Danskeren Henrik Mathiassen, der som DJ kalder sig Henri Matisse, er for nylig kommet hjem fra Ibiza efter at have vundet sølv i verdens største DJ-konkurrence for elektronisk musik, ’burn Residency’.

Vi har talt med ham om at deltage i ’burn Residency’, om at bo på Ibiza en sommersæson og om at møde nogle af verdens mest legendariske DJ’s.

Hvilken musik spillede du under den her konkurrence?

”Den brede befolkning ville nok bare kalde det techno. Eller elektronisk musik. Men jeg spillede både deep house, house, tech house og techno, hvis man skal konkretisere.”

Det var første gang, du deltog i konkurrencen, hvor 6000 deltagere fra over 100 lande konkurrerer i lokale indledningsheat, for at blive en af kun 18 DJ’s, der mødes på Ibiza. Hvad tænkte du, inden du gik i gang?

”Jeg havde lidt betænkeligheder. Jeg er 36 år, føler mig ret etableret og har kunnet leve af at DJ’e de sidste 6-7 år. Så jeg syntes, jeg kunne miste meget ved at tabe til en ung knægt i en mix-off. Samtidig er det en meget ambitiøs konkurrence, men den er også meget sympatisk. Hovedpræmien på 100.000 euros bliver ikke udbetalt, men investeret i management og produktioner til vinderens fremtidige karriere. Så kan du købe dig til nogle remixes af kendte DJ’s og på den måde skabe nysgerrighed hos folk - det kan være en god start, hvis ingen ved, hvem du er.” 

Du vandt det indledende danske heat som en ud af 10 deltagere og gik videre til dysten på Ibiza mod 17 andre DJ’s fra hele verden, hvordan foregik det?
 
”Det var superintenst med en masse daglige DJ- challenges, som foregik mange forskellige steder på øen, og vi blev kørt rundt i shuttle-busser fra sted til sted. Der var altid nogen, der lå og sov et eller andet sted. Vinderen skal kunne klare at arbejde under pres, så dommerne vil vurdere dig, hvordan du håndterer søvnunderskud og et stramt program.”



Hvad går de ellers op i, dommerne, det må vel også have noget med musikken at gøre?

”Den første dag dernede var jeg i en femten minutters challenge mod de 17 andre DJ’s. Som jeg nailer, den vinder jeg. Philipp Straub, der på en gang er hoveddommer og vores mentor i konkurrencen, lægger vægt på, at jeg havde det mest naturlige flow, det bedste musikvalg, god energi og overskud til at kigge op. ”Og så var der det her nummer med det gennemgående piano-riff, hvad var det for noget,” spørger han mig interesseret. Nummeret han talte om, hedder ’Still believe’ med GERD. Det kan være godt at have et hemmeligt våben – et nummer, der ikke er særlig kendt, men har den der energi, der får folk til at gå amok. Det gælder om hele tiden at finde sådan nogle ting, inden de bliver for eksponerede. Nogle gange håber man, at de gode ting ikke bliver hits. Omvendt er det selvfølgelig også retfærdigt, at artisten, der har lavet noget god musik, får succesen.”



Men du blev så en af de fem, der kvalificerede sig til at fortsætte konkurrencen gennem jævnlige DJ-job på øens klubber. Hvordan var det at skulle tilbringe så lang tid der?

”Burn Energy finansierer en hel sommer med bil, lejlighed og lommepenge – det er en vild præmie i sig selv. Også fordi Ibiza er et epicenter for elektronisk musik med branchefolk og artister, og der kommer en masse uvurderligt ud af at networke. Vi havde tilknyttet de legendariske DJ’s Carl Cox, Pete Tong og John Digweed som mentorer til konkurrencen. Det var en vild oplevelse.”

Så spiller I en masse klub-job, for at dommerne kan bedømme jeres evner, personligheder og styrker. Gik du til det som til et hvert andet job, når det samtidig var del af en konkurrence?

”Vi spillede i mange forskellige scenarier. Den ene dag stod du og spillede deep house og loungede ting, der passer til en beach bar. Den næste stod du prime time på en natklub, hvor der skal mere energi på, og du måske hellere skal spille noget tech house eller techno eller house. Det handlede i konkurrencen, som i det virkelige liv, om at være tilpasningsdygtig. Hvis du er god til den lille intime klub med nerve, men ikke kan tilpasse dig den større scene og spille med en større lyd, så er din stil for snæver.” 

LÆS OGSÅ: Radioværtens bedste efterårssange

”En aften stod jeg på den legendariske klub space. Hvor der på kort tid gik fra at være nul til at være 1500 mennesker. Jeg havde egentlig forberedt mig på et meget energisk set, men så kunne jeg høre, at den anden dj spillede meget dybt. Så sagde jeg til ham: ”Er det ikke rigtigt, at jeg ikke skal spille for energisk nu?”. ”Nej, nej, nej, det må du endelig ikke, så bliver gæsterne for hurtigt trætte,” sagde han. Så måtte jeg lynhurtigt definere settet om og begynde på noget, jeg ikke havde forberedt. Bookeren på Space sagde bagefter, at det sad lige i skabet. Jeg fik den feedback undervejs i konkurrencen, at jeg altid spillede "memorable sets". Det handler som regel om helheden i et set.”

LÆS MERE: Rune RK: Her er verdens bedste natklubber

Man forestiller sig, at der hurtigt kommer til at gå en del fest i den i dit fag og i de omgivelser?

”Ibiza er en super dyr ø. Det koster gerne mellem 50 og 80 euros at komme ind på en klub. Når du så går i baren, er der selvfølgelig ingen kø, fordi det er så dyrt. En øl koster 92 kroner. Det er spørgsmålet om hønen og ægget: Er det derfor folk tager stoffer, eller er det fordi, de tager stoffer, at de ikke har brug for at gå i baren? Men: Derfor festede vi heller ikke hele tiden. Måske et par gange om måneden. Der er selvfølgelig gange, hvor man bliver fristet til en spontan fest. Men det skete heldigvis ikke hele tiden.  Der skulle også mere og mere til, for at jeg blev revet med. Man bliver forvænt. Det kan godt være, vi var lidt kedelige på den konto.”

Du blev nummer to i konkurrencen, og der er ikke nogen præmiepenge i den ærefulde andenplads. Hvad fik du ud af forløbet?

”Det vigtigste, jeg har fået ud af det, er kontakten til Carl Cox, en af vores mentorer. En dag inviterede han mig med på sin båd sammen med nogle andre artister, der meldte afbud. Vi sejlede ud til en ø, spiste frokost på en restaurant, sov lidt på dækket og hoppede i vandet. En del af vinderens præmie er at få lov at spille hver uge hele næste sæson til hans tirsdagsarrangement ’Music is Revolution’på den historiske klub Space. Da dommerne havde bekendtgjort, at det var min spanske rival Javi Row, der vandt det hele, sagde Carl Cox, at han overvejede at give halvdelen af gigs’ene til mig. Det mente vores hoveddommer, var en virkelig god ide. Og det er sådan, landet ligger nu. Desuden skal Carl Cox udgive min debutudgivelse, en elektronisk EP, på sit pladeselskab, ”Intec”. Jeg har lige sendt numrene af sted til ham. Det er ret vildt at starte hos Carl Cox.” 

LÆS OGSÅ: Det har jeg lært: Thomas Madvig