Christian Martinez’ fars ur. Et vintage Longines fundet i Miraflores i Lima.
Christian Martinez’ fars ur. Et vintage Longines fundet i Miraflores i Lima.

Christian arvede sin fars ur og fandt en overraskende historie

Nogle ure er vigtigere end andre. Euromans journalist Christian Martinez tog til Longines’ fabrik og arkiv i Schweiz for at blive klogere på sin fars ur og dets mere end 70 år lange og – viser det sig – overraskende historie.

Offentliggjort

FARS UR. For nogle er det en af de håndgribelige ting, de husker fra deres far. Noget han altid bar og passede på. Noget man fik i arv, da han ikke længere var her. 

Det bliver en måde at mindes og en påmindelse om, at man også en dag selv skal give faklen, undskyld uret, videre. 

Hvad er det nu, Patek Philippe har sagt siden 1990’erne? ”Du ejer aldrig rigtig et Patek Philippe, du passer blot på det for næste generation.” 

Det samme kan man sige om ens fars ur, uanset mærket.