der var i vente, ligesom tiden op til anden verdenskrig var det. Der har været flere perioder i historien, hvor der har været noget specielt undervejs.
Men det er altså en virkelig radikal tid, vi lever i. Af en eller anden vej bliver vi ramt af så mange forskellige ting, der kommer fra forskellige sfærer, men som er internt forbundne. Vores sikkerhedsbillede er radikalt ændret.
Der er store udfordringer ved den ekstreme migration og flygtningekrise, terror og global opvarmning. Den økonomiske afmatning, der ramte os i 2008, bliver ved, også i 2017. Derfor er vores evne til at tænke kreativt som individer, virksomheder, regeringer, samfund og nationalstater ekstremt vigtig.
Vi skal komme op med ideer til løsninger. Det kreative lederskab er en af de vigtigste katalysatorer, hvis vi skal skabe positiv forandring i det 21. århundrede. En idé er først kreativ, når den aktivt skaber værdi. Enten pekuniær, pengemæssig, værdi eller social, samfundsmæssig, værdi."
I bad med Picasso
"Man kan ikke forcere kreativiteten. Hvis vi prøver for hårdt, begynder vi at tænke for hurtigt. Hjernen skal ned på alfabølge-niveau, og det kommer den først, når vi tænker langsomt.
Vi skal arbejde hårdt for at få gode ideer og tilegne os domænespecifik viden. Men på et eller andet tidspunkt skal vi lave ’det kreative brud’. Så skal vi stoppe med at tilegne os viden. Vi skal tænke på kanten af boksen, ikke ud af den. Picasso undersøgte, hvad Cezanne gjorde før ham, når han arbejdede med perspektiv.
Han nærstuderede, hvordan Gauguin brugte farver, og hvad gør Braque længere nede ad gaden? Picasso afsøgte den her kant mellem forskellige fag-, viden- og kompetencegrupperinger. Så stoppede han, for han vidste godt, at han ikke kunne nå det sidste stykke ved at forcere. Og så gik han typisk i bad.
Dér fik han ideerne. I badet slapper man af, nervecellerne i hovedet bliver beroliget af vandet. Den hvide støj, vandets løben, er med til at berolige hjernen. Man er alene i et afgrænset rum, men der sker stadig noget, det er ikke en passiv-aggressiv venten på en idé."
Renæssancemenneskets comeback
"Som nation er vi rigtig godt funderet til at komme med løsninger i Danmark. Vi har en lang historik med at være meget lidt hierarkiske i vores virksomheder.
Når det drejer sig om kreativitet, gælder det netop om at nedbryde siloen mellem ledelse og medarbejdere, mellem fag-, videns- og kompetencegrupperinger. Det var det, bankfamilien Medici gjorde i det 15. århundredes Firenze, hvor de kickstartede hele renæssancen.
I kraft af deres velstand kunne de finansiere kunst, arkitektur, forskning og meget andet. Det var der, Michelangelo kom fra, og det er her, udtrykket renæssancemenneske kommer fra. En, der kan forskellige ting.
Den vekselvirkning er vi godt positionerede til i Danmark. Staten skal få input fra borgerne. Og man skal fremme iværksætteri, for der kommer ideerne fra. Det er vigtigt at afsøge brudfladerne mellem forskellige fag- og vidensenheder, også mellem staten og de private virksomheder.
Hvorfor skal en læge, der er en bedre læge, ikke have mere i løn, hvorfor ikke implementere performancebaseret løn i det offentlige? Der er meget erfaring, som med fordel kan tages fra det private med ind i den offentlige – og den anden vej. Vi skal tage et større ansvar som virksomheder.
Nogle af dem, der skaber mest positiv forandring, er ikke længere stater, men private virksomheder. Se på Bill & Melinda Gates Foundation, se på Warren Buffett. Elon Musk med hans SpaceX og Jeff Bezos med hans rumforskning er måske snart længere fremme end NASA.
Elon Musk er ved at udvikle hyperloopet (en luftpudebåret ’togvogn’, der skydes af sted gennem et rør med kraftigt nedsat lufttryk og modstand, red.), der kan køre fra L.A. til San Francisco på 20 minutter."
Uden penge ingen karma
"Jeg er med i den danske tænketank Big Future. Sidste år afleverede vi en rapport til regeringen. Jordens befolkningstal nærmer sig 10 mia. i 2050, og de skal altså have noget at spise.
Det kigger vi på i Thornico Group som forretningsområde, for vi er bestemt ikke hellige. Men vi har også et ansvar. Vi går mere og mere ind i fødevareteknologi, bioteknologi, medicinalbranchen, hvor det er relateret til fødevarer.
Vi forsker i at nedbringe mængden af antibiotika, og i hvordan man kan vaccinere høns, uden at de tager skade af det. Jeg plejer at sige: ”Uden penge ingen karma.” En virksomhed er som en krop. Den skal have blod for at fungere, og en virksomhed skal have penge.
Men det interessante er, hvad virksomheden vælger at gøre, når den har penge. Socialt entreprenørskab kan kombineres med at drive forretning. Jeg kan se, at det virker. I Hummel har vi forlænget kontrakten med Afghanistans fodboldlandshold, og vi kan se, at vi kan gøre en forskel gennem sport.
Der er mørke kræfter på spil i Mellemøsten, og der kan sport spille en rolle og skabe positiv forandring. Vi er på vej ind i Iran med Hummel i 2017, hvilket ikke er uden problemer, men det er en beslutning, vi traf, ligesom vi i sin tid traf en svær beslutning med Kina i forhold til vores produktion.
Vi producerer i Kina. Hellere stå indenfor og pisse ud end stå udenfor og pisse ind. I Iran er der fantastiske kommercielle muligheder, efter handelsembargoen er løftet. Men samtidig vil vi gerne skabe positiv forandring.
Det vil vi også gerne gøre på andre markeder, vi går ind på. Som et andet eksempel oplever Hummel kæmpe vækst i Tyrkiet. Og samtidig prøver vi at skabe lidt glæde ved at sende fodbolde og udstyr til flygtningelejre på grænsen til Syrien."
Træk stikket
"Gammel tankegang og ny teknologi er en farlig kombination. I gamle dage havde jeg en kølle og slog dig i hovedet. Så opfandt du en økse og slog mig i hovedet. Nu har vi atombomben, og så er det ret usundt at fortsætte den gamle tankegang.
Det er gået så hurtigt med den ny teknologi, og vi har ikke fået en ny tankegang i forhold til, hvordan vi bruger den. Det gælder mange ting. Bare et lille eksempel er den måde, vi bruger e-mails på. Vi skriver ”Kære …” osv., som om man skriver et brev. Hvorfor gør vi det?
Dét er selvfølgelig ikke et problem i sig selv, blot et eksempel på, at vi stadig bruger det nye med vores gamle tilgang. Men kombinationen af gammel tankegang og ny teknologi viser sig i vores tendens til altid at være online.
Bare fordi man altid kan være på, og fordi man altid kan få al information, skal man så? Det går også ud over evnen til at koncentrere sig og fordybe sig, fordi det hele tiden er instant gratification. Omfattende undersøgelser viser, at det går ud over evnen til at tænke nyt. Til at tænke kreativt.
Derfor skal vi gå offline og læse mere højt for vores børn. Især når de er helt små. Derigennem forestiller de sig tingene, de danner deres egne billeder i hjernen. Det er det, kreativitet er. At skabe billeder i sit hoved. Det kan vi overføre til erhvervslivet.
Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Jeg tror, vi skal begrænse os selv og ikke være så meget på. Jeg har tre børn, og min forlovede Alice og jeg var blevet lullet ind i en vane, hvor vi bare satte en tegnefilm på eller lod dem få en iPad, men så stoppede vi op, og nu har vi bestemt os for, at der ingen skærme er for børnene på hverdage.
Vi er ikke hellige, og jeg ved også godt, at der kommer et øget pres, når børnene bliver ældre, og de skal da også være på, men jeg mener, at vi skal begrænse os. Jeg er selv slem til at være på, og jeg arbejder med mig selv. Jeg er holdt op med at tage mobilen med i seng.
Det er da en start. Til hverdag står min telefon altid på lydløs. Flere og flere vil slukke deres telefoner. Allerede nu er der hoteller, som reklamerer med, at de er uden netforbindelse overhovedet. Behovet for tilstedeværelse bliver større i 2017. Jeg kan mærke det på mig selv.
Mit højeste ønske er et vipassana silent retreat-ophold i Indien, hvor man ikke siger noget i 11 dage. Og så vil jeg gerne på bjergbestigning igen. Der finder jeg ro, for telefonen virker altså ikke i 7.000 meters højde. Det er ren tilstedeværelse. Where you are, there you are."
Mening til alle
"Folk køber mange digitale ydelser i 2017, men der er en anden bevægelse i gang. Mit yndlingsland Japan er stedet, hvor nogle af de mest interessante trends opstår først, især livsstilstrends. Flere og flere japanere er begyndt at dyrke hiking og trekking.
Outdoor er en kæmpe trend over hele verden i 2017. Vi vil ud, hvor vi kan mærke os selv. Vi oplever en søgen mod det autentiske, en back to basics-tendens, som er en reaktion på teknologien. Folk flytter i kollektiv. Man søger nærhed. Folk søger mod hobbyer, fællesskaber, læsegrupper, begivenheder, oplevelser, eventyr, hvor de kan være til stede og mærke sig selv.
Flere går til koncerter i kirker, dyrker yoga og meditation og tager på retreats. Det er pga. teknologien, og fordi vi lever i en tid, hvor de traditionelle identitets- og værdiskabere bortfalder. Religion, ritualer og traditioner mister indflydelse.
Nationalstaten mister indflydelse. Vi følger mere med i det amerikanske valg end i det danske. Vi interesserer os for det lokale valg, vores børns institutioner og det store præsidentvalg. Vi tænker ’glokalt’, vi interesserer os for vores lokale hold og for FC Barcelona. Nationalstaten som identitetsgiver – som i gamle dage med Anker Jørgensen, Shu-bi-dua osv. – er under afvikling.
Hvad er der så tilbage? Jeg mener, virksomheder har en rolle at spille som identitetsskaber. Når vi laver vores company karma-projekter, er det for at gøre en forskel. Men det er lige så meget for at skabe mening for vores næsten 4.000 medarbejdere.
En ny stor global rapport har undersøgt, hvorfor medarbejdere vælger en virksomhed, og hvorfor de bliver der. Løn er på femtepladsen. Social sammenhæng, udfordring, selvrealisering, og at arbejdet giver mening, er de vigtigste faktorer.
Jeg har altid kunnet mærke i min storetå, i mit knæ, at det skaber mening at gøre sådan, som vi har gjort det gennem årene, eksternt og internt. Jeg har ikke kunnet sætte ord på det eller måle på det, men for nylig fortalte en stor undersøgelse fra Harvard Business School klart og koncist, at virksomheder, som arbejder med mening, tjener flere penge. Fordi mening skaber motivation, som skaber produktion, som skaber bundlinje."
Den omvendte behovspyramide
"Den generation af arbejdstagere, der kommer ud nu, er den mest illoyale, verden har set. De har en horisontal karriereopfattelse, hvor vi andre og alle før os havde en vertikal. Man startede på lageret, og så arbejdede man sig op.
Den unge i dag vil være forfatter, men også NGO i Afrika, og så har hun en drøm om at blive designer og iværksætter ved siden af. Generation Y – født mellem 1979 og 1997 – er illoyal, bl.a. fordi den er præget af teknologi: Hvis det her ikke virker, prøver vi noget andet.
Så man skal virkelig tænke sig om som virksomhed, hvis man vil tiltrække og fastholde gode medarbejdere. De unge har en omvendt Maslows behovspyramide.
Ifølge Maslow er fysiske behov menneskets førsteprioritet, så kommer tryghed og sociale behov, og til sidst kommer selvrealisering. For den nye generation er selvrealisering det allervigtigste. Den platform skal vi skabe til dem."
Et hårdt år
"2017 tegner til at blive et relativt hårdt år økonomisk. Det kan jeg se på budgetterne, jeg får ind. Afmatningen fortsætter ikke kun, vi kommer endda til at se et lille nøk nedad. Der er en del usikkerhed i kølvandet på Brexit og præsidentvalget i USA. Kina står stille.
Shippingbranchen, hvor vi i Thornico Group er stærkt repræsenteret, ved det. Der bliver ikke transporteret så mange varer. Branchen har været presset i mange år, og det fortsætter desværre.
Vi kommer ikke til at se et crash som i 2008, men i bedste fald et vågeblusår. Verden er så foranderlig nu, at det er svært at spå om, hvorvidt det fortsætter ind i 2018."
Det har vi (ikke) lært
"Vi mennesker er lidt forenklet sagt kun bevidste dyr og har en vis adfærd, som vi gentager. Jeg tror, det er begrænset, hvad vi har lært af 2008. Der er nogle kontrolmekanismer omkring bankverdenen, som forhindrer de meget usunde økonomiske produkter fra specielt investeringsbanker og hedgefunds.
Derimod tror jeg ikke, vi har lært noget som mennesker. Vi vil sikkert også se et overophedet ejendomsmarked igen. Men næste gang vil toppen være taget af i forhold til 2008."
Mere mad
"Forbrug skal i højere grad give mening i 2017. Jeg tror meget på produkter, der er oplevelsesbaserede. Se på Joe & The Juice, Sticks’n’Sushi, Lagkagehuset osv. Prøv at se restauranterne i København, de har det fantastisk.
Det er en branche i markant vækst. Fødevarer kan ikke digitaliseres. Folk spiser mere ude og vil hygge sig. Man bruger færre penge på materielle ting."
Farlig dumhed
"Det er en syret tid, hvor virkeligheden overgår fantasien. Life imitates art. Kig på Donald Trump. Man har altid troet, at med oplysning fulgte viden, men det er bare ikke tilfældet.
At vi får information, er ikke det samme, som at vi får viden. Vi får postfaktuelle holdninger, vi bliver ikke klogere. Det er ret beskæmmende og skræmmende. Der er en lemmingeffekt, der præger meget adfærd på nettet, som jo i høj grad er den nye virkelighed. Det er superfarligt."
Trump vil overraske positivt
"I zenbuddhismen siger man: ”Expect nothing, receive everything.” Der er ingen positive forventninger til Donald Trump som præsident, så han kan kun overraske positivt. Jeg er ikke hellig, men han står grundlæggende for det, jeg ikke tror på.
Og hvis det så bare var de populistiske ytringer, kunne jeg godt leve med det, men også som person er han stinkende utiltalende. Han er ikke ubegavet, for han er streetsmart, men han er endimensionel. Der er ikke mere under motorhjelmen.
Men jeg tror, han overrasker positivt. Det bliver ikke tilbage til middelalderen. Jeg er løsningsorienteret. I stedet for bare at stå og pege er der noget, vi kan lære af valget af Trump. Hvorfor stemmer så mange på ham? Hvad er det et udtryk for?"
Et nyt liv
"Leonard Cohen har været min suverænt største helt i 30 år. 2017 bliver det første år uden ham som inspiration og soundtrack til mit liv, selv om hans værk heldigvis stadig findes. Det er en meget speciel følelse.
I buddhismen, som Leonard Cohen praktiserede, tror man på, at livet opstår på ny hele tiden. Jeg er lige blevet far for tredje gang på tre år. I 2017 vil min datter, Harper India Bloom, begynde at kravle og gå og sige nogle ord. Der kommer til at ske meget for hende, som bliver så stort at følge."
Danmark
"Jeg glæder mig til at følge fodboldlandsholdet i 2017, for vi har skrevet kontrakt med DBU til 2024. Det går godt i Hummel, men det er et dyrt sponsorat, det er mange penge at bruge. Vi er små i forhold til Nike og Adidas.
Det er et strategisk vigtigt sponsorat, og jeg tror på, at landsholdet kommer til at performe igen med masser af nye, unge spillere og en ny landstræner. Det var så vigtigt, at vi kom tilbage på sporet med 4-1-sejren over Kasakhstan i efterårets sidste kamp og fik genskabt den positive stemning omkring landsholdet. Vi kan stadig nå at kvalificere os til VM 2018."
Ro på – det skal nok gå
"Jeg har en veneration for det melankolske, og jeg har det med godt at kunne lide at dykke ned i tristessen. I øjeblikket er jeg meget optaget af den franske forfatter Michel Houellebecqs tanker om fremtidens Europa, som er ret dystopiske. Men jeg er relativt løsningsorienteret.
Vi lever ikke i Roms sidste dage og står ikke foran tredje verdenskrig pga. en konflikt med Rusland eller en religionskrig. Vi er trods alt blevet så kloge, at det ikke kommer dertil.
Vi står over for store udfordringer, men ved kreativitetens hjælp og vores evne til at finde løsninger vil vi overvinde dem, som vi har vist gennem historien. I en af de sidste belæringer talte Buddha om, at vi lever i en interdependent verden.
Vi er forbundne. Vi kan ikke bare tænke som nationalstater mere, vi må tænke globalt. Forurening, global opvarmning, migration, flygtningekrise og terror er forhold, der transcenderer grænser. Det rammer os alle. Vi må erkende, at vi er forbundne i verden."
LÆS OGSÅ: Helt skidt har det heller ikke været: Her er 18 gode ting der skete i 2016
LÆS OGSÅ: IT-iværksætteren Sebastian Stadil: ”Man bør flytte derhen, hvor pengene er”
