KALENDEREN SKRIVER DEN 7. januar 2020. På nuværende tidspunkt er der godt tre måneder til, at ’No Time to Die’, den heftigt anticiperede fortsættelse i fortællingen om den hemmelige agent James Bond, er sat til at få dens verdensomspændende premiere til stor fanfare og smokingbeklædt begejstring.

Dagens plan er denne: David Dencik skal til dette magasin fortælle om den skurkerolle, han indtager i filmen. Mødestedet er et hotelværelse i midten af København, og udover Dencik og denne journalist er også en pr-medarbejder til stede. Så langt, så godt: Planen er på skinner.

Hvad vi ikke ved, er, at der langt mod øst – et sted i den kinesiske provins Hubei – er noget grusomt i gære; et virus er på spring, på jagt efter en ny vært, et menneske, for så i de efterfølgende måneder at tvinge armen rundt på hele den menneskelige civilisation og sende store som små stater i abrupt kriseberedskab.

På denne januardag er vi dog lykkeligt uvidende om dette.

Vi snakker om vejret (som er gråt og vådt og trist, æv, typisk Danmark!) og brokker os selvfølgelig også lidt. Gafler én af de fremsatte kager og nipper til kaffen.

David Dencik må undskylde sig – hans telefon ringer – og den tilstedeværende pr-medarbejder fra SF Studios, der står for at distribuere ’No Time to Die’ i Skandinavien, udfylder vakst det opståede pauserum:

”Vi er jo faktisk det land i verden, der ser mest James Bond målt på indbyggere,” siger hun smilende.

Og tallene bakker hende op: De to seneste James Bond-film, ’Spectre’ (2015) og ’Skyfall’ (2012), er med henholdsvis 915.000 og 870.000 solgte biografbilletter i Danmark de største biografhits i 2010’erne, kun overgået af Anders Matthesens ’Ternet Ninja’ (2018).

Dencik vender tilbage til bordet:

”Sorry!” siger han.

David Dencik er dagen forinden fløjet hertil fra solskinsrige Los Angeles, hvor han skal bo det næste halve år med sin familie.

Tilbage i 2012 var kursen den samme, og Dencik indtog i den anledning forsiden af dette magasin. Var rejsen over Atlanten mon med det helt store Hollywood-gennembrud for øje, rejste vores reporter dertil for at spørge den gennembrydende skuespiller.

”Historien om mig i Hollywood kan ingenting,” lød Denciks svar.

Faktisk skulle den bare helt punkteres, nåede de frem til.

Nu, otte år efter, er Dencik på vej samme vej, og fristende er det derfor at høre, hvorvidt turen denne gang er ladet med større drømme i kasketten.

”Der er intet af den vare,” svarer han. ”Det lyder større i folks ører, end det er i vores familie.”

Jeg noterer ’punkteret’ på blokken.

Meget lig 2012, hvor han red på en bølge af roller i store, velanmeldte film som ’Tinker, Tailor, Soldier, Spy’, ’War Horse’ og ’The Girl with the Dragon Tattoo’, har han også i denne ombæring internationale vinde i sejlene. Han spiller rollen som Mikhail Gorbatjov i HBO’s kæmpesucces ’Chernobyl’, hans medvirken i BBC-serien ’McMafia’ har givet pænt med opmærksomhed i Storbritannien, mens han for sin rolle i filmen ’Quick’ netop har modtaget den svenske filmpris Guldbaggen for bedste mandlige hovedrolle. Og så har han medvirket i den Golden Globe-nominerede serie ’Top of the Lake: Chinagirl’, hvad der for dette portræt spiller en særlig rolle. Det var nemlig i denne serie, at den mangeårige James Bond-caster Debbie McWilliams igen fik øjnene op for Dencik, som hun havde mødt nogle år forinden under castingen til ’Skyfall’. Ved den lejlighed var det blevet ved castingen, men nu var var der mere i gærde.

”Hun spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme til London og mødes med Cary Fukunaga (instruktøren af ’No Time to Die’, red.),” fortæller Dencik. ”Så jeg fløj derover.”

Det gjorde han nogle gange, fløj til London og mødtes med chefcaster Debbie McWilliams og instruktør Cary Fukunaga. Carys hund og Debbies niece, Jemima McWilliams, som også arbejder som caster, var der også. Første møde fandt sted i december 2018, og det og de efterfølgende møder gik med at sludre og se hinanden an. De snakkede om alt muligt. Alt andet end selve filmen.

”Det var det eneste, vi ikke snakkede om,” griner Dencik. ”Sådan var det igennem hele forløbet.”

Men i marts 2019, efter endnu et møde med Debbie og Cary og med kurs mod Londons lufthavn, modtog Dencik et opkald fra sin agent. De var parate til at tale løn. For første gang begyndte noget formelt at tage form – og herfra gik det stærkt. Mod en filmproduktion med et budget på 250 millioner dollar.

”Tre uger senere skulle jeg til Jamaica og begynde på optagelserne,” siger Dencik. ”Egentlig skulle mit forløb kun vare til august, men så blev produktionen ramt af forsinkelser og omrokeringer, fordi Daniel Craig snublede og slog sin fod. Det var lidt kaotisk. Så jeg endte med at flyve frem og tilbage i et halvt år. I starten til Jamaica og siden til London.”

Hvordan var det at være på set?

”Det var jeg vild med. Jeg kan dybest set godt lide at være på set, især hvis jeg har noget sjovt at lave. Det var spændende, altså … det var skægt!”

Hvordan adskilte det sig fra andre store produktioner, du har arbejdet på?

”Det adskilte sig budgetmæssigt. Det var voldsomt imponerende kulisser … helt vildt imponerende kulisser! Og de resurser, de havde! Når vi fløj hjem fra Jamaica, fløj vi sgu ikke på kommercielle flyvninger. Det var med deres eget fly – med flere hundrede mennesker ombord. Og gennem deres egen gate.”