”22-ÅRIGE CAMMA ER IKKE bange for at smide janteloven ud og sige det højt: Kendislivet frister.”
Sådan indledes en artikel fra Danmark Radio, der blev udgivet i forbindelse med premieren af DR P3’s store nye satsning ‘Camma bliver kendt.’ Programmet, der kan ses på DRTV, følger Generation Z’eren Camma og hendes kamp for at blive berømt.
Camma vil både være skuespiller, sanger, aktivist og influencer. Gennem serien lærer man hende at kende som en karakter med stor sult efter likes og anerkendelse. Og hun er villig til at gøre lidt af hvert for at få opmærksomhed. Fx lader hun som om, hun er blevet kæreste med reality-veteranen Sy Lee i håbet om, at det giver hende fem minutter i rampelyset.
Man kan ikke klandre Camma for at have fået et program på Danmarks Radio. Det er tværtimod beundringsværdigt, at Camma komplet frigjort for jantelovens stramme bælter har fået sig et program til statskanalen, hvis eneste formål er at følge hendes middelmådige liv og kompromisløse kamp for at blive kendt.
På sin vis er Camma en fin repræsentant for en generation, der er vokset op med influencere som forbilleder, og selvom hun ikke ligefrem er en seerdarling, er hun stadig meget langt fra at være den, man som seer efterlades mest frustreret over: Det er derimod Danmarks Radio, der har finansieret projektet.
HVIS DETTE PROGRAM var blevet sendt på TV3 eller Kanal 4, havde det næppe fremkaldt mere end et lettere løftet øjenbryn. Men da det sendes på DR, der hvert år modtager milliarder af skattekroner for at levere public service, er det til at blive decideret harm over.
For i hvilken verden er et program, der har til formål at promovere en fuldkommen ligegyldig person, hvis eneste ønske er at blive kendt, public service?
I hvilken verden er det skatteydernes penge, der skal finansiere Cammas drøm om at blive kendt?
Og hvilken interesse har Cammas mission for offentligheden?
I DR’s public service-kontrakt fremgår det, at ”DR har et særligt ansvar for at tilbyde public service-indhold af høj kvalitet til børn og unge og bidrage positivt til børn og unges udvikling og dannelse.”
DR P3 henvender sig til de unge.
På DR P3 kan man se et program, der promoverer en ung persons desperate kamp for at blive kendt. Bidrager det positivt til de unges udvikling og dannelse? Jeg synes det ikke.
HVIS DETTE VAR DET eneste rådne æble i frugtkurven, havde man måske kunne værdsætte DR P3’s velvillighed til at eksperimentere med formater. Men det er det ikke. Det er langt fra første gang, kanalen forsøger at afspise deres seere med halvfordummende og tvivlsomt indhold.
Umiddelbart inden Cammas program havde premiere, udkom reality-stjernen Sinans program ’Alle elsker Sinan’. Præmissen for det program er at følge den 23-årige Sinan, der… lever sit liv.
’Alle elsker Sinan’ er et ufarligt format, der ikke rigtigt vil noget. Sinan vil dog gerne noget, han vil blive ved med at bo hjemme længe, hvilket det også virker til, at han får lov til, da hans mor elsker ham. Så blev vi så meget klogere.
PROBLEMET MED DR P3’s indhold er ikke blot, at det er spild af skattebetalernes penge. Det rigtige problem er, at indholdet taler ned til de unge. Man burde insistere på ikke at lave substansløst fjernsyn af så ringe karakter.
Hvad værre er: Sådan har det ikke altid været. Vi havde det engang godt. Der var engang, hvor DR P3, der på daværende tidspunkt hed DR3, var garant for godt indhold. Der var engang, hvor de udkom med vedrørende programmer.
Klarest i hukommelsen står dokumentarserien om Gina Jacqueline, der skildrede en sugardaters liv, nedturene såvel som opturene. I 2018 udkom dokumentarserien ’Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent forhold’, der satte gang i en debat om polygami. Og hvem husker ikke Monte Carlo-duoen, der med sit rejseprogram til Israel, gav mange unge deres første forståelse for, hvad konflikten i Mellemøsten egentligt drejede sig om.
Så hvad er der sket?
Danmarks Radio er tydeligvis i stand til at levere varen. Men det er efterhånden ved at være nogle år siden, DR P3 var sine licenspenge værd og sit ansvar bevidst.
Camma bliver måske kendt. Og vi betaler prisen for det. Både med vores skattekroner, der finansierer Danmarks Radio. Og med vores hjerneceller, der igen må tage sig til takke med tomme kalorier.
