Poul Madsen om den sag, han fortryder mest: "Der gik 8-10 år, inden jeg undskyldte" scroll-down

Poul Madsen om den sag, han fortryder mest: "Der gik 8-10 år, inden jeg undskyldte"

Sidste år forlod Poul Madsen Ekstra Bladet efter 14 år som chefredaktør med et hjørnekontor på Rådhuspladsen. Nu er han aktuel med en ny bog, hvori han gennemgår nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra hans tid som øverste chef for en avis, der lever af at være på kant.

Af Jonas Langvad Nilsson
Foto: Dennis Morton
Samfund Euroman

Hvordan går det?

”Det går godt. Jeg har taget et valg om at prøve at leve et helt andet liv end det, jeg havde. Vende det rundt og få en større frihed i mit arbejdsliv og en større frihed til at være far. Jeg er en mærkelig type, som i virkeligheden har lavet en genstart på mig selv. Jeg fik børn, da jeg var meget ung, i 20’erne, og levede et traditionelt familieliv og derefter et karriereliv. Nu har jeg besluttet mig for at lave et forløb igen, et familieliv, hvor karrieren er noget andet, end når man er i 20’erne og start-30’erne og skal være en stor kanon. I dag har jeg en anden ro på. Jeg synes ikke, jeg behøver presse mig selv. Jeg laver de ting, der er fede, og så henter jeg min datter, som lige er startet i vuggestue. Det er den vildeste chance at have fået.”

Hvorfor har du skrevet en bog om Ekstra Bladet?

”Jeg syntes, jeg havde materialet til noget, som var vigtigt, og som kunne blive sjovt. Da jeg stoppede på Ekstra Bladet, gik jeg fra en arbejdsuge på 70-80 timer til, at jeg i virkeligheden ikke skulle noget. Jeg kunne have holdt fri i et halvt år, hvis jeg ville, men det kunne jeg ikke. Derfor besluttede jeg mig for at skrive en bog om min tid på Ekstra Bladet. Det er ikke en biografi, det er mere en bog om dansk journalistik de sidste 20 år. Bogen handler om alle de storme, jeg har stået i. Både dem, jeg selv har skabt, og dem, jeg blev bragt ind i. Der er masser af røverhistorier og indblik i, hvordan nogle af de store sager er blevet lavet.” 

Hvad er det vigtigste fokus i bogen?

”Forholdet mellem politik og medier og den dramatiske udvikling, der har været de seneste 20 år, og som jeg har oplevet på første hånd. Vi er gået fra et ligeværdigt forhold mellem politikere og journalister, til at journalisterne simpelthen har tabt kampen. Politikerne er blevet professionaliserede, de har fået et system omkring sig, som kan håndtere medierne. Omvendt har medierne befundet sig midt i en evolutionskrise, hvor man på de store dagblade er gået fra at være papiraviser med masser af indtjening og masser af penge til at sætte journalister til at grave, til at man er blevet hurtigere og hurtigere og hurtigere, og i hele den proces har man glemt at tænke sig om og trække vejret. I den periode har politikerne i virkeligheden kapret hele det her system. Jeg synes, at tiden med corona er en kæmpe understregning af, hvor skævt det i virkeligheden er gået de seneste år.”

Hvordan illustrerer corona-epidemien den udvikling?

”Medierne købte præmissen fra starten i stedet for at stille spørgsmål ved, om det kan være rigtigt, at man fratager folk deres grundlovssikrede rettigheder, fratager os muligheden for at gøre de ting, vi plejer. Det er i den situation, medierne skal træde i karakter og råbe op på befolkningens vegne. Jeg synes, medierne alt for længe kørte med i et spin, som var meget dygtigt udført. Hvis medierne ikke forstår, hvad det er, der sker på den anden side, så taber vi den kamp. Det, synes jeg, vi har gjort det seneste stykke tid. Fordi vi naivt har troet på, at vi i kraft af fire års uddannelse i Aarhus, Odense eller Roskilde kan matche et system, som er så gennemført spekulativt i måden at se hele samfundet på.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Medier og Journalistik