Aktie-investering er en kompliceret kunstart. Det handler for mange om at vide alt om firmaernes regnskaber, ledelse og planer – gerne før alle andre. Information om et uventet underskud eller en overraskende optur kan betyde forskellen på, om du vinder eller taber på et marked, hvor konkurrencen aldrig har været hårdere.

Men der er andre, der går en anden vej. Christopher Wold er en af dem, som sværger til, at aktiekursernes sving fra top mod bund fortæller deres egen fortryllende fortælling om, hvor kursen ender, og hvor guldkrukken er begravet.

Det hedder teknisk analyse og beror på, at man ved at bruge historiske data kan analysere aktiekursen og forudsige, hvilken vej den vil gå. Det er lige meget, om de har et dårligt eller godt regnskab. Selv hvad de egentlig fremstiller, hvad enten det er vindmøller eller klyngebomber, er underordnet. Det handler om timing.

”Jeg baserer alle mine investeringer på mønstre, som jeg har set de seneste 10 år. Og når jeg ser de mønstre, er der stor sandsynlighed for, at de vil gøre det igen. Jeg har aldrig taget en bankuddannelse. Det er ren og skær hobby, og jeg har hentet al erfaring gennem at prøve, fejle og nogle gange lykkes,” fortæller Christopher Wold, der snart fylder 29 år, og som har været sommervikar på Radio 24Syvs investeringsprogram, ’Millionærklubben’.

Han er en såkaldt swing trader. Det betyder, at hans tidshorisont svinger mellem alt fra én dag til tre-fire måneder. Det er i modsætning til eksempelvis daytradere, som kører fra dag til dag, time til time og de mere langsigtede investorer.

Han ringede ind til ’Millionærklubben’ for fire år siden, hvor de diskuterede Vestas. Alle i studiet, og de fleste blandt lytterne var enige om, at Vestas var på vej ned, men Christopher mente, ifølge hans analyser, at de ville stige.

Tre uger gik, og pludselig begyndte Vestas at stige. Han ringede ind til programmet igen, og de kunne fortælle, at de havde fået talrige lytterhenvendelser fra folk, der ville vide, hvem han var, og hvordan han kunne ramme rigtigt. Derefter blev Christopher Wold en tilbagevendende gæst og nu altså også sommervikar på programmet.

Denne sommer ramte han rigtigt med virksomheden Fingerprint. De producerer teknologi, der, som navnet antyder, bruges til sikkerheds-identifikation på fx mobiltelefoner. Selskabet har taget tørre tæsk i den seneste tid, men Christopher Wold troede på, at bunden var nået, og at de ville tage et hop opad.

”Vi mødtes om morgenen, inden vi gik i studiet kl. 9. Og Fingerprint havde netop offentliggjort et regnskab, som erhvervsaviserne kaldte en katastrofe. Værten Bodil Gantzler sagde til mig: ’Nå, Christopher, nu går den ikke længere’. Men jeg fastholdt, at den nok skulle rette sig. Jeg var nervøs, da vi kom ind i studiet, men jeg vidste, at hvis den startede godt, ville den klatre. Markedet åbnede, og så gik det hurtigt med 1, 2, 3, 4 procent i plus,” fortæller Christopher Wold og fortsætter:

”Alle havde sagt, at den ville åbne i minus 10 procent. Men jeg kunne se, at det dårlige regnskab allerede var indregnet i kursen. Investorerne vidste det godt, og de kunne se, at der måske var nogle positive ting i regnskabet. Nu begyndte de at se fremad, og på den investering tjente jeg 30-40 procent, eller hvad der svarer til 65.000 kroner.”

Christopher Wold begyndte at investere for mere end 10 år siden, da han gik på HTX. Her spillede hans klasse med i Børsens aktie-spil, og der vandt han i sin klasse, hvilket gav ham mod på at prøve rigtigt. Han havde sparet 15.000 kroner op fra diverse studiejobs i blandt andet Jysk, og dem investerede han, uden at hverken venner eller forældre vidste noget om det.

Han forsøgte flere forskellige strategier efter den såkaldte value-investering, hvor man samler al den information, man kan om en virksomhed for at udregne selskabets værdi, og hvorvidt, der er en gevinst at hente.

”Jeg lavede 30-40 forskellige fiktive porteføljer for at se, hvad der virkede bedst. Og det gik godt, men jeg ramte også ofte forkert. Undervejs begyndte jeg så at interessere mig for teknisk analyse. Jeg så en masse på Youtube og læste blogs. Ellers har jeg ingen uddannelse og har aldrig læst en bog om emnet. Al min viden har jeg fået fra nettet.”

Det store gennembrud kom i kølvandet på finanskrisen, hvor de to store selskaber Fannie Mae og Freddie Mac, der lever af at lånefinansiere især huskøb, balancerede på kanten af konkurs. På trods af de dystre udsigter hoppede Christopher ind i aktien baseret på den tekniske analyse, og da den amerikanske stat kom ind og reddede de to, steg aktien med 300-400 procent hen over to uger.

Der har dog også været negative udsving i hans aktie-investeringer. Han har været oppe på at have en gevinst på et par millioner kroner, men i 2011-2012 investerede han i nogle såkaldte gearede ETF’er og tabte store summer (ETF’er er investeringsforeninger med lave omkostninger, red.).

De store tab har også gjort, at han i dag altid har en strategi for, hvornår han skal ud af en aktie. Hvis den rammer en fastsat bund, handler det om at begrænse sine tab.

”Mange bliver forelsket i en aktie og holder fast lige meget hvad. Eller også handler de i panik, hvis de ser, at noget falder. For nogle år siden sagde man, at Novo Nordisk var en sikker aktie, fordi de tjente så mange penge, men dengang kostede den måske 400, og nu står den i 200. Hvis folk ser en aktie som sikker, så betyder det, at alle allerede har den. Og det er nye købere, der skal til for at få den til at stige. Det handler bare om, at det skal gå bedre end forventet for en virksomhed, det er den måde, du tjener penge,” forklarer han.

Til daglig arbejder han om formiddagen som projektchef i sin fars IT-selskab, der laver administrationssystemer. Men han er altid hjemme klokken 15.30, når det amerikanske marked åbner. På grund af udbuddet er det primært her, han handler. Og han følger også altid med i den sidste time, inden det lukker 22.00. Det er den første og den sidste time, der er de vigtigste.

”Folk spørger mig altid, hvordan jeg kan holde ud at arbejde så meget med det. Men jeg har faktisk meget frihed. Jeg kan altid holde øje med min mobil, og jeg synes, det er sjovt. Mine følelser svinger med aktiekursen. Går det op, er jeg glad. Mens jeg bliver irriteret på mig selv, hvis jeg rammer dårligt. Det første jeg gør, når alarmen ringer, er at tjekke kursen, og det er det sidste, jeg tjekker, når jeg går i seng.”

 Han tror også, at en ny finanskrise kan være under opsejling. I de seneste otte år har vi haft et såkaldt bull-market, hvor der har været generelle stigninger, men det kan snart vende.

”Hvis man ser det amerikanske index Standard & Poor er vi tæt på en højderekord, og faktisk ligger vi så højt som lige før dot-com-bølgen brast, og finanskrisen rullede. Når vi kommer op på 2.500 – 2.550, mener jeg, at den har toppet, og der vil komme nogle ret store dyk på 30-50 procent. Der vil nok komme en krise, der vil vare i et til to år. Og der skal man være varsom.”

Her vil han anbefale, at man søger mod sikker havn i fx guld. Men når bunden så er nået, kan der være gevinster at hente i at købe op, men der skal være ’blod på gaden’, før man skal, som han udtrykker det.

Selv er hans mål ikke at blive milliardær, men blot bevare en livsstil, der er fyldt med frihed.

”Jeg drikker ikke champagne, når det går godt, men når jeg har lyst. For det går hele tiden op og ned, og jeg tager tit fejl. Det jeg vinder den ene dag, kan jeg tabe den anden. Men jeg kan lide det, og jeg har tænkt mig at fortsætte lang tid endnu.”

LÆS OGSÅ: 17-årige Andreas blev tilbudt 1,5 millioner kroner for sin virksomhed, men sagde nej

LÆS OGSÅ: Dansk iværksætter bag online modeportal: "Står det til mig, skal Miinto ud i hele verden"

LÆS OGSÅ: Han forsvarer skattesvindlere og momsfuskere: ”Jeg har aldrig siddet tilbage med skyldfølelse”