Homoseksuelle har været udsat for meget i filmhistorien. Guldpalmevinderen ’Adèles liv’ er ingen undtagelse.
Man kunne sagtens starte fortællingen om homoseksualitetens rolle i filmhistorien med den tyske film ’Anderledes end de andre’ (1919), som i filmkredse anses for at være det første værk om bøsser. Men man kunne også begynde et helt andet sted – i superhelteland.
Superman var den første kraftkarl, der virkelig satte sig i folks bevidsthed. Allerede i 1914, hvor han blev skabt som tegneseriefigur, gik der rygter om, at man ved hemmelige homoseksuelle træf kun blev lukket ind, hvis man placerede sine underbukser uden på tøjet. Også filmskribenter har konspireret om Supermans røde underdrenge, ligesom der er skrevet flere doktorafhandlinger om Batman og Robins skjulte seksuelle spændinger. De undertoner og rygter giver et godt billede af, hvordan kærlighed mellem mennesker af samme køn ofte har været undertrykt og kun antydet i filmhistorien. ’Anderledes end de andre’ beskrev de problemer, der er forbundet med at opsøge en bøssebar. Filmen blev hurtigt forbudt af Weimarrepublikkens censur til andet end medicinsk brug.
Men berøringsangsten var ikke kun et tysk fænomen. I de amerikanske ’Casablanca’ (1942) og ’A Streetcar Named Desire’ (1951) blev homoseksualitet skåret væk allerede i manuskriptet. I ’Casablanca’ nævnes det kort, at politimanden Renault har undertrykte lyster for hovedpersonen Rick. Intentionen var, at denne sidehistorie skulle have fyldt mere, men producenterne frygtede for filmens Oscar-muligheder og skrottede ideen. På samme måde blev der skruet ned for lysterne i ’A Streetcar Named Desire’, som oprindelig var baseret på et teaterstykke.
Hvor de frigjorte instruktører på Broadway i New York turde fortælle om familiefaderen, der tager livet af sig selv, fordi han er blevet grebet i kødelig omgang med en anden mand, vurderede Hollywood, at filmen ville tabe penge, hvis ikke man nedtonede dødsårsagen.
LÆS OGSÅ Ny tv-serie: Hippe homoer på HBO
Sådan kunne det naturligvis ikke blive ved, og i 1961 brød den britiske film ’Ofret’ tavsheden med en hård fortælling om en advokat, der kæmper for, at kærlighed til samme køn ikke skal være forbudt. ’Ofret’ førte stormomsuste film med sig. I ’Nighthawks’ (1978) føres vi ind i farverige fester og angstramte nedture i et homomiljø. I ’The Wedding Banquet’ (1993) gifter en mand sig med en kvinde for at tilfredsstille sine forældre, mens han i hemmelighed har en mandekæreste. Begge film vakte stor opstandelse. Det gjorde ’Adèles liv’, som virtuost og følsomt skildrer to pigers kærlighed, også, da den tidligere i år dumpede ned midt i den franske samfundsdebat om homoægteskaber og tilmed vandt De Gyldne Palmer i Cannes.
’Adèles liv’ bekræfter reglen om, at fremsynede filmfolk siden årtusindskiftet hyppigt har skelet til bøsser og lesbiske for at vise frisind. Bl.a. pillede ’The Kids Are All Right’ (2010) om en dysfunktionel familie en hel række fordomme ned, og de seneste år har man verden over kunnet følge bøsseparret Mitchell og Cam i tv-serien ’Modern Family’. Det er netop, hvad homoseksualitet på film er lig med i dag: det moderne. Folk strømmer ind til filmene, der minder dem om frihed, og på den måde gør filmverdenen, hvad den altid har gjort: følger med verdens udvikling og forsøger at beskrive den bedst muligt.
Tre homoseksuelle karakterer, du skal kende:
ALLEN GINSBERG i 'Howl' (2010)
James Franco spiller op til sit allerbedste i filmen om Ginsbergs verdensberømte digt med homoseksuelle overtoner, som skaffede ham en retssag på nakken i det 50’er-bornerte USA.
GEORGE i ’A Single Man’ (2009)
Efter nyheden om kærestens tragiske død i et biluheld beslutter en velspillende Colin Firth sig for at begå selvmord. Vi befinder os i 60’erne, og på et enkelt døgn vendes Georges liv på hovedet flere gange.
ENNIS DEL MAR i ’Brokeback Mountain’ (2005)
Heath Ledger som den moderne cowboy, der ikke kan holde sine lyster til kammeraten tilbage på lange ensomme rideture.
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
