Så vidt jeg ved, er du den længst siddende direktør i toppen af dansk professionel fodbold. Hvad tror du, det skyldes?

"Jeg tror, at god opførsel har været stærkt medvirkende til, at jeg stadig er her i dag. Men jeg håber og tror da også, at det er, fordi jeg har nogle faglige kompetencer og ledelsesmæssige egenskaber. Jeg har nogle elementer, som fylder meget for mig. Det er engagement og flid. Det er ordentlighed og troværdighed. Og så er det sociale kompetencer. Det er vigtigt at kunne gebærde sig blandt forskellige mennesker.

Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der nogen, der synes, jeg har været lidt træls. Men omvendt vil jeg også sige, at jeg har fået en ledelsesmæssig opgave. Der vil altid være nogen, som man må tage afsked med, og det er ikke alle, der tager det pænt. Men det er vilkårene ved jobbet. Der kommer udskiftninger løbende, for som leder skal jeg hele tiden sørge for, at vi stiller med det stærkeste hold.”

Hvordan holder du gnisten tændt?

"I hele min tid i VFF har min gnist været, at klubben konstant skal forsøge at vokse sig større og stærkere og forblive vigtig for en masse mennesker. Der skal blive ved med at være folk, som ønsker at være en del af VFF. Jeg plejer at sige, at der ikke er meget ved at invitere til fest, hvis der ikke nogen, der reelt set gider at komme. 

Omkring finanskrisen fra 2009 til 2011 var VFF økonomisk virkelig presset. Men jeg havde stadigvæk den holdning, at hvis vi ikke formåede at få vores klub igennem krisen, var det, fordi vi ikke havde en stor nok betydning for folk."

Hvad har været det hårdeste i din tid i VFF?

"I 2008 rykkede vi ud af Superligaen for første gang i 10 år. Det var den første nedrykning i min tid som direktør, og selvom det er mange år siden, er det ikke noget, jeg har glemt. Finanskrisen i 2008 ramte klubben rigtig hårdt. Samtidig med den stoppede vores daværende hovedsponsor, Telia, efter seks og et halvt år. Det betød, at vi inden for 18 måneder mistede 2/3 af vores indtægter, og vi kunne simpelthen ikke nå at barbere vores udgifter tilsvarende ned. 

Mange af vores kommercielle partnere kæmpede samtidig med at redde deres egne virksomheder, og jeg kunne sagtens forstå, at de prioriterede at redde sig selv frem for at poste penge i VFF. Men det gjorde, at vi havde en tid, der var meget presset både økonomisk og spillemæssigt.

I 2011 reddede vi os faktisk først i allersidste runde fra at rykke ud af 1. division, da vi slog Hvidovre på udebane med 3-2. Havde vi ikke vundet den kamp, var vi endt i landets tredjebedste række. Og var det sket, tror jeg ikke, at VFF havde rejst sig igen. Det var en rigtig, rigtig hård periode, som klubben gik igennem – særligt fra 2009 til 2012. 

Vi kæmpede lidt med det hele, og det var faktisk så grelt, at vi ikke havde råd til at abonnere på en avis. Vi var alle tvunget til at gå ned i løn, og vi måtte desværre også opsige mange medarbejdere.”

Hvad var den sværeste beslutning, du stod overfor i de år?

"Tilbage i november 2011 kunne vi se, at timeglasset var ved at rende ud for sand i forhold til likviditet og pres. I den periode havde vi ofte svært ved at kunne gennemføre betalingen af løn, og vi skyldte penge til Skat.

Det betød, at vi fra den ene dag til den anden måtte afskedige otte kolleger. Det var på kanten af et blodbad. Det var personer, som vi satte pris på, men det handlede om klubbens overlevelse. 

Når jeg i dag ser tilbage på det i dag med den viden, som jeg har nu, ved jeg, at det var den nødvendige beslutning, vi traf dengang."

Var I tæt på at dreje nøglen om i perioden fra 2009 til 2012?

"Ja. Vi havde nogle år, hvor der var et evigt pres. Så det er et oprigtigt indspark, når jeg siger, at hver måned var en kamp i forhold til at betale medarbejdere og leverandører. Fra efteråret i 2009 til sommeren i 2012 var det især hårdt. Presset var så stort, og det gav nogle søvnløse nætter.

Samtidigt var det også en situation, som var svær at dele med offentligheden. For det skete samtidig med, at VFF præsterede skidt på banen, og vi skar så meget ind til benet, at det gik ud over holdet. Vores image blev forringet, og vi havde sværere ved at tiltrække gode spillere, hvilket betød, at kvaliteten dalede. 

Da vi fik det hele lidt på afstand, aftalte økonomichefen og jeg, at vi aldrig skulle derud igen. Jeg tror, det gigantiske pres var noget, man kunne dø af, fordi det mentalt var så hårdt at være i.”

Har du nogensinde overvejet at kaste håndklædet i ringen?

"Aldrig. Og det bliver heller aldrig mig, der kommer til at smide geværet. Hvis jeg kommer til et punkt i min karriere, hvor jeg selv synes, at der skal ske noget andet med mit liv, bliver det på et tidspunkt, hvor jeg kan aflevere VFF i god stand. 

Jeg ved godt, at der er andre, der kan bestemme, om jeg skal være her eller ej. Det er ude af mine hænder. Mit fokus ligger hver dag på at gøre mig fortjent til jobbet, som jeg nyder at være i. Der har da været dårlige stunder, men jeg har aldrig overvejet at smutte fra det. Det er ikke sådan, jeg ønsker at være som menneske.

Jeg har fået tildelt et ansvar, og det kommer jeg til at gå bask og brank igennem for at leve op til. Jeg vil ikke være kendt for at være ham, der lagde geværet og sprang videre, fordi det blev svært."

Hvad er dit største højdepunkt i din tid i Viborg?

"Det var, da vi vandt pokalturneringen i 2000. Årene efter var også en skøn tid. Jeg blev ansat 1. august 1999, og hvis man kigger på vores placeringer fra 1999 til 2006, havde vi en række gode resultater i klubben. Selvom vi hvert år var blandt favoritterne til at rykke ned, havde vi en del år, hvor vi sluttede som nummer fire. Der havde vi ambitioner i VFF, og tilgangen var, at vi skulle være en fast del af toppen i dansk fodbold. I stedet endte vi som bekendt med at rykke i 2008 og røg ind i nogle magre år."

Hvad har været din vigtigste lærdom i din Viborg-tid?

"Selvom jeg er kommet op i årene, ved jeg ikke alt. Det er jeg blevet bedre til at erkende og mere bevidst om med årene. Jeg skal ikke være en Superman, der kan ordne alt selv. En del af det at være en god leder er at skabe et stærkt hold. Det er vigtigt at finde folk med de kompetencer, som jeg ikke selv besidder. Jeg er blevet bedre til at vise folk tillid og give andre ansvar, og det har været en god ledelsesmæssig læring for mig."

Hvor mange timer arbejder du typisk om ugen?

"Jeg møder senest ind kl. 8 hver dag, og det er sjældent, at jeg forlader kontoret før kl. 18. Så jeg ligger nok på 55-60 kontortimer hver uge, og så kommer der en kamp i weekenden oven i. Hvis vi spiller kl. 14 en søndag, møder jeg typisk ind omkring kl. 9 og forlader omkring kl. 18, mens der typisk også er lidt aftenarbejde.

Så det er mange timer, men jeg er også begunstiget af, at jeg nyder mit job. Jeg betragter det ikke som et arbejde, det er en livsstil for mig. Jeg har stor passion for fodbold, og derfor ser jeg det også som et drømmejob. Jeg tæller heller ikke timer og skriver ned, hvor længe jeg har været der. Timerne løber hurtigt op, men det er også bare præmissen for at være i det her job. Ellers skulle finde jeg noget andet at lave."

Hvordan balancerer du arbejde og fritid?

"Det har jeg ikke været udpræget god til. Nytårsaften sagde jeg til min kone, at mit mål for det nye år var at finde en bedre balance mellem arbejde og fritid. Og det måtte hun gerne hjælpe mig med. 

Jeg er endnu ikke kommet i mål med det, men på sigt ville jeg gerne begynde at rejse lidt mere og begynde at spille golf. Jeg vil også gerne være i endnu bedre fysisk form og være endnu skarpere til at træffe vigtige beslutninger. Så jeg er i en fase, hvor jeg skal være bedre til at prioritere andre ting uden for jobbet.

Når jeg handler eller er en tur ved bageren, falder jeg typisk i snak med 2-3 forskellige folk om VFF. Det er en ting, der følger med jobbet, og derfor kommer arbejde og fritid hurtigt til at flyde sammen. Men jeg skal være bedre ved mig selv og min familie i forhold til at skabe et frirum og være i stand til at lægge min telefon fra mig. 

For nyligt var jeg på Ceres Park i Aarhus for at høre Thomas Helmig. Jeg slappede fuldstændigt af og havde en skøn aften. Nu skal jeg snart på ferie, og det bliver skønt at komme ned i gear og slappe af. Men jeg kommer ikke bare til at ligge på en drømmeseng i Italien, drikke rosé og blive forbrændt i hovedbunden. Jeg vil gerne være involveret i klubben og ikke isolere mig totalt.”

Du og VFF har lige medvirket i tv-programmet ’For enhver fucking pris’, hvor I tog seerne helt med ind i maskinrummet. Hvorfor gjorde I det?

"Vi fandt en god dagsorden, der handlede om, at vi ringede til dem, når der var noget interessant, og så kom de ud og lavede optagelser. Vores præmis var, at vi ikke ville have et tv-hold rendende konstant, som løb rundt ude på gangen og ledte efter dårlige historier.

Når man ser episoderne igennem, er det de strategiske overvejelser med vores unge målmand Lucas Lund, der kæmpede for at komme tilbage i startopstilling, møderne med vores investorer og vores daværende cheftræner Lars Friis, der valgte at skifte til AaB midt i sæsonen. Generelt har vi fået en god respons på dokumentaren, fordi vi har været i stand til at tage seeren med tæt på og lukket folk ind."

Man har tidligere set lignende koncepter i FC Midtjylland, Randers og AGF, hvor udfaldene ikke just var særligt gode for klubberne den sæson, de blev fulgt. Havde I ikke jeres betænkeligheder ved det?

"Jo, det havde vi. Derfor sagde vi også, at programmet skulle fokusere på de strategiske forhold i stedet for at tale med en spiller, der var sur over at starte på bænken. Tv-holdet var der ikke for at finde håret i suppen, men derimod give et interessant indblik i dagligdagen. Vi så det også som en brandingmæssigt god mulighed for at blive en alternativ og åben spiller i spillet."

Noget andet vi også skal omkring, og jeg forestiller mig, at det er noget af det, man i klubben allermest hader at tale om, men.... 

”Jeg ved, hvad du vil sige. Er det Bernio Verhagen-sagen?”

Den er jo svær at komme udenom, når man taler VFF…

"Ja, det er det. Nu var vi tidligere inde på de mørke perioder i min tid her. Dette hører også under den kategori, for det var en mørk sag. Vi får mange snydemails, hvor vi skal være opmærksomme. I Danmark er vi generelt kendt for ordentlighed, vi er kendt for en sund tillid til andre mennesker.

Tænker man som det første, når man får en mail, at det er en, der vil snyde dig? Selvfølgelig skal vi være opmærksomme, hvis noget ender med at lyde lidt for godt. Har vi lært noget af sagen? Ja, vi har lært enormt meget af sagen. Var der noget, vi kunne have gjort om? Ja, det kunne vi nok godt. 

Da det begyndte at blive lidt for mystisk, begyndte jeg at tale med Jesper Fredberg (Viborg FF's daværende sportschef, red.) om, hvad der var op og ned i sagen. Og der var en masse ubesvarede spørgsmål, da det hele blev gjort op. Selv i dag efterforsker politiet fortsat i sagen for at finde ud af, hvorvidt Bernio Verhagen gjorde alt selv, eller om han var i ledtog med andre.

Vi fik nogle ridser i lakken på den, og det er stadig noget, folk joker med rundtomkring. Og fred være med det. Vi bruger ikke tid på det mere. Det var en træls sag, som vi har lært noget af, og vi er ekstra opmærksomme fremover.”

Men plejer man ikke at lave et mere grundigt stykke arbejde i processen omkring at rekruttere spillere, der er ret ukendte for klubben?

"Jo, det kan man sige. Og det har vi da ubetinget også lært noget af hele vejen rundt i klubben, for det skulle vi have tjekket op på. Både internt og eksternt har vi fået et rap over fingrene på den sag.

Selv oplevede jeg i tiden omkring Verhagen-sagen også flere drillerier. Blandt andet sad jeg  dengang i Divisionsforeningens bestyrelse. Vi havde på et tidspunkt et møde, hvor jeg for en stund havde forladt mødelokalet. Da jeg kort tid efter kom tilbage, havde de andre i mellemtiden iført sig masker med Bernio Verhagens ansigt på. Og så sad alle inde bestyrelseslokalet ellers og lignede Verhagen. Det var da meget sjovt. Det tror jeg også selv, jeg kunne have fundet på."

Hvad har I konkret lært af sagen?

"Jeg ved ikke, om vi har lært noget konkret. Vi har været naive i den her sag, men vi har lært, at der er nogle folk ude i verden, som ikke er bange for at lave kriminelle handlinger mod vores klub. 

Hvis der er nogen, der virkelig vil gå linen ud og lave dybt kriminelle ting, er det muligt at lave noget, der minder om en rigtig kontrakt. Men jeg tør godt forsikre, at der aldrig kommer til at ske noget lignende i Viborg FF igen."

Hvad er det vigtigste telefonopkald, du har lavet?

"Det var, da jeg for 22 år siden ringede tilbage til den daværende bestyrelsesformand i VFF, og takkede ja til tilbuddet om at blive administrerende direktør. Det opkald har vist sig at definere en stor del af mit liv. Jeg tog en chance med noget, som jeg ikke havde nogen erfaring med, men det har jeg ikke fortrudt."

Har du en ambition om at prøve noget andet end VFF?

"Dybest set har jeg det ikke. Jeg ønsker stadig at være med til at rykke VFF og opnå endnu mere. Jeg er på ingen måde jobsøgende og tænker kun på at være her.

Kommer der lige pludselig noget dumpende, som er helt unikt, kan jeg ikke udelukke noget. Det tror jeg også, at folk omkring mig ville have forståelse for. Men lige nu og her er min ambition at gøre mit bedste for VFF."

Hvad er ambitionerne for næste sæson?

"Vi skal gøre det endnu bedre, end vi gjorde i sidste sæson. Med det sagt ved vi, at det bliver rigtig svært. Vi har ofte set, at anden sæson kan blive svær for en oprykker. Der er nogle forhold, som vi ikke kender, men overordnet skal vi forsøge at blive bedre hele tiden. I det hele taget er ambitionen at etablere sig i Superligaen, som er den vigtigste rejse. 

Personligt drømmer jeg om, at vi har fulde tribuner til alle kampe og bliver en stor aktør i dansk fodbold. Nu har vi kvalificeret os til europæisk fodbold, og jeg håber da ikke, at der går 22 år, før det sker igen, som det senest har været tilfældet.

Og så ville jeg da ønske, at vi på sigt kunne gøre som Silkeborg IF og hente en medalje i min tid. Det er stor drøm."