Du har efter al for lang pause fået slæbt dig ned i fitnesscenteret. Nu er du omgivet af skarptskårne skuldre og svulmende biceps. Du kigger ned på din topmave og overvejer at gå direkte i bad. Men du bider det i dig og kæmper dig gennem en smertefuld runde bænkpres. På vej ud skæver du til montren med kosttilskud.
Hvis ovenstående scenario virker bekendt, bør du tænke dig om en ekstra gang, inden du kaster dine penge efter en spand med valleprotein. For det er ikke dét, der har skabt de andres sixpacks, heller ikke selv om de ustandselig går rundt og ryster proteinshakes.
”Det er lidt ærgerligt, at man ser en hylde med alle mulige proteinprodukter, man kan købe, lige så snart man træder ind i et motionscenter. Det er noget, der har bredt sig fra bodybuilderverdenen. Men det er absolut ikke nødvendigt for din træning. De fleste danskere får faktisk allerede dobbelt så meget protein i kosten, som vi behøver,” siger Niels Ørtenblad, der er professor med speciale i muskelfysiologi og biomekanik ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
”Der er muligvis en brøkdel af befolkningen, nogle få eliteudøvere, der – måske – kan bruge det til noget. De fleste af os har overhovedet ikke brug for det. Selv ikke hvis man går i motionscenteret og træner rimelig meget, måske endda hver dag,” siger han.
Det er ikke første gang, at fysiologer og ernæringseksperter forholder sig skeptisk til virkningen af proteinprodukter som kosttilskud i forbindelse med sport og træning.
Alligevel har forbrugerne tilsyneladende ikke tænkt sig at opgive produkterne. Firmaet Euromonitor International konkluderer i år i en markedsanalyse, at danskerne har en protein-fascination, der danner grundlag for en fortsat vækst i salget:
”Et af resultaterne af den stærke sundheds- og wellnesstrend er en voksende fascination – eller for nogle måske endda besættelse af protein. Mens det plejede at være professionelle sportsfolk og unge mænd, der dyrker regelmæssig styrketræning, der udgjorde størstedelen af proteinforbrugerne, bliver disse produkter nu benyttet af et voksende antal af danskere som tilskud til en sund livsstil.”
At proteinprodukterne ikke længere er forbeholdt dem, der vil have muskler i størrelse XL, har forfatterne til den nye bog ’Spis – før under og efter du løber’også bemærket. Og de mener ikke, at tilskuddet er ensbetydende med en sund livsstil, heller ikke selv om man løber meget.
Tværtimod anbefaler de deres læsere helt at droppe proteinbaren eller -shaken og spise ordentlig mad i stedet.
”Vi har erfaret, at der er en opfattelse af, at proteintilskud er en bedre proteinkilde end almindelig mad i forhold til effekt på muskelopbygning og vedligeholdelse. Det er ikke korrekt, og det vil vi gerne til livs,” siger Lasse Kristian Suhr, der er lektor ved Ernærings- og Sundhedsuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og medforfatter på bogen.
Han erkender, at proteinprodukterne kan have en såkaldt conveniencefaktor, forstået på den måde, at travle mennesker, der gerne vil bygge muskler, men ikke synes, de har tid til at lave og spise sund mad, nemt kan have en spand pulver med i tasken, som de kan røre op inden og efter træning. Men, siger han:
”Generelt må kosttilskud aldrig gå i stedet for almindelig mad. Proteinrig mad indtages som regel sammen med andre fødevarer i et måltid, som derfor dækker langt flere forskellige næringsstoffer end proteintilskuddet.”
Faktisk kan det være decideret usundt at indtage for meget protein. Lasse Kristian Suhr advarer blandt andet mod risikoen for forsuring af blodet, samt nyre- og galdesten som bivirkninger af et overindtag.
Men der lurer også andre uønskede bivirkninger i proteindrikken. Mest banalt opsamling af kilo de forkerte steder på kroppen. Den sker, når de ekstra proteiner, der ikke er blevet omsat under træningen, lagrer sig som fedt i kroppen. Mange tager en tår protein, inden de går i gang med træningen, fordi det giver ekstra energi.
”Men det er energi, du slet ikke har brug for, med mindre du faster. Og selv i det tilfælde vil jeg sige, at du hellere skal drikke noget skummetmælk eller spise et par æg. Det er både sundere og billigere,” siger professor Niels Ørtenblad.
”Hvis du allerede har noget i maven og tilsætter ekstra proteiner, ender du med at tage dem på. Det er ikke bare overflødigt. Jeg vil ligefrem sige, at det er dumt at bruge det. Du kan lige så godt spise et stykke kage. Det giver også ekstra energi.”
En international markedsanalyse fra sidste år anslog, at salget af valleprotein, et restprodukt fra mejerivarefremstilling, vil stige med ni procent på verdensplan frem mod 2020.
Størstedelen af væksten vil komme fra et stigende antal af kræftpatienter og andre med appetitproblemer. Men også såkaldte weekendkrigere, amatører der forsøger at dyrke sport som en professionel i deres fritid, vil tegne sig for en del af forbruget.
Men hvorfor egentlig, når nu proteinet ikke rigtig gør den store forskel ifølge eksperterne?
Måske hænger det sammen med menneskets trang til at finjustere vores egen mekanik:
”Jeg gætter bare. Men hvis man kan bilde sig selv ind, at man har optimeret sin træning ved at spise noget bestemt, så er det jo også en rar følelse. Det fremstår seriøst, hvis man kan gå og tale om aminosyre og om, hvilket produkt Mr. World spiser,” siger Niels Ørtenblad.
Han har et skudsikkert alternativ, hvis man er i tvivl, om man får det optimale ud af sin krop:
”Brug lidt mere energi på træningen.”
LÆS OGSÅ: Løvemad: Sådan spiser FCK-spillerne til daglig
LÆS OGSÅ: Træn dig til bedre lagengymnastik
