Læsermøde: ”I giver mig lyst til at gøre mig umage med det at være menneske”

Euroman modtog en e-mail:

”Jeg er præst, så jeg plejer at læse noget helt andet end magasiner. Men ved siden af Kierkegaards samlede værker og Grundtvigs uendelige mange prædikener ligger en meget stor stak Euroman. Folk undrer sig altid over det, når de kommer på besøg i præstegården og sætter sig i mit bibliotek. Men for mig er det meget naturligt. Jeg læser Euroman for at blive opbygget og dannet. Jeg synes, det er det, I gør så godt. I giver mig lyst til at gøre mig umage med mit arbejde, med min påklædning, med det, vi skal spise i aften. I giver mig lyst til at gøre mig umage med det at være menneske.”

Afsenderen var Karsten Møller Hansen, sognepræst ved Taarnby Kirke på Amager. Nogle uger senere sidder jeg i præstegården på Englandsvej, og ganske rigtigt ligger en stak flot slidte Euroman-magasiner på sofabordet side og side med – indrømmet – mere filosofiske og åndelige værker. På væggene hænger billeder af præstens maskuline idoler: Morrissey, Orson Welles, Steve McQueen, Nick Cave med flere.

Jeg beder ham om at forklare det med, at Euroman giver ham lyst til at gøre sig umage.

”Euroman løfter sig over den massive debat og støj, som kører i de fleste andre medier. Debat bygger jo primært på forargelse og polemik, på spontane følelser. Det kan vi som mennesker ikke rigtigt bruge til noget, når der er gået nogle måneder. I modsætning til det indhold, der bringes i Euroman. Man kan tage et hvilket som helst Euroman frem syv år senere og stadig læse det. Det er en del af tiden, men med sin gode opførsel hæver det sig også over tiden. Som en gentleman. Som en denimjakke, der bliver bedre, når den bliver brugt. I den forstand ser jeg ikke den store forskel mellem den kristne tro og Euroman. Vi har fået givet et liv. Det skal vi gøre os umage med at leve.”

Du skriver selv klummer i Berlingske. Så du forsager jo ikke debatten, vel nærmere tværtimod?

”Når jeg skriver klummer, forsøger jeg at være upolemisk. Jeg vil gerne have, at mine læsere føler sig opbyggede. Vi snakker så meget om dannelse, og det sker jo ved, at vi hjælper til med at bygge hinanden op.”

Hvis du var ny chefredaktør på Euroman, hvad ville der så ske?

”Jeg ville spørge mere ind til det liv, som mennesker lever uden for deres fag. Det er spændende at lære nye sider af mennesker at kende og læse deres refleksioner om andre sider i tilværelsen. Det kan i længden blive røvsygt at læse om præster, der fortæller om sine prædikener, eller politikere, der fortæller om deres politiske liv. Folk er ikke frie af deres fag, men underlagt nogle begrænsninger, som de ofte ikke selv er klar over. Det kender jeg fra mig selv. Man skulle tro, at det, man arbejder med til dagligt og står midt i, kan man bedst forklare, men det er omvendt. Det er, når man står uden for noget, at man ser det klarest. Spørg ikke en præst om kirken. Spørg aldrig en fodboldspiller om kampen. Spørg aldrig en politiker om partiet. Spørg ikke en skuespiller om egne film. Spørg i stedet ved siden af, ind til det, som de brænder mest for ved siden af deres fag. Få dem til at blive begejstrede. I de svar får man ofte mere at vide om personen end det, personen har fortalt så mange gange om sit fag til en masse lignende medier gennem karrieren. Jeg vil hellere læse om Mads Mikkelsens FCK-interesse end hans James Bond-medvirken, ligesom jeg hellere vil læse om Bendtners tøj- og vininteresse, end da han tog til træning i Rosenborg.Det minder mig om, at jeg er mere end en far. At jeg er mere end mit job. Jeg bliver mindet om, at jeg kan være mere end det. Jeg kan være en mand.”

Hvad savner du ellers i Euroman?

”I kommer bedre rundt end nogen andre blade, løfter både kendte og ukendte mennesker op, fortæller deres historie med det gode i sigte, men I må også gerne blive ved med og blive endnu bedre til at finde dem i periferien, dem vi måske har hørt om, men ikke lige kender noget til. Find dem, der har mest at sige. Og så har jeg i øvrigt aldrig købt Euroman på grund af forsiden. Faktisk ofte på trods af.”