3.722 tilskuere har denne kolde onsdag aften i november fundet vej til Sparekassen Thy Arena for at se hjemmeholdet, Thisted FC, tage imod FC København i Sydbank Pokalen.

Blandt brandvarme frankfurtere og sløje slagsange står ’Lukas’ og sludrer bekymringsløst i den stille støvregn med Jens Klemmensen. ’Lukas’ er tidligere militærmand, Jens Klemmensen er tidligere fængselsbetjent. Begge har kort hår, er slanke og er iklædt jeans og lidt for åbne vinterjakker, vejret taget i betragtning. Selvom ingen af dem normalt er meget for at befinde sig i store forsamlinger, virker de rolige. 

Et pigeskrig, højst sandsynligt frembragt af en løssluppen leg, bryder for et øjeblik ’Lukas’’ opmærksomhed. Han vender årvågent sit blik mod et skovareal, der støder op til Thy Arena. Hurtigt slapper han af igen. Det var ikke noget.

Han genoptager samtalen, som dog kort efter må sættes på hold igen på grund af en stigende tissetrang. ”Vi kan bare gå ud her,” siger Jens Klemmensen og tager fat i en metallåge, der åbenbarer en regnvåd bakke, som fører ned til skovarealet. Mange af tilskuerne til kampen har allerede været hernede for at tømme blæren. 

”Pas på, du ikke glider,” formaner ’Lukas’. 

”Vi har sgu prøvet det, der var værre. Det skal nok gå,” svarer Jens Klemmensen. 

Både ’Lukas’ og Jens Clemmensen er beboere på Surfgaarden. Et privat rehabiliteringstilbud til ’veteraner og andre med posttraumatisk stress – PTSD’, som det hedder på Surfgaardens hjemmeside. Et sted, som navnet antyder, hvor surfing og anden vandsport spiller en stor rolle. 

Mere konkret er stedet et nedlagt landbrug syd for Thisted ikke langt fra det vilde Vesterhav med masser af omkringliggende marker, træningscenter, en mobil sauna, fælleskøkken og nogle lejligheder, som Surfgaardens i alt 19 beboere deler med hinanden. Mere filosofisk er det et sted, hvor ridsede sjæle lindrer, lærer og lever med, af og igennem hinanden. 

Her bor de i et trygt miljø, afskærmet fra den omverden, nogle af dem frygter at blive socialt stigmatiseret af. Det er derfor, ’Lukas’ er anonymiseret, og samtidig er det derfor, Jens Klemmensen og Steven Bogs, der bliver præsenteret om lidt, står frem med deres rigtige navne. De vil nemlig godt fortælle om PTSD’ens væsen, i håbet om at resten af befolkningen bedre vil kunne forstå dens usynlige og genstridige natur.