”Jeg måtte ikke drikke for min kone,” siger Johannes og løfter et glas med Dr. Nielsens op til læberne. Han tager en lille tår og stiller det fra sig. ”Hvis jeg kunne have haft hende længere, ville jeg gerne stadig undvære,” fortsætter han lidt eftertænksomt.

Rundt om bordet sidder fire mænd. Alle af den ældre generation. Den yngste er 75, den ældste 92. De nipper til et lille glas med den brune bitter i. På fødderne har de vandrestøvler og på fingrene vielsesringe.

Der er 61.000 enkemænd over 65 år i Danmark ifølge Danmarks Statistik. For alle de mænd er enkestanden noget, der ændrer livet for bestandigt. Når man er vant til at være to, bliver hverdagen hurtigt tom, når man pludselig står alene med hakkebøfferne og havearbejdet efter mange års samarbejde. Det pludselige skift fra tosomhed kan hurtigt blive til ensomhed, og ensomheden fører ofte øget psykisk mistrivsel med sig. 

Mændene hedder Helmer, Ib, Mogens og Johannes. De sidder rundt om bordet i kommunens pensionisthus i Brøndby, fordi de er enkemænd og medlemmer af gruppen ’De sure, gamle mænd’. Gruppen er et kommunalt initiativ for enkemænd, der er drevet af to frivillige herrer Preben og Torben sammen med Ældresagen og kirkerne i Brøndby.

Hver torsdag mødes de 9:30 for at gå en tur og undgå nogle af de udfordringer, som de ved, enkestanden fører med sig. De er her for at se andre mennesker og for at komme lidt ud. De prøver at komme videre sammen efter løftet i kirken om ’til døden os skiller’ er blevet mere end bare ord.