Jeg springer morgenmaden på hotellet over – tiden i byen er ganske enkelt for kostbar til hotelmorgenmad. Der er en lokal yndlingsbar til enhver i Rom – min faste, lokale yndlingsbar er Caffè Portoghesi (Via dei Portoghesi 7), hvor jeg begynder dagen med en caffè macchiato og nogle gange en cornetto, om end jeg endnu ikke har lært kunsten at undgå krummer overalt!
Uanset hvor jeg skal hen i løbet af formiddagen, så er ruten oversået med kaffepitstops – byen er (stadigvæk) spækket med skønne små barhuler, der ikke gør noget væsen af sig. Undervejs bliver det også til en spremuta, friskpresset appelsinjuice.
Inden man ser sig om, er det tid til en middagsforfriskning – og igen er mulighederne uendelige. En af dem kunne være at nyde formiddagssolen på Bar Farnese (Via Dei Baullari 106) ved Piazza Farnese – en af byens skønneste pladser lige ved og et godt alternativ til overfyldte og efterhånden ret tarvelige Campo dei Fiori.
Frokosten tager jeg på Fiaschetteria Marini (Via R. Cardona 7) i det forholdsvis fredelige Sallustiano-kvarter nordøst for det historiske centrum. Kortet er næsten spartansk i forhold til mange af de spisekort, man ellers støder på – og måske derfor er retterne fuldstændig fri for sjusk og for at være mainstream, men derimod personlige fortolkninger af romerske klassikere. Klientellet er mestendels lokalt, ikke mindst kontorfolk fra områdets mange ministerier og øvrige administrative institutioner.
På vej tilbage til centrum slår jeg et kort smut omkring byens vel nok ældste, største og bedste vinforretning, Trimani (Via Goito 20) tæt på Terministationen. Henne om hjørnet har Trimani deres vinbar (Via Cernaia 20) med et seriøst godt vinkort, og man spiser faktisk aldeles udmærket på stedet også. Mange af byens vinbarer har desværre et ofte meget banalt udvalg, men ikke Trimani.
Sidste stykke mod centrum går gennem Monti-kvarteret, hvor jeg bliver overbevist om, at det hood er overvurderet! Alt for poleret og parfumeret – for meget duftlys, chai-latte, veganersniksnak, vegetarmad og økologi! Undskyld.
Aperitivoen tager jeg på Bar San Calisto (Piazza di S. Calisto 4) i Trastevere. Klientellet er overvejende lokalt og til tider også noget drukhæst i det, men stedet er lidt af et åndehul sammenlignet med Piazza Santa Maria in Trastevere blot få meter derfra, og priserne på San Calisto er helt anderledes lave. Husk at pointere, at det skal være Campari bitter, hvis du vil undgå de småfærdigblandede og noget tynde Campari Soda! Bonusinfo: Bar San Calisto var salig og stærkt savnede Jan Sonnergaards yndlingsbar when in Rome …
Middagen er på Retrobottega (Via della Stelletta 4) – et i Rom sjældent moderne og godt trattoriakøkken. Fra baren er der udsigt til det åbne køkken. Vinudvalget er virkelig alsidigt. Man vælger selv fra vinkøleskabet, med mindre man har brug for hjælp. Kniv og gaffel, glas etc. ligger i udtræksskuffen ved bordene.
Der findes to slags moderne romersk køkken – et fimset, ’villet’ og nærmest skabagtigt og så et gennemført nyt køkken a la Retrobottega, hvor unge kokke arbejder videre på en fantastisk gastronomisk arv, der ellers godt kan være lige lovlig tyngende. Sine steder kan man stadig savne kant og skarphed i serveringerne på Retrobottega, men anslaget er godt!
Nu er det efterhånden blevet så sent, at det har tyndet ud i menneskemængden, og man kan holde ud at opholde sig på Piazza della Rotonda. Nyd en nightcap og udsigten til Pantheon, en 2000 år gammel og nærmest magisk hilsen fra antikken.
Men en aften i Rom er ikke slut, før man har rundet Sant’Eustachio il Caffè (Piazza di S. Eustachio 82). Politimænd, skraldemænd, vagter fra den nærliggende senatsbygning, overklasseromere på vej hjem fra en aften i byen … alle skal lige ha’ en hurtig caffè og måske en skarp til at gå hjem på. Der er åben til kl. 01.30. Husk at sige senza zucchero, hvis ikke du vil ha’ sukker i kaffen, for ellers søder de den automatisk!
LÆS OGSÅ: 8 anbefalinger: Spis dig gennem New York
LÆS OGSÅ: Spis dig gennem Tokyo
LÆS OGSÅ: Spis dig gennem Barcelona
