De første mange etaper af Tour de France 2025 ligner et levn fra en svunden tid: en lang, flad enkeltstart, et par puncheur-afslutninger og masser af muligheder for sprinterne.
I modsætning til tidligere udgaver har løbsdirektør Christian Prudhomme nemlig udskudt de store bjergslag til relativt sent i løbet (vi skal helt hen til 12. etape med mål på Hautacam, før feltets letvægtere får mulighed for at sætte hierarkiet på plads).
Kald os bare konservative, men i vores øjne er det en herlig udvikling af rute-designet, hvor der dag for dag opbygges spænding og forventninger til duellen mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogačar.
Sjette etape er sådan en, hvor man for 15 år siden kunne være sikker på, at baroudeurs som Thomas Voeckler og Sylvain Chavanel ville ramme udbruddet og jagte muligheden for et par dage i gult.
I år kræver det, at man har kørt en mere end hæderlig enkeltstart dagen før, og at feltet ikke har interesse i at køre om sejren. Og det er præcis sådan et scenarie, Vingegaard skal håbe på – og som vi tror på. Ellers stjæler Pogačar 10 bonussekunder på den stejle målbakke.
Det er Bastilledag, som i år falder på en mandag, der i juli ellers plejer at rime på hviledag. Men ingen fransk nationaldag uden en Tour-etape med spinkle chancer for hjemmebanesejr, så årets første hviledag er udskudt til tirsdag.
10. etape kan der ikke tages let på. Samlet set har etapen 4.350 højdemeter og slutter på toppen af en barsk tre kilometers stigning, der stiger med lige under otte procent i snit.
Det er dagen for klatrestærke udbrydere – og Tadej Pogačar. Meget kommer derfor til at afhænge af, om UAE Team Emirates XRG vil bruge en masse kræfter på at køre et udbrud ind for at få en etapesejr og 10 bonussekunder. Vores bud er, at vinderen endnu engang skal findes i udbrud, der har fået lov til at sejle hjem.
Men! Vi spår også et Pogačar-angreb hen over toppen på næstsidste stigning, så vi får en dag, hvor der både er ét spil om etapesejren og et andet om sekunder i klassementet.
Sidste gang, der var rendyrket bjergenkeltstart på Tour-menuen, i 2004, vandt Lance Armstrong en af sine i alt seks etapesejre (som han efterfølgende er blevet frataget).
13. etape: Loudenvielle → Peyragudes
18. juli
For første gang siden 2004, hvor Lance Armstrong vandt suverænt på Alpe d’Huez, er der en bjergenkeltstart med på Tour-ruten.
Annonse
Denne gang lige på grænsen til Spanien, på Peyragudes i Pyrenæerne, hvor rytterne skal forcere 8,1 kilometer med en gennemsnitlig stigning på 7,5 procent.
Og det bliver både spektakulært og en særdeles vigtig dag for klassementet. Dagen forinden har der været mål på Hautacam, der heller ikke sådan er til at spøge med.
Nok er Hautacam-etapen væsentlig hårdere, men ingen kan gemme sig på en bjergenkeltstart, og skal vi kigge i spåkuglen, ligner 13. etape altså den første rigtige styrke-udmåling mellem de to favoritter.
Vores gæt er, at Pogačar på de stejle bakker har nuppet sekunder hist og her – og kørt en bedre førsteugesenkeltstart, som traditionen foreskriver – og derfor fører Touren relativt komfortabelt ned til Jonas Vingegaard.
Så hvis Jonas Vingegaard skal gøre sig forhåbninger om at tilbageerobre Tour-tronen, er 13. etape et godt tidspunkt at begynde at hale ind.
Euromans vinderbud: Jonas Vingegaard (Visma–Lease a Bike)
I 1989 på 17. etape overtog Laurent Fignon (tv.) den gule trøje fra Greg Lemond (i gult), inden amerikaneren stjal Touren på enkeltstarten i Paris på sidste etape med de famøse otte sekunder.
14. etape: Pau → Superbagnéres de Luchon
19. juli
Hvis 13. etape er et godt tidspunkt at begynde for Jonas Vingegaard, er 14. etape et godt tidspunkt at fortsætte.
Tour de France-ruten er ekstremt hård mod slutningen (der er seks bjergafslutninger fra 12. til og med 19. etape), så der er masser af muligheder for at vinde tabt tid tilbage.
Annonse
Der venter rytterne mere end 5.000 højdemeter fordelt på fire store stigninger: Col du Tourmalet, Col d’Aspin og Col de Peyresourde, inden der er mål i skisportsområdet Superbagnères (7,4 procent fordelt på 12,4 kilometer), som Tour-feltet ikke har været forbi siden 1989.
Alle højdemeterne er presset ind på etapens sidste 114 kilometer, men da etapen er oplagt til at angribe før finalestigningen, skal du sidde klar fra første kilometer for at følge det taktiske spil om at få stærke hjælperyttere med i udbrud.
Fra toppen af næstsidste stigning, Col de Peyresourde, er der nemlig forsvindende få flade kilometer tilbage. Måske kan man endda drømme om, at Visma eller UAE allerede forsøger sig på Tourmalet?
Euromans vinderbud: Tadej Pogačar (UAE Team Emirates XRG)
Col du Tourmalet er det bjerg, der er blevet kørt flest gang i Tour de France-historien, hvor den første af mere end 80 passager fandt sted i 1910.
18. etape: Vif → Col de la Loze
24. juli
Løbets absolutte kongeetape. Det var på målbjerget, Col de la Loze, at Pogačar sagde de famøse ord: ”I’m gone, I’m dead,” da han krakelerede og så sine Tour-forhåbninger gå op i røg.
Med danske briller kan man håbe på en gentagelse af 2023 – at det her kan blive etapen, hvor Jonas Vingegaard kører sig i den gule trøje, og at han kan forsvare den hele vejen til Paris.
Det er der også gode muligheder for, hvis han inden etapen ligger lige i baghjulet på Pogačar i det samlede klassement. 18. etape er nemlig som skabt til Vingegaards lave vægt, hans evne til at restituere og hans gode forhold til højdernes tynde luft.
5.800 højdemeter i slutningen af en Grand Tour og med mål 2.300 meter over havets overflade kan han ikke bede om bedre forudsætninger for at tage et vigtigt stik i kampen om Tour-sejren.
Annonse
Vi sætter i hvert fald et stort kryds i kalenderen den 24. juli og finder den rød-hvide klaphat frem. Du bør gøre det samme.
Euromans vinderbud: Jonas Vingegaard (Visma–Lease a Bike)
Laurent Fignon (forrest) vandt Touren i 1984 med mere end 10 minutter. En sejr, han blandt andet grundlagde ved at sætte konkurrenterne til vægs på La Plagne.
19. etape: Albertville → La Plagne
25. juli
Det sidste bjergslag i de seneste års udgaver af Tour de France har været fuldstændig blottet for spænding. Sådan håber vi ikke, at det forholder sig i år.
19. etape har nemlig et rutedesign, der gemmer på et potentiale til at gå over i Tour de France-historien. Men det kræver selvfølgelig, at alt, hvad vi her på redaktionen drømmer om, falder i hak, før potentialet kan forløses:
Det skal være relativt tæt i toppen af klassementet mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogačar, og hvem end, der er i den gule trøje, skal have et hold, som over en bred kam rammes af en decideret off day.
I det tilfælde kan etapen udvikle sig til en vild og underholdende duel over 130 kilometer med den gule førertrøje i et langt forsvar uden at have holdkammeraterne til at føre for sig.
Derudover kræver det selvfølgelig en angrebslysten og modig førsteudfordrer, der er villig til at sætte alt på spil for at stå øverst på podiet i Paris to dage senere.
Annonse
Lige den del anser vi for mere realistisk, for vi har masser af gange set, at Vingegaard og særligt Pogačar ikke er bange for at spille højt spil og angribe langt fra mål.
Én ting er dog helt sikker: Vi kommer til at sidde klinet til tv-skærmen hele dagen.
Euromans vinderbud: Tadej Pogačar (UAE Team Emirates XRG)
