Hvordan opstod idéen til Canairi?

Hans: ”Da jeg studerede Kreativ Kommunikation på DMJX, havde vi i 2019 et innovationsforløb, hvor vi skulle løse et problem, som vi selv fandt, og lidt tilfældigt havde jeg opdaget, at der var et problem med indeklima, og at løsningen ifølge eksperter var at åbne vinduerne og lufte ud.

Selvom de fleste mennesker godt ved, at man skal lufte ud, syntes jeg ikke, at der var nogen gode løsninger til, hvordan man kan huske at få det gjort, så det bliver en vane. Rent kreativt blev jeg tændt af idéen om at lave en visuel løsning på et usynligt problem. Jeg vidste, at man kunne måle dårlig luft gennem CO2, men hvordan skulle man så aktivere brugeren? De første mekanismer, man måske kunne overveje, var, om produktet skulle lyse rødt, når man skulle lufte ud? Eller skulle den sige en lyd? Skulle man bruge en app? Men jeg kunne bare mærke, at sådanne løsninger ville gøre mig voldsomt irriteret.

Jo, hvis det brænder, er det meget fedt med en lyd, men jeg føler, at hvis ting siger lyde eller blinker, så bliver man fremmedgjort fra det. Hvis ting derimod bliver levende, så reagerer vi på dem følelsesmæssigt. Man får en instinktiv lyst til at ændre på denne situation, altså åbne vinduet for at genoplive en lille fugl. Selvom det er kunstigt og helt dumt, så er det som om, at der er noget intuitivt rigtigt i det.

Trods det bare var en skoleopgave, kunne jeg ikke lade den ligge, for idéen var for god til ikke at blive fulgt til dørs. Jeg gik så til Andreas, som er en gammel barndomsven, og jeg vidste, at han var god til tal og Excel-ark, og vi har det grineren sammen, så jeg tænkte, at hvis dette projekt nogensinde skulle blive til noget, så skulle jeg gøre det med ham.”

Hvad syntes du om idéen, Andreas?

Andreas: ”Jeg vil sige, at det er ikke den første idé, som Hans er kommet med. Generelt har vi altid spillet bold op ad hinanden, når en af os havde en god idé. Men personligt var det først, da jeg hørte om Canairi-projektet, at jeg tænkte, at nu kunne der faktisk være noget seriøst i det. Jeg kendte lidt til det med indeklimaproblemet og kunne godt se, at det var et marked, som bare vokser.

Så kom corona, og så blev det klart for enhver, at udluftning kan blive helt essentielt. Især i områder som Danmark og generelt Nordeuropa, hvor vi er så gode til at isolere vores hjem, så der ikke er nogen sprækker eller en naturlig ventilation.

Det kræver, at man selv står for sin udluftning, og det glemmer folk, fordi det ikke ligger øverst på prioritetslisten.”

Hans: ”Det er et sindssygt problem, som sundhedsmyndighederne og WHO er meget opmærksomme på. I gennemsnit bruger vi 90 procent af vores liv indendørs og typisk i et dårligt indeklima. Samtidigt er allergitallene steget markant de seneste par årtier, bl.a. fordi vi er blevet så gode til at isolere vores huse. Det er måske meget godt for varmeregningen, men det er bare ikke så godt for vores sundhed.”

Hvad kan dårligt indeklima have af konsekvenser?

Hans: ”Allergi, træthed, hovedpine, søvn- og koncentrationsbesvær.”

Andreas: ”Temperatur er noget, man kan mærke med det samme, men dårligt indeklima er ikke noget, man bider mærke i, så de sundhedsmæssige konsekvenser kommer krybende ind på dig.”

Hans: ”Det er jo ikke farligt at have dårligt indeklima i fx en uge, men det er langtidseffekterne, der er bekymrende. Dårlig søvn kender vi alle sammen til, og det påvirker alt i ens hverdag, og man bliver dårligere til at gå på arbejde osv. Der er også forskning, der viser, at dårligt indeklima i sidste ende kan have større og mere skadelige effekter.”

Andreas: ”Harvard University har fundet ud af, at man faktisk fordobler sin kognitive performance, hvilket kan lyde som et fluffy begreb, hvis man har et godt indeklima. Man kan levere mere, og derfor er det oplagt, at vores produkt også kommer til at være på arbejdspladser.”

Hvor tit skal man lufte ud?

Hans: ”Sundhedsstyrelsen anbefaler to-tre gange om dagen med gennemtræk i ti minutter ved hver udluftning. Det er et solidt råd, men det er de færreste, som følger det. Lidt på samme måde som med anbefalingen om at spise seks stykker frugt om dagen.

Og hvis man faktisk allerede lufter ud tre gange, så risikerer man, at man gør det på de forkerte tidspunkter. Vi har i hvert fald erfaret med vores projekt, at den fortæller, at man skal lufte ud på tidspunkter, man slet ikke havde regnet med. Mange har en idé om, at man kan fornemme det, fordi man tænker, at luften er lidt tyk, men det er ikke altid tilfældet. Og det er ærgerligt at lufte ud på de forkerte tidspunkter, for så har det ikke samme effekt.”

Hvorfor er produktet en kanariefugl?

Hans: ”Idéen om en kanariefugl har afsæt i analogien om kanariefuglen i kulminen. I starten af 1900-tallet havde kulminearbejderne en kanariefugl med ned i minen for at vide, om luften var giftig. Hvis kanariefuglen, der var mere sensitiv for giftige gasser, drættede om, så vidste man, at nu gjaldt det om at komme op af minen. Det er bare en stæk analogi, og man kan sige, at den er 1:1 i forhold til det, man står overfor i hjemmet, man kan næsten kalde det for vores tids kulminer.”

Hvordan virker den?

Hans: ”Der er en CO2-sensor indeni, der har en grænseværdi på 1.000 PPM, som er Arbejdstilsynet anbefaling for, hvor grænsen er for et godt eller dårligt indeklima. Så hvis den måler det eller over, dropper kanariefuglen ned, og så venter den egentlig bare på, at niveauet kommer under 1.000 PPM igen, hvilket den vil gøre forholdsvist hurtigt, efter du har åbnet vinduet, og så popper den tilbage. Det er forholdsvist simpelt.”