Se
Denne uge rejser jeg til Paris med to venner. Jeg skulle oprindeligt have være afsted i marts sidste år, men du kender historien. Derfor har det været en længe ventet tur, som har opbygget en vis form for rejsefeber omkring sig.
For mig begynder rejsen ikke kun, når jeg sætter fødderne i en fremmed lufthavn. Der ligger nemlig noget værdifuldt i forberedelsen til selve turen. En stemning skal bygges op, der skal researches, men uden at ødelægge oplevelsen for mig selv, for der skal være plads til spontanitet, når jeg endelig er fremme.
Jeg har tidligere plapret højt om det her afsnit af Munchies videoføljteton ’Chef’s Night Out’ til vores podcast ’Sidelæns’, men den tåler også en anbefaling på skrift.
Over små 15 minutter følger vi fire af Paris’ største flanører Pierre Touitou, Clement Jeannin (sommelier og stuntmand), Arnaud Lacombe og Guillaume Le Donche, der til sammen udgør restaurantkollektivet Savoir Vivre, køre Paris rundt for at spise og drikke på nogle af deres favoritsteder, inden de slutter med en fest på deres egen restaurant Vivant. Stemningen følger med indtaget af naturvin og cigaretter, og det er svært ikke selv at få lyst til at kaste sig ud på den samme rute. Det er den perfekte optakt til en Paris-tur.
Tjek også afsnittet med danske Kadeau ud.
Læs
Weekendavisen gjorde lidt af et scoop, da de hev Christian Bennike hjem fra Bruxelles, hvor han var EU-journalist for Dagbladet Information. Her skrev han, ofte med udgangspunkt i sig selv, noget af det bedste stof om vores kære Europæiske Union. Men lad os være ærlige: Det ender altid med at være lidt kedeligt i længden, og derfor er det jo en glædelighed nyhed, at Bennike er vendt hjem for at skrive om en masse andet end direktiver og FRONTEX. Én af de allerede mange gode artikler, vi har fået fra hans hånd, er reportagen ’Tusindårsriget’ – Weekendavisen kan deres rubrikker – hvor Bennike meget subtilt spidder S-regeringens storkonference i Fredericia med navnet ’Fremtidens Danmark.’ Hvis du ikke vil tage mine ord for gode varer, kan du blot læse denne bid og lade dig overbevise:
"'Succes er at gøre det rigtige,' står der på Hjulmands slide. Det er den store konklusion, det er en '21st century skill', som han siger. Til sidst er der et Aristoteles-citat på engelsk, og så kommer der et spørgsmål fra salen, sendt via en app, der hedder Slido: 'Hvad betyder Verdensmålene for din ledelsesstil?' De betyder en del. Alle klapper, det var dog inspirerende, og man taler en masse om det i pausen."
Det er til at skære sig på.
Lyt
Paris, Paris, Paris. Ja, du har hørt det, og jeg er ked af, at jeg må gentage mig selv. Men denne uge står i det frankofiles tegn, og derfor har jeg også kastet mig over noget af min yndlingsmusik fra det blå land, nærmere bestemt den franske technoduo Paradis, der desværre stoppede med at lave musik sammen i 2017. Deres andet og sidste album ’Recto Verso’, der har en overkommelig længde med sine 12 numre og samlet spilletid på én time, er et, jeg altid vender tilbage til, når jeg søger en vis stemning.
Musikjournalist bliver jeg aldrig, så i stedet for at kaste om mig med ord som ’pulserende’ og ’komplekst’ vil jeg blot tilføje, at det er musik, der gør dig i godt humør – om du skal til Paris eller ej.
Spis
"Vi skal spise mindre kød," lyder det messende, men retfærdigt fra diverse eksperter. Men af frygt for at lyde som en ’jeg elsker røde bøffer, og I rører dem ikke’-type kan det bare være svært, når nu vegetarmad ofte rimer på undersaltede linser og overkogt broccoli og smager så røvsygt.
Derfor var det også en øjenåbner af de store, da jeg sidste år satte mine Kina-producerede sko på Baka d’Busks sildebensklinkegulv. Jeg tager muligvis munden for fuld, men ’plantedrengene’, som de kalder sig selv, laver det bedste vegetarmad til prisen, og så gør det heller ikke noget, at servicen er niveauer over andre steder i samme prisklasse. Bestil hele menuen, og lad dem tage dig i hånden og bliv ført ned i vinkælderen, hvor du kan få en indførsel i alt fra australsk sjaskvin til italiensk Pinot Gris, der har farve som noget, du ikke har set før.
I må godt tage mine bøffer nu.
Oplev
Den har været lang tid undervejs med flere corona-relaterede udskydelser, men nu virker det til, at vi endelig får syn for sagen. Den længe ventede Hollywood-basker ’Dune’ får premiere i denne uge, og med de florerende anmeldelser tegner det til at blive en af de helt store filmoplevelser.
Der er noget specielt ved at lade sig opsluge af biografsalens mørke og hengive sig til en hel film uden at blive forstyrret af andet end popcornraslen. Men det kræver også sin film, hvis man vil have den ultimative biografoplevelsen, og der har været langt mellem snapsene det seneste år – selv ’Tenet’ var en mindre skuffelse. Og selvom Denis Villeneuves to bedste film ligger meget langt fra rummet, er det svært ikke at glæde sig til den canadiske instruktørs udgave af den berygtede ’Dune’, der knækkede nakken på selveste David Lynch.
