Klimaforandringer, MeToo og frasen: ’Du kan blive, hvad du har lyst til’, er blot nogle af de realiteter, som vi, der er født i slut-90´erne, er tvunget til at forholde os til. Spørgsmålet er så, om det overhovedet er muligt at grine af nogle af de førnævnte emner uden at træde en hel generation over tæerne.
Skoleeksemplet kan i fremtiden meget vel blive Joachim Triers nye film ’Verdens værste menneske’, der med sin skiftevis humoristiske og seriøse tilgang udfordrer den yngre generation uden at pege fingre ad den.
Filminstruktør Joachim Trier har tidligere modtaget flere priser for sine to film ’Reprise’ og ’Oslo, 31. august’, som begge er en del af det, der nu, efter udgivelsen af ’Verdens værste menneske’, er blevet en fuldendt trilogi. Filmene hænger ikke sammen i historiefortællingen, men foregår alle i Oslo, og foruden den norske hovedstad som optagelokation bliver alle tre film udelukkende spillet af norske skuespillere. Modsat ’Reprise’ og ’Oslo, 31. august’ er ’Verdens værste menneske’ let at tilgå og leveres med en bemærkelsesværdig lethed og elegance.
Filmen tager sit udgangspunkt i 30-årige Julie, som bliver spillet af Renate Reinsve, der er historiens hovedkarakter, og som man som seer følger gennem hele fortællingen. Da vi første gang bliver præsenteret for Julie, er hun medicinstuderende og forvirret over, om hun i virkeligheden passer ind på den uddannelse, hun har valgt.
