I har været på jeres første store sommerturné i år, og anmelderne har indtil videre været jævnt begejstret. Men hvordan har I oplevet det hele fra scenekanten af?

”Jeg føler først lige, at vi er begyndt. Det hele går så og hurtigt, når vi optræder, at man ikke altid når at indse, hvor meget der er sket indtil videre. Det fortsætter med at overraske mig, hvor mange mennesker der kan synge med på vores sange.

Et af årets højdepunkter var til Northside Festival, hvor der var en fantastisk energi fra publikum foran scenen. Det var også specielt, fordi vores album blev indspillet på det nedlagte Aarhus Amtssygehus, og vores bånd til byen er stærkt. Men om Roskilde Festival topper det, må tiden vise.”

Hvad, tror du, at I har gjort rigtigt?

”Jeg kan godt lide idéen om ikke at kunne svare på det spørgsmål. Tror man først, at man har fundet svaret, begynder man at lave alle mulige mærkelige fejl, fordi man bliver for navlepillende. Jeg nyder følelsen af løbende at opdage, hvad der til den enkelte koncert giver et samspil mellem os og publikum. En tommelfingerregel for os er, at vi er der for publikummet, og at ikke de er der for os.”

Nu står I over for jeres første koncert på Roskilde Festival. Hvad er dit eget forhold til festivalen?

”Både mig selv og de andre drenge i bandet har været gæster på pladsen i mange år efterhånden. Jeg har også allerede været nede på pladsen og stille mit telt. Vi har en koncert på Nibe Festival torsdag, men ellers har vi tænkt os at være på pladsen så meget som muligt.”

Er det så ikke også specielt nu at skulle optræde på selvsamme festival?

”Det er nærmest mytologisk at få lov til at spille et show på Roskilde. Der er en særlig euforisk stemning, som jeg glæder til at opleve fra scenekanten. Selvom Gaia og Eos er de nye opvarmningsscener, har jeg selv haft nogle af mine bedste koncertoplevelser til festivalens opvarmningskoncerter.

Sidste år så jeg Debbie Sings på Countdown (tidligere opvarmningsscene, red.), og det var overdrevet fedt. Hendes show var fyldt med farver og indtryk og var et sansemæssigt bombardement, som sad i kroppen på mig hele dagen efter. Jeg kendte ikke meget til hende inden, så det var vildt at opleve, hvordan hun kunne blæse mig bagover. Den følelse håber jeg også, at vi kan efterlade hos andre, når det er vores tur.”

Har du sang, som du synes er lidt federe end de andre at optræde med?

”Lige for tiden er jeg glad for at optræde med ’Jeg Synes Du Er Dejlig’ – både fordi det er nummeret, vi slutter settet med, men også at det kommer med en mere eksplosiv energiudladning end de andre sange. Især hvis man ikke har hørt pladen, kan den godt komme som lidt af en overraskelse.”

Frygter du, at hele den optur, som I har været på, siden ’Klap For Fædrelandet’ udkom i 2022, på et tidspunkt ender?

”Det er man kun bange for, hvis man binder alt op på en specifik idé om succes. Vi har altid lavet musik, fordi det er det, vi elsker. Vi laver musik med en stor nysgerrighed, og så længe vi selv synes, at det, vi laver, er fedt, skal det nok finde sin rette plads i det musiske økosystem.”

I det danske musiklandskab ynder visse fagfolk at sammenligne jer med andre af tidens danske rockbands. Har du også bidt mærke i det?

”Ja, det har jeg bestemt. I de flotte anmeldelser, vi har fået, har det været svært ikke at støde på. En ting er at blive sammenlignet med andre bands og andet musik. Noget andet er, hvad folk mener, når de sammenligner os med andre bands og artister.

Jeg ynder at tænke, at de artister, der har gjort indtryk på mig og andre herhjemme, er artister, der har skabt og præsenteret noget, som ikke har været der før. Jeg kan godt lide tanken om, at det er på den måde, at folk ser os; at vi kan tilbyde noget, som ikke er set før.”

Ser du helst, at I bliver de nye Minds of 99 eller de nye Jung?

”Ingen af delene, ha ha.”

De nye C.V. Jørgensen'er?

”De er alle gode til at være sig selv, så vi vil prøve at være Zar Paulo. Men jeg håber da, når vi en dag har lavet musik længe nok, at folk vil kigge tilbage på vores katalog og bruge det som sammenligningsgrundlag, fordi det har gjort en forskel i det danske musikland. Men hvem vi er den nye version af, får du mig ikke til at svare på.”

Ligesom førnævnte synger I på dansk, men tænker I over, at de dansksprogede sange har sine begrænsninger?

”Ja, bestemt, for rent kommercielt er der selvfølgelig begrænsninger. Omvendt er der så den gave der også en gave i det at skrive på dansk. Det var meget mere spændende, dels fordi det er vores modersmål, men også fordi Danmark er et mindre land, og der er færre dansksprogede popmusiknumre.

Engelsksproget popmusik er så stort, og der er allerede mange forskellige lyduniverser, der er blevet udforsket inden for det. Jeg føler stadig, at der er et meget uudforsket territorium, når det kommer til dansksproget pop og rock. Det var vigtigere for os at udforske og gå på opdagelse i det end at stræbe efter et internationalt gennembrud”

Noget af det, der blandt andet kendetegner Zar Paulo, er jeres iørefaldende produktioner. Hvor kommer inspirationen til jeres lydbillede fra?

”Vi deler alle en passion for musik og er musiknørder, og det var netop vores fælles kærlighed til store lytteoplevelser og vilde produktioner, der bragte os sammen. Det, tror jeg, har lagret sig i os. Når vi laver vores numre, er det en stilmæssig vej, der falder os meget naturligt at gå ned ad.

Derfor er der også en bred vifte af produktioner på vores album, der bevæger sig i mange retninger. Både tekst og produktion er ofte inspireret af film, bøger og andre musikalske indtryk, der har gjort indtryk på os.”

Kan musikken blive for mærkelig for jer?

”Det kan aldrig blive for syret for os, men nogle gange kan det blive for syret i forhold til en plades helhedsindtryk. Det kan godt være, at nummeret og produktionen isoleret set er god, men hvis den stikker for meget ud på et album, kan et nummer godt blive valgt fra eller blive tilpasset de andre sange. Det handler ikke så meget om, at noget er for syret eller for pænt, men mere om, hvordan den lydmæssige rejse tager sig ud.”

Visse fremadstormende kunstnere har for vane pludselig at dukke op overalt. Er der en form for guideline til, hvor meget man som succesfulde kunstnere på vej frem skal stille op til?

”Vi har et hold bag os, som vi føler os trygge ved, og som forstår vores vision. De har også erfaring inden for PR, som vi ikke har. De tvinger os heldigvis ikke til at medvirke i noget, som vi ikke føler for. Det handler altid om, hvad vi har lyst til som band, og vi finder ud af, hvilken formidling der passer bedst til os. På det seneste har vi haft mange samtaler om, at vi befinder os på et godt sted i vores karriere, og alt føles rigtigt.”

Er der noget, som I ikke vil stille op i?

”Vi er ikke blevet tilbudt noget, som vi slet ikke har kunne se for os. Jeg ved faktisk slet ikke, hvad det skulle være, men når det kommer, tror jeg ikke, at vi er i tvivl om, hvorvidt vi skal sige nej.”

Ville du stille op i ’Stormester’, hvis du fik tilbuddet?

”I ’Stormester’?”

Ja, det der tv-program på TV 2, som var med til at sætte gang i Tobias Rahims karriere.

”Nå... Det kender jeg ikke. Som udgangspunkt ville jeg ikke stille op i et program, jeg ikke kender.”

Nogle gange når man hører et radiohit, kan man godt høre, at det ligger under en form for ’kommercialiseret hinde’, hvor det er tydeligt, at musikken er lavet til radioen. Er det noget, I sætter grænser for?

”Som musiklytter kan jeg godt genkende følelsen af at se et musikprojekt stikke i en anden retning, end hvad man ellers har set det gøre. Selvom det er svært at sige præcis, hvad det er, kan visse sange godt bære præg af, at kunstneren eller bandet er gået i en bestemt lydretning af kommercielle årsager og ikke af lyst.

Vi er meget opmærksomme på ikke at tabe os selv i det, og vi laver kun sange, som vi selv kan lide. Hvis vi laver en sang, som vi ikke kan lide, diskuterer vi som musikfans, hvad der er årsagen til, at vi ikke bryder os om den. Det er vigtigt for mig, at vi har sådanne betragtninger med i vores beslutningsproces.”

Hvad er det næste skridt for Zar Paulo?

”På kort sigt er det næste skridt for Zar Paulo at optræde på Roskilde Festival tirsdag klokken 22.15 og forsøge at nyde øjeblikket og mærke, hvor fantastisk det er at spille en koncert på den festival, som vi har drømt om at spille på i ni år. Jeg har hørt, at man glemmer den, fordi det er så overvældende, så vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at lagre alle oplevelser.

På den længere bane skal vi spille en masse koncerter, lave mere musik og gøre vores ting. Vi er i gang med at skrive en masse nye sange, som vi er meget begejstrede for indtil videre. Det skulle gerne ende ud i en plade, men hvornår det sker, ved jeg ikke.”

Zar Paulo spiller tirsdag den 27. juni på Eos klokken 22.15.