Leder: Kan du holde røven i sædet?

Myten om den fordrukne, geniale kunstner lever i bedste velgående. Men for de fleste forfattere er hverdagen baseret på sunde, faste rutiner, som er nødvendige for at gennemføre en roman, skriver Euromans Jonas Langvad Nilsson i anledning af premieren på Thomas Vinterbergs nye film ’Druk’.

Leder: Kan du holde røven i sædet?
Offentliggjort

Agatha Christie, verdens vel nok mest succesfulde forfatter nogensinde, sad i sit badekar og spiste æbler, mens hun udtænkte sine historier om Miss Marple og Hercule Poirot. Af de to detektiver kunne hun bedst lide Miss Marple, der opførte sig som en forvirret gammel dame og fik folk til at tale over sig. Hercule Poirot havde Christie ikke meget til overs for. Hun betragtede ham som en selvoptaget idiot, der farvede sit hår, men af hensyn til sine læsere nænnede hun ikke at tage livet af ham. Som forfatter var Agatha Christie ekstremt produktiv og disciplineret og rørte aldrig alkohol. Hendes favoritdrink var et glas fløde blandet op med mælk.

Jeg kom til at tænke på Agatha Christie, da jeg forleden så Thomas Vinterbergs nye film ’Druk’ om fire mænd, der savner noget at grine ad i deres forudsigelige liv og beslutter sig for – med hilsen og hattesving til Hemingway – at drikke så tilpas meget, at deres alkoholpromille ligger stabilt på 0,5. De fire mænd, som spilles af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang, og som du kan møde i en rundbordssamtale i denne måneds udgave af Euroman, opdager, at alkohol gør hverdagen sjovere, de fire mænd bliver lettere om hjertet, får selvtillid og tænker mere kreativt på jobbet. Lad mig hurtigt indskyde, at Thomas Vinterbergs film ikke er en halvanden time lang reklame for Carlsberg. Uden at afsløre for meget kan jeg fortælle, at druk-eksperimentet får fatale følger for mindst én af de fire.

Men myten om, at alkohol åbner døre og virker befordrende på den kreative proces, lever i bedste velgående og måske allerstærkest inden for litteraturen. Som journalist Rasmus Elmelund nævner det i sit interview med det fire mand store ’Druk’-hold, så var nogle af litteraturhistoriens største navne – Jack London, Raymond Chandler, F. Scott Fitzgerald, Hemingway og William Faulkner – kendt for at drikke tæt.

Men for langt de fleste professionelle forfattere er arbejdsdagen baseret på en sund livsstil, præget af faste rutiner, som er nødvendige for at gennemføre det maraton, en roman er. At være forfatter kræver selvdisciplin, sitzfleisch, som tyskerne kalder det: Evnen til at holde røven i sædet, selvom overspringshandlingerne – vaske tøj, rydde op på loftet, Facebook – står på spring.