Den femte Afdeling Q-film er langt mere ubehagelig og dyster end de første

Det er ingen hemmelighed, at krimikongen Jussi Adler-Olsen bestemt ikke var begejstret for den måde, Zentropa forvaltede hans storsælgende bøger på. Efter fire fortællinger på det store lærred er filmrettighederne derfor endt hos Nordisk Film. ’Under sandet’-instruktør Martin Zandvliet står denne gang for at samle trådene, mens den ikonisk krakilske og hæmningsløse efterforsker Carl Mørck nu spilles af Ulrich Thomsen. Makkeren Assad tager Zaki Youssef sig af.

D’herrer løser det med præcis timing, en særlig sans for storpolitik og ikke mindst med elegant plotteknik i historien om romadrengen Marco, der anholdes med en pædofili-anklagets pas på sig.

Sagen havner i Afdeling Q og sender efterforskerne ind i et net af korrupt ulandsbistand, som krydres med et modbydeligt mord. ’Marco Effekten’ er drøneffektiv. Det skyldes især, at den har styr på sin virkemidler. Og sine inspirationer. Her dissekerer vi filmen i procenter.