Man kan sige meget om Paul Feig, som han sidder dér. Så lad os lige gøre det: Instruktøren er i bredternet jakkesæt og med orange sokker og matchende silkeklud i brystlommen. I den henseende ligner han en mand, der tager sig selv meget alvorligt, men med den usynlige bagage af film, som en instruktør altid bringer med sig ind i en samtale, er der ingen tvivl om, at tøjet i høj grad er ironisk.

”Der er vel tydeligt for enhver, at tøj skaber mennesker, og jeg synes, at det er sjovt at klæde sig ud. I filmbranchen tager alle sig selv så alvorligt, så derfor vil jeg gerne være velklædt, men også så uhøjtidelig som overhovedet muligt,” siger Feig og læner sig tilbage i lænestolen på det mondæne Hotel Arts i Barcelona, hvor vi møder hinanden.

”Men alligevel er det selvhøjtidelige nu mest gået hen og blevet en mandeting de senere år,” siger Feig så og griber sig selv i en tanke:

”Mænd og kvinder har på sin vis byttet roller. Vi mænd er blevet så bevidste om vores fremtoning, at vi helt glemmer, at det også er sjovt at være bøvsende og frådende. Det er måske i virkeligheden derfor, at jeg efterhånden kun arbejder med kvinder.”

Kønsrolleombytningen er selvfølgelig lidt af et statement fra den 53-årige, amerikanske instruktør, men er der en mand i filmverdenen, som har ret til at sige lige netop det, så er det Paul Feig.

Han er nemlig skaberen af den nye kvindekomedietendens. Den grovkornede eller den ”bøvsende og frådende” om man vil. Med ’Bridesmaids’ (2011) ødelagde han sammen med Kristen Wiig og Melissa McCarthy alle forestillinger om, hvad en venindetur går ud på. Derefter fortsatte Feig og McCarthy samarbejdet og lavede parodier på ”buddy cop”- og spion-film med ’The Heat’ (2013) og ’Spy’ (2014).

”Kvinder tør nogle ting, som mænd ikke tør længere,” siger Feig og justerer i en hurtig bevægelse silkekluden i brystlommen:

”Jeg elsker gode komedier, men jeg har fornemmet et skifte i, hvilke mennesker, der er interessante at beskrive. Tidligere i min karriere instruerede jeg ’The Office’, men siden hen ’Mad Men’ og ’Bored to Death’. ’Mad Men’ er smuk, mens ’Bored to Death’ er underlig.

’The Office’ er bare underspillet gak, og det gik op for mig, at det var det, manderoller var blevet. Underspillede og gakkede, og det bliver ofte for forudsigeligt. Derfor gik jeg i gang med at udforske kvinderollerne, og da jeg læste manuskriptet til ’Bridesmaids’ slog det mig, at den moderne kvinde tør skeje mere ud, end den moderne mand gør. Kvinder er sjovere end mænd. Desværre.”


Paul Feig sammen med hovedrolleindehaverne i 'Ghostbusters', der får dansk premiere på torsdag.

I den henseende er det da også interessant at se Paul Feigs nye reboot af ’Ghostbusters’ – som har Kristen Wiig og Melissa McCarthy i hovedrollerne. At det er et reboot og ikke et remake er helt essentielt for instruktøren.

”Jeg elsker den første film fra 1984, men den ville aldrig kunne blive lavet i dag. Det skyldes to ting: Dels alt det som vi lige har talt om med, hvordan kvinder har overhalet mænd rent komisk, og så synes jeg ganske enkelt også, at en spøgelseshistorie passer bedre til 2016 end til 1984,” siger Feig og læner sig for første gang under samtalen frem i lænestolen:

”Film om spøgelser er skræmmende, men mit mål med rebooten af ’Ghostbusters’ var at gøre en morsom komedie skræmmende. Hvis du forlader biografen uden en eftertanke, så er mit projekt ikke lykkedes. Jeg håber, at vi har grinet sammen, men også at vi sammen har fået banket hjertet op i halsen undervejs, fordi man i 2016 kan lave langt bedre effekter.

Det er en enorm svær balancegang, for jeg vil jo heller ikke ødelægge folks minder fra den gamle film, og netop derfor har vi også fire kvinder i hovedrollerne. Når man har det, skaber man en helt anderledes dynamik i samtalerne, og derudover er skuespillerne fra 1984 med i forskellige biroller.”

Bill Murray, Dan Aykroyd og Sigourney Weaver optræder ganske rigtigt alle tre i den nye film – og alle sammen som ustyrligt morsomme og underlige forhindringer for vores spøgelsesjægere. For sådan er den nye ’Ghostbusters’ også. Den tager tykt pis på vores samtid, på 1980’erne og ikke mindst på kønsstereotyper.

”Det er selvfølgelig meningen, at kvinderne, der forsker i paranormal aktivitet, også er drømmere. De bør tro på fakta, men de er parate til at udforske det anti-logiske. Også her passer det godt at have kvinder med i stedet for mænd, for uanset om man vil det eller ej, så er der forskel på kønnene,” siger Paul Feig:

”Vi mænd ryster som oftest på hovedet af spøgelseshistorier, og så er den diskussion ligesom lukket. Kvinder ryster også på hovedet, men ikke lige så taktfast. For at skabe dynamik i en komedie er der brug for denne tvivl, for ellers kan du ikke vende verden på hovedet og overraske folk med et grin. Det kan kvinder, og det gør dem exceptionelt interessante i en komediesammenhæng.”

Alligevel er det ikke kun kvinderne, der snupper grinene i Feigs reboot af ’Ghostbusters’. Også Chris Hemsworth er et morsomt bekendtskab.

Hemsworth er ellers mest kendt som overpumpet nordisk Gud i ’Thor’- og ’Avengers’-filmene, men i ’Ghostbusters’ er han en ualmindeligt dum og nørdet receptionist, der har svært ved at tage en telefon, og som har pillet glassene ud af sine briller for at kunne klø sig i øjnene.

”Chris er fantastisk, fordi han er klar til at smide det offentlige billede af sig selv på gulvet. Ligesom mange kvindelige skuespillere igennem filmhistorien, blev han lige fra begyndelsen af sin karriere sat i en skønhedsbås, men den komiske befrielse for ham ligger så lige netop også her,” siger Paul Feig og læner sig smilende tilbage i stolen på Hotel Arts:

”Hvis man er parat til at gøre grin med sig selv og med det billede, som folk har tegnet af én, så kan man komme langt. På den måde er der håb for, at mandlige skuespillere med komisk sans kan komme op på kvindeniveauet igen. Det er Chris Hemsworth et eminent eksempel på.”

LÆS OGSÅ: Animerede pølser fyrer sjofle jokes af i ny voksenkomedie

LÆS OGSÅ: Nu ved du, hvad du skal se til efteråret: Narcos er tilbage

LÆS OGSÅ: Marvel har dræbt Hulk