Jung har selv produceret deres nye album: ”Det er vores svendestykke”

Hvordan er jeres nye album ’Forfra Forbundet’ blevet til?

Jonas: ”Modsat det første album har vi lavet alting selv. Vi har produceret det hele og indspillet alle vokaler, så det har været virkelig spændende og en ny proces for os.”

Sigurd: ”Vi har altid arbejdet meget flydende med vores produktioner og sangskrivning, så det gav mening, at vi selv producerede det. Det blev det mere levende af. Det nye album er på en måde vores svendestykke.”

Hvad har været det sværeste i den proces?

Michael: ”Da vi tidligere havde en producer på, som ikke var en del af projektet på samme måde som os, kunne han tage os i hånden, når vi begyndte at tvivle. Den del har vi selv måttet stå for, og når tvivlen har ramt en af os, har den ramt os alle tre. Det har været svært at stå fast og stå ved. Vi har måttet tage nogle dages pauser og lade numrene lande. Derefter er vi vendt tilbage med en fornyet tro og en god mavefornemmelse omkring det, vi havde gang i. Men det har da helt klart været udfordrende. Det kan jeg sige på vegne af os alle.”

Sigurd: ”Det er jo bare noget andet at være med fra start til slut. Vi har selv skulle blive enige og sætte et punktum, når en sang var færdig, for man kan jo altid gøre noget om eller lave noget mere. Men at skulle sige ’nu lukker vi den’, det har været svært, når der ikke er nogen på sidelinjen til at sige ’ja’.”

Michael: ”På dette album er vores roller også blevet mere definerede. Sigurd har i mange år arbejdet for at blive en bedre producer. Og det er han blevet. Han har siddet enormt meget foran computeren, og jeg har været hans trofaste følger ved siden af. Vi har fungeret som et producerteam.

Allerede med ’Blitz’-albummet fandt vi ud af, at Sigurd og jeg godt kan lide at nørde med vokalsporene, hvor Jonas måske sad i sofaen og blev sindssyg af at høre det samme en tredje eller fjerde gang. Så i stedet for at insistere på, at vi alle tre skulle blive i rummet, tog Jonas hjem, så vi kunne nørde videre.”

Sigurd: ”Men Michael og jeg kan ikke lukke en sang alene. Det skal Jonas være med til.”

Jonas: ”Vi er fuldstændigt lige partnere. Selvom det er Michael, der laver noget på keyboardet, så er min mening om det lige så vigtig. Eller når vi har lukket en tekst, Sigurd og jeg, så kan Michael sagtens byde ind. Det er gaven ved vores projekt, og det er derfor, vi når til et punkt, hvor vi alle tre er vildt glade for de ting, vi kommer ud med. Men det er også det, der er benhårdt. Forestil dig, at jeg er blevet sendt hjem, og så har de to siddet i 12 timer og så kommer jeg med mine friske ører og kritiserer det.”

Hvordan har jeres musik udviklet sig fra ’Blitz’ til ’Forfra Forbundet’?

Sigurd: ”Vi har turde at gå et spadestik dybere, både tekstmæssigt, men også med akkorderne. Jeg føler, at melankolien har fået lov til at få en anden plads. Den var også til stede på det første album, men fordi vi denne gang kun har været os tre i et rum, så har der også været mere plads til at være mere sårbare sammen. Det tror jeg, at man kan høre.”

Michael: ”Hele grundlaget for stemningen, som vi møder ind med i studiet, kan danne rammen for, hvad der bliver lavet på keyboardet eller på guitaren, eller hvordan vi laver en melodi.”

Jonas: ”I den tid, hvor vi har arbejdet med pladen, er der sket nogle ting i vores liv, som jo ikke kan undgå at farve processen. Vi tre taler om alt og er tit hinandens psykologer. Fx tager sangen ’Forfra Forbundet’ udgangspunkt i en familierelation, hvor der har været dårlig stemning, og hvor man har lavet et opbrud i relationen og fundet tilbage på den anden side. Nummeret er skabt ud af de følelser, den tvivl og den uro, der opstod i at være væk fra hinanden og finde tilbage.”

Hvad lytter I til, når I ikke lytter til jeres egen musik?

Jonas: ”Helt fra start har vi haft nogle darlings sammen. The National, Bon Iver, The XX. Mø har vi også haft det for vildt over. Hun har en stemme fra en anden verden.”

Sigurd: ”Hun tør at være sindssygt poppet, men det har stadig kant. Jeg elsker pop, men det skal have noget andet. Det er det, hun har.”

Michael: ”Hun tør noget nyt med sangen ’Live to Survive’. Jeg har længe haft den på hjernen. Hun kan stadig sit shit.”

Sigurd: ”Lana del Rey har vi også vibet over. ’Norman Fucking Rockwell’-albummet er vildt, fordi det er så dynamisk. Der er rigtige instrumenter, og det er så skrøbeligt, men samtidigt stort produceret. Det er bare gode sange. En stor del af æren skal gå til Jack Antonoff (amerikansk sangskriver og producer, red.). Han er mesteren. Man kan se, at hans stil spreder sig ud i bran-chen. Folk begynder at bruge flere organiske instrumenter, og det er blandet andet på grund af den plade.”

Jonas: ”Han har fx også lavet Taylor Swifts album ’folklore’ og står bag den nye St. Vincent-plade, som er virkelig god og totalt 70’er-rocket. Han er en hero.”

Sigurd: ”Som producer i hvert fald. Hans solo-ting er jeg ikke oppe at køre over.”

Hvilken musik lyttede I til som teenagere?

Jonas: ”Da jeg var 10-11 år, var jeg med på Slim Shady-bølgen. Jeg kunne alle Eminems numre udenad. Det var stort for mig i den alder at få et forhold til noget tekstligt. Men ellers var Arctic Monkeys og især forsangeren Alex Turner mine store idoler. Det var nok dem, der fik mig til at ville være musiker. Så kan det godt være, at jeg har været fan af The Beatles, Oasis og U2, men det var Arctic Monkeys, der var mine teenagehelte.”

Michael: ”Det var faktisk først, da jeg kom i gymnasiet, at det gik op for mig, at der fandtes andet end Hanne Boel og Lars Lilholt. Dengang var Veto store. Ellers har jeg også lyttet til Arctic Monkeys og James Blake. Og The Strokes’ ’Is This It’-album. Jeg hørte The Kooks i radioen i går, og det mindede mig om, at det også er noget, jeg har hørt meget.”

Sigurd: ”For mig var det The Libertines, The Strokes, Figurines og bare en masse indie-rock.”

Jonas: ”Jeg må nok også lige indrømme, at jeg i gymnasietiden også godt kunne lide Green Day med ’Boulevard of Broken Dreams’.”

Sigurd: ”Jeg har da også hørt lidt Blink-182, når vi nu er ved de guilty pleasures.”

Er der et album, der har betydet noget særligt for jer?

Sigurd: ”Kashmir har betydet enormt meget for mig. Deres album ’Zitilites’ og ’No Balance Palace’. Jeg har været til mange koncerter med dem, og de var bare definitionen på rockstjerner i Danmark. Der var ikke så mange andre rockstjerner dengang, fordi Dizzy Mizz Lizzy jo ikke helt var noget der.”

Jonas: ”Så var der Mew.”

Sigurd: ”Det er rigtigt. Jeg hørte også meget Mew, men jeg var mere til Kasper Eistrup og Kashmirs guitar. De var mine idoler dengang.”

Jonas: ”Jeg vil sige Arctic Monkeys første plade, ’Whatever people say I am’. Det var så nyt og spændende, da den udkom. Jeg var 13 år, og var lige begyndt at drikke, og de var bare de sejeste. De var poppede, men havde en rock-kant. Den engelske flabethed var jeg stor fan af. Det bragede bare døren ind til det næste liv for mig.”

Michael: ”For mig er det James Blakes ’Overgrown’. Det har jeg hørt virkelig meget. Jeg er faldet for alt, hvad han har lavet. Han er en dygtig pianist, der slår det sammen elektronisk, og så synger han fuldstændigt forrygende. Det startede med Feist-coveret ’Limit to your love’, og så er det bare kørt derfra.”

Hvilket album ville I ønske, I havde lavet som Jung?

Jonas: ”Jeg ville da gerne have lavet ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’ (The Beatles’ 8. album, red.). Men hvad med The Nationals …”

Michael: ”‘Trouble Will Find Me’. Det er et vanvittigt værk, hvor alle sange bare fungerer fra A til Z. Den fortælling, der er i det. Tekstuniverset kombineret med det smukke klaver og guitar og trommerne sidder bare lige i skabet.”

Sigurd: ”Den kan vi godt lande på.”

Hvis I kun måtte høre ét album resten af livet, hvad skulle det være?

Sigurd: ”Det ville være Bon Ivers album ’Bon Iver’ fra 2011. Debut-pladen ’For Emma, Forever Ago’ havde nogle sindssygt gode sange, og det var så nært, men på det næste album var instrumenteringen ny, der var blæsere på.”

Michael: ”Jeg vil sige Coldplays ’A Rush Of Blood To The Head’ med ’Politik’, ’In My Place’, ’God Put a Smile upon Your Face’, ’The Scientist’, ’Clocks’. Dem har jeg skrålet med på i bilen mange gange.”

Jonas: ”Jeg ville vælge The Beatles ’The White Album’. Der er så mange gode numre, blandt andet ’Something’, hvor George Harrison får lov til at vise, hvad han virkelig kunne. Der er så meget sjov og ballade. Og så er det et dobbeltalbum.”

Sigurd: ”Ja, så er det fremtidssikret, når du nu kun må vælge ét.”