Portræt af den nye (dobbelt-)moralske hacker-type

Det har været en travl uge for hackere, der mener, at de har moralen på deres side.

For en uge siden begyndte hackere at lække detaljer om kunder på utroskabs-datingsiden Ashley Madison. Tidligere på måneden havde de hacket siden i protest mod, at siden promoverer utroskab. 

I mandags angreb hackere magasinet New Yorks hjemmeside og fik den til at gå ned -tilsyneladende i protest mod at magasinet offentliggjorde 35 kvinders voldtægtsanklager mod den legendariske komiker Bill Cosby.

Onsdag angreb hackere for anden gang på én uge Planned Parenthoods hjemmeside, ifølge hackerne selv i protest mod, at Planned Parenthood promoverer fri abort.

I gamle dage – du ved, før internettet – ville de måske være gået på gaden eller have startet en underskriftsindsamling, men den form for protest hører fortiden til:

”Anno 2015 er det sådan her, politisk eller moralsk protest ser ud. Det minder ret meget om demonstranter med brosten i hånden, der går på gaden og smadrer ruder, men det foregår digitalt,” fortæller Shehzad Ahmad, der er dansk sikkerhedschef hos Nets A/S, en af Nordeuropas førende udbydere af betalings- og kortsystemer.

Han har i årevis fulgt hackingverdenen tæt, da den udgør en af de største trusler meod de sikkerhedssystemer, han er ansat for at beskytte.

LÆS OGSÅ: Morten Brask ejer 171 ting: Jeg føler mig fri og let når jeg smider noget ud

Ligesom validiteten af voldelige demonstrationer bliver diskuteret i kølvandet på gadeprotester, har de tre hackerangreb fået debatten om etik og (dobbelt)moral blandt aktivistiske hackere – hacktivister – til at florere på nettet. 

Hacktivisters rygrads-argument for at bryde loven ved at trænge ind på en hjemmeside og stjæle privat information i form af gigabytes er som regel, at det tjener offentlighedens interesse, som eksempelvis når hackergruppen Anonymous hacker regeringer for at stjæle følsomme dokumenter, der afslører overdreven overvågning af borgerne.  

Tidligere har debatten om hacktivisme handlet om, hvorvidt målet helliger midlet og gør det etisk forsvarligt – alle er enige om, at det ikke kan forsvares juridisk – at hacke. 

Efter denne uges angreb, hvor ofrene ikke var store, stygge regeringer men henholdsvis en side, der fremmer utroskab, en organisation, der kæmper for fri abort, og et medie, der gør brug af pressefriheden, har debatten gået på, om modstand mod utroskab, abort og ytringsfrihed er valide grunde for at hacke.

LÆS OGSÅ: Kokainsmugler: ”Jeg skal sluge kokainen i 20 kapsler på størrelse med små golfbolde”



”Bevægelser som Anonymous og andre lignende hackergrupper har i visse kredse fået et image som Robin Hood på nettet, fordi de kæmper for privatlivets fred og den enkelte borgers frihed. De er blevet kendt for at støtte den lille og svage borger mod store, magtfulde virksomheder, regeringer og myndigheder,” siger Shehzad Ahmad.

”Argumentet er et helt andet her end med Anonymous. Her handler det ikke om kampen mod autokrater. I de her hacking-angreb ser det jo ud til at handle om, at man generelt synes utroskab eller abort er moralsk forkert, eller måske er det endda personligt motiveret, fordi man selv har været udsat for utroskab,” siger Shehzad Ahmad.

LÆS OGSÅ: Ole Ernst: "Bliv voksen, så du kan få noget fisse" 

Ifølge den amerikanske sikkerhedsekpert Steve King adskiller hackerangrebet på Ashley Madison sig markant fra de mere klassisk politisk motiverede hackerangreb, som hacktivister har tradition for at gøre sig i:

”Så vidt jeg ved, er det første gang at en hackergruppe har anvendt sine moralske principper på en specifik, privat, online virksomhed og bruger den gode gamle metode afpresning til at opnå et resultat, der tjener det fælles gode (efter hacktivisternes mening). Det her er ren afpresning for at understrege et synspunkt,” skriver han på sit sikkerhedsfirmas hjemmeside.

Hackergruppen bag Ashley Madison-angrebet, som kalder sig The Impact Team, efterlod en besked på siden med en todelt forklaring på angrebet. 

De kræver, at ALM, selskabet bag Ashley Madison, tager utroskabs-datingsiden, der opfordrer til at ”have en affære” fordi ”livet er kort”, permanent af nettet. Derudover skriver de, at de har gennemført angrebet i protest over, at ALM krænker kundernes privatliv ved at tilbyde kunderne at slette al deres information for omkring 130 kr., men tilsyneladende beholder navn og betalingsoplysninger alligevel.

Hvis ikke de ALM tager siden ned vil hackerne lække navne og adresser på sidens kunder samt private beskeder, nøgenbilleder og sexfantasier, kunderne har sendt til hinanden.

At hackergruppen krænker kundernes privatliv ved at offentliggøre navne og adresser på kunder, der har købt slet-alt-funktionen, bekymrer ikke gruppen:

”Det er bare en skam for de mænd, de er bedrageriske og usle og fortjener ikke nogen diskretion,” skriver de – uden at argumentere for, hvorfor beskeden er adresseret til de omkring 70 % mænd på siden, men ikke de 30 % kvindelige brugere - og fortsætter:

”Det er bare en skam for ALM, I lover hemmeligholdelse men leverer ikke.”

LÆS OGSÅ: Steen Jørgensen: Manddomsprøven i mit fag er at blive clean 



Ifølge cybersecurity-eksperten Peter W. Singer fra tænketanken the New America Foundation skyldes debatten om angrebene på Planned Parenthood og Ashley Madison, at hackere har haft tradition for at have mere eller mindre samme politiske ståsted, men at det ikke længere gør sig gældende:

”Hacktivist-miljøet er dybest set en online forlængelse af aktivistmiljøet, og de kommer som regel fra den samme side af det politiske spektrum. De går som regel efter folk, der sidder i en magtposition eller gør overgreb mod ytringsfriheden på nettet,” siger han til den amerikanske side The Motherboard.

”Det er ikke en regel uden undtagelser, men de plejer at være mod autoritære eller forretningsmæssige mål. Vi har ikke set mange, der har en anden politisk holdning,” siger han og peger på, at angrebet på Planned Parenthood markerer et skift. 

LÆS OGSÅ: Livet som ukendt rockstjerne: "Det er ikke rock'n'roll, det er benhårdt arbejde"

Shehzad Ahmad mener, at hackerangrebene på Ashley Madison og Planned Parenthood og den noget rodede besked fra The Impact Team er udtryk for, hvor stort og fragmenteret det aktivistiske hacking-miljø – der adskiller sig fra det professionelle kriminelle hacking-miljø, hvor formålet med at hacke er at opnå økonomisk gevinst og ikke politisk protest - er blevet:

”Det er blevet et meget stort og uoverskueligt område. Der skete noget særligt, da Anonymous opstod, for der havde vi en lille gruppe, der udviklede sig til at blive en løs bevægelse, og hvem som helst, der mener, de står inde for Anonymous’ proklamerede formål kan hacke i deres navn. Det har ført til flere store konflikter, hvor hackere har angrebet privatpersoner, fagforeninger og a-kasser i Anonymous’ navn, men hvor Anonymous har afskrevet sig ansvaret,” siger Shehzad Ahmad.

Han mener, at det bliver sværere for hacktivisterne at opretholde det positive image de har i dele af befolkningen, når målet ikke længere primært er magtindehaveres autokratiske opførsel, som de fleste borgere i demokratiske lande er imod, men også organisationer og virksomheder, som der er større politisk uenighed om blandt borgerne.

”Det er ret tankevækkende at de ulovlige handlinger, som grupper som Anonymous begår, også bliver nævnt positivt i pressen, fordi de har det her Robin Hood-image. Det bliver nok sværere at holde fast i det image, hvis ens grund til at hacke er, at man har oplevet utroskab,” siger han.


LÆS OGSÅ: 11 rejser enhver rigtig mand bør tage på

LÆS OGSÅ: 9 film om musikere, der døde før tid

LÆS OGSÅ: Fra kaffe til cocktails: 7 københavnske tagterrasser