Portræt af en lykkelig mand scroll-down

Portræt af en lykkelig mand

I 10 år har han sagt, at han kom tumlende lidt tilfældigt ind i showbusiness. Men sådan vil han ikke længere sige. Han vil træde helt frem på scenekanten og stå ved, at han har øvet sig. For bag sangene i mol gemmer der sig en tilfreds mand.

Af Emil Norsker
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Long Read

Det kan snyde, sådan som Peter Sommer kommer gående. Klædt i sort, en mandag i januar og med et nyt album under armen, hvor de første linjer lyder:

”Lad mig forlade dig, før du forlader mig.”

Man kunne fristes til at tro, at her er endnu en sortsynet trubadur, hvor barndommen var forsømt, ungdommen skæv og voksenlivet fyldt af skuffelser. Men sådan er Peter Sommer ikke, og sådan er hans sange ikke. Tværtimod. Mens mange forskere mener, vi rammer bunden lykkemæssigt midt i livet, har Peter Sommer det omvendt. Han føler, at han i en alder af 45 er ankommet.

”I 10 år har jeg i interviews sagt, at jeg kom lidt sent i gang og lidt tilfældigt ind i det her show. At jeg kun kunne seks akkorder. Men nu vil jeg ikke sige det mere. Jeg har ellers egentlig altid haft det lidt stramt med det at træde op og underholde og tage ansvar for det show, som folk har betalt penge for. Det har været den lidt hårde del af det. Nu er det anderledes. Der har været en bevægelse, hvor jeg nu kan skride ud over mig selv og ikke være så forbandet bange for, hvad enhver i lokalet måtte tænke. Det afspejler sig i musikken. Jeg gør det, som jeg tror på, og som jeg tror på, er mig.”

Midt i den personlige glæde oplever Peter Sommer også stor professionel succes. Han har netop udgivet det nye album ’Stærk strøm over ujævn bund’ kun et år efter forgængeren ’Elskede at drømme, drømmer om at elske’. Der er blevet åbnet for nogle kreative sluser. De to plader er lavet sammen med Sommers faste band, Tiggerne, og pladernes succes har gjort, at folk er begyndt at strømme til koncerterne igen – toppet med Orange Scene på Roskilde Festival sidste år.

”Hvis man har prøvet at være lidt ude, hvor der kom færre folk til koncerterne, så er det et stort rush, når det begynder at løbe den anden vej. Og det havde vi ikke noget behov for at stoppe. Da vi havde lavet den sidste session, var det bare at kigge i kalenderen og spørge hinanden, hvornår vi skulle mødes igen.”

Jeg har ellers læst, at mænd omkring de 40 år er mest ulykkelige og mere utilfredse end teenagere og pensionister?
”Det er jeg ikke medunderskriver på. Utroligt mange ting er faldet på plads for mig de sidste år.”

Hvad er bedre nu?
”Enten står man på scenen bag mikrofonstativet og gemmer sig og håber, det går. Eller også springer man rundt og forsøger at blive tydelig. Og det er det, jeg føler, der er sket. Jeg er blevet tydelig i det, jeg gerne vil, og det jeg ikke vil, og jeg er parat til at tage konsekvensen af det. Det, oplever jeg, er det, som betaler sig bedst tilbage i form af at have en god tid.”

Se, hvad vi ellers skriver om: