”Jeg har fået noget disciplin fra dem, men jeg husker ikke, mine forældre nogensinde skulle have stillet høje krav til mig og stået med løftet pegefinger. Selvfølgelig skulle jeg gøre mine ting, men der var ikke forventninger på den måde. Men jeg så mine forældre stå tidligt op om morgenen, gå på arbejde og komme hjem sent hjem om eftermiddagen eller tidlig aften, og på den måde blev det at være ambitiøs og dedikeret til sit arbejde normalen for mig.”
”Jeg lavede den første Joe-butik for 200.000 kroner, som jeg selv havde tjent. Og så hjalp min mor mig senere hen med et lån på en million kroner. Og nu siger jeg noget makabert, for min far døde af en blodprop, inden vi åbnede i Magasin, og jeg tror ikke, han ville have taget den nepotistiske chance, det ville have været at lade mig gøre det, hvis han havde været direktør i Magasin på det tidspunkt. Og så havde vi ikke fået den opdrift, som vi fik. Han ville have haft helt og aldeles ret i det, for det ville have været for let at anklage os og Magasin for at være et familieforetagende.
Til gengæld har han efterladt et netværk af folk, som har hjulpet mig gennem årene. Der er ingen tvivl om, at mine forældre ikke har gjort min karriere sværere for mig. Men jeg synes trods alt, det er mig selv, der har skabt foretagendet.”
”Jeg tror, det er fundamentalt vigtigt at have en forretning med enorm meget kontakt mellem medarbejderne og gæsterne. Hvis vi ikke går op i at dramatisere den relation, så skal vi ikke betale den skyhøje husleje, som vi gør. Så skulle vi lave en onlineforretning i stedet. Fjerne medarbejderne helt. Når man påtager sig det ansvar at have ansatte i butikken, så skal det være det centrale. Og den tilgang tror jeg også, vi kan overføre til vores butikker i andre lande. Vi har haft den udfordring, at vi kommer fra Skandinavien, hvor ungdommen er mere tilgængelig og kan influeres lettere end i andre områder – fx USA.
Her har nogle af de unge mennesker, vi ansætter, førhen haft en mindre sikker opvækst og har måske en mindre tillid til, at deres arbejdsgivere vil dem det godt. De ser på det som et job, der kan betale huslejen. Men jeg tror virkelig på, at ungdommen over hele verden kan motiveres af vores kultur. Den unge inder, den unge dansker og den unge amerikaner kan inspireres af de samme variabler, som vi tilbyder. Et fællesskab og en arbejdsplads, der giver det igen, man kaster ind i det.”
”Delvist. En af de ting, jeg fortryder lidt, når jeg ser på min rejse, er, at jeg ikke har efterladt mine partnere og min organisation med en mere kreativ, begavet model for den kulturelle overførsel. Jeg ville godt have nået at arbejde mere fokuseret på at skabe den model. På at putte kulturen på dåse.”
scroll-down
