Mens mange journalister sjældent rejser sig fra skrivebordet, har en af dansk journalistik mest markante figurer, Mads Brügger, været vidt omkring. Præcist, hvor langt ude, får man syn for i den nye bog ’Klovnekrigen’, der er en artikel-greatest hits fra blandt andet magasinerne Virus og Euroman.
”Jeg er tiltrukket af at komme ind i lukkede miljøer og blive midlertidig del af et fællesskab. Jo mere usædvanligt, jo bedre.”
For at komme ind i de sammensnurret sammenhænge har Mads Brügger ofte smigret, svindlet og løjet sig ind. Og det har givet ham næsten lige så mange kritikere som tilhængere blandt sine læsere.
”Det er ikke helt uforståeligt, at der er nogle, der mener, at jeg er totalt blottet for moral. Men der vil jeg vove den påstand, at når man skal lave så ekstrem journalistik, som jeg gør, skal man være særdeles bevidst om moral. Man skal også være meget bevidst om styrkeforholdet.
Hvis det fx er mediet, der er det store, og miljøet eller personen, der er den lille, så skal man være varsom. Det er noget, jeg tænker meget over. Jeg er udmærket klar over, at det at snyde folk er problematisk,” siger Mads Brügger, der i dag er programchef på Radio 24syv.
Det er ikke kun sære miljøer og fællesskaber, der bliver blottet i ’Klovnekrigen’. Mads Brügger har også skrevet portrætter af personer som Peter Asscehenfeldt, Mads Holger og Bjørn Lomborg, der som fællesnævner har stået uden for eller været på kant af det gode selskab.
"Jeg bestræber mig på at give et nuanceret billede af de portrætterede personer som fx Peter Asscehenfeldt, der ofte blev fremstillet som lidt af en pjerrot i den kulørte presse. Som rødhåret og med stritører (som nu er lagt ind) er jeg naturligt altid på outsiderens side. Og den historie gav ham jo en form for genrejsning.”
Det er dog ofte, at interviewpersonerne bliver sure over artiklerne. Men det tager Mads Brügger gerne med.
"Jeg støder jo folk på manchetterne. Der er jo også et journalistisk mundheld, som siger, at hvis ikke mindst én bliver sur over det, er det ikke journalistik Men jeg gør mig også umage for at gøre det på en måde, så jeg kan se dem i øjnene, hvis jeg møder dem på gaden. Det er aldrig min målsætning, at de skal blive vrede. Det ville være en fattig og problematisk målsætning.
”Mads Brüggers produktion, der bringer ham til World Economic Forum i Davos blandt verdens mest magtfulde, eller ud til en snuff-filmskaber i Tyskland, viser med tydelighed, at der ikke bliver lavet meget af den slags journalistik i Danmark.
”I Danmark bliver der uddannet 450 journalister. Det er helt vildt mange. I forhold til mængden af journalister, og når man tænker på, at det er en døende industri, så synes jeg, det står meget stille. Jeg siger ikke, at alt skal være gak-gak i gågaden og rollespil, men hvis faget skal overleve på længere sigt, bliver man nødt til at udvikle mere sofistikerede værktøjer og kontroversielle metoder.”
