Hvilken begivenhed har formet dig?
”At jeg i 1985 fik antaget en artikel i Ekstra Bladet, ellers var jeg formentlig aldrig blevet journalist. Det var faktisk ikke en artikel, men en boganmeldelse af ’Mumifar og havet’. Bogen var fra 1965, så det var en lidt sen anmeldelse, men jeg havde læst den mange gange og syntes, den var så klog.
Jeg kan stadig huske den sætning, jeg var mest stolt af: ”Da Mumifar opdager, at havet er hav for havets egen skyld, fylder det ham først med rædsel, men senere med en slags udefinerlig tilfredsstillelse over at erkende, at forståelsen ligger i at ikke kunne forstå.”
Hvornår har du været rigtig bange?
”Jeg var sindssygt bange for de fleste ting, indtil jeg var omkring 24 år. Jeg var bange for at sidde i den forreste vogn i S-toget, for mørke, for rotter, for at få tæv og buksevand, for børnelokkere, for Roskilde Festival, for at blive glemt, for aids, for spøgelser, for at få sygdomme, for bakterier – rigtig mange ting.
Det holdt, indtil jeg startede i praktik på Ekstra Bladet, man kan kalde det en slags kognitiv terapi. Nu er jeg kun lidt bange for at dø.”
Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen startede sin journalistiske karriere som den ene del af duoen Madsen & Madsen, hvor han sammen med Povl Høst-Madsen skrev satiriske bagsideklummer i Ekstra Bladet. Siden har han blandt meget andet lavet Zirkus Nemo med Søren Østergaard, radioprogrammet ’De sorte spejdere’ med Anders Breinholt og været vært på talrige tv-programmer, bl.a. ’Natmadsen’, ’Taxa-Madsen’ og ’Det nye talkshow’. Er forfatter til seks bøger, bl.a. en alternativ ordbog, og har sammen med sin bror, hjerneforsker Peter Lund Madsen, skrevet og optrådt med adskillige liveshows, bl.a. ’Mr Nice Guy’ og ’Enden er nær’. Desuden har brødrene Madsen to gange vundet en million kroner til velgørenhed i ’Hvem vil være millionær?’. Anders Lund Madsen er gift med skuespiller, fridykker og professionel havfrue Karin Prehst Lund Madsen og far til fem
børn i alderen 2-26 år.
Hvornår er en mand klar til at blive far?
”Når han er i stand til at få skæg. Jeg tror, det er et meget godt pejlemærke. Jeg fik mit første barn, da jeg var 26, og var først i stand til at få skæg som 30-31-årig – så jeg var vel ikke rigtig parat ... Nej, mit svar er: Man er aldrig parat, før man får barnet, så bliver man det. Men jeg vil sige, at 12 er lige det tidligste.”
Hvilken vigtig lære bør en far give videre til sine børn?
”At man ikke må stjæle i butikker og heller ikke snyde i toget. Men det der med at gøre tingene rigtigt, fordi man ved, at der er nogle, der tjekker én, det er i virkeligheden ikke så vigtigt, for det skal de nok lære. Det er vigtigere at lære dem, at de heller ikke må stjæle, selv om det aldrig ville blive opdaget.”
Har du et ar, der fortæller en historie?
”Jeg har et ar lige ved tindingen. Det fik jeg i 1. g på P-dag, den dag, påskebryggen kom på gaden. Arret havde intet med påskebryggen at gøre, men det troede alle. Jeg var løbet efter en pige, der hed Ingeborg, og hun løb gennem en dør, som svingede tilbage lige i hovedet på mig.
Den ramte, så der gik hul på en blodåre, og det væltede ud med blod, så jeg måtte på hospitalet. Og fordi det var på P-dag, troede alle, at jeg skulle på hospitalet for at komme til udpumpning, og det var jeg meget stolt over, for jeg drak slet ikke. Jeg kunne ikke tåle alkohol, men helt indtil jeg blev student, var jeg ham, der blev kørt til udpumpning i 1. g, og det var virkelig fedt.”
Hvad er din største fortrydelse?
”At jeg har røget. Det er virkelig dumt. Jeg røg en pakke King’s om dagen i 24 år, cirka. Jeg stoppede, da jeg var 38, fordi jeg skulle skrive et manuskript sammen med Sidse Babett Knudsen, og hun skulle samtidig holde op med at ryge.
Jeg havde egentlig ingen ambitioner om at holde op, jeg syntes, det var enormt sejt at ryge, men jeg syntes ligesom, jeg måtte støtte hende, når nu vi skulle arbejde sammen. Hun havde prøvet flere gange uden held og havde en ny metode, som var at sætte en konkret dato og så langsomt trappe ned hen imod den dato, så man kunne vænne sig til det.
Da vi kom til sankthansaften, stoppede vi. Hun holdt vistnok i 14 dage, men jeg holdt fast. De første 14 dage var virkelig hårde at komme igennem. Fordi de havde været så rædselsfulde, skulle de ikke være spildte, så jeg har ikke røget siden og skylder Sidse Babett stor tak. Tak, Sidse.”
Hvad bør enhver mand vide om kvinder?
”At de ser anderledes ud end mænd forneden. Hvis man ikke ved det, er det virkelig op ad bakke. Man bør også vide, at man ikke bare skal klemme om brysterne. Det vidste jeg ikke første gang, jeg gjorde det, og det ødelagde det hele.
Det var med en pige, der hed Rikke, som boede overfor, og som jeg så ’Tipslørdag’ med. Vi lå under et tæppe, og efter mange ’Tipslørdage’ og meget lange tilløb begyndte jeg at befamle hende. Jeg tog hende på brysterne, og hun sagde: ’Av, for helvede.’ Og så stoppede det der. Man skal fare med lempe.”
Hvordan ændrer berømmelse en mand?
”Jeg bliver ikke længere snydt i køer. Ved ikke, om det var noget, der skete ofte tidligere, men det havde jeg i hvert fald en fornemmelse af. Mange bliver mere selvbevidste og opmærksomme på, hvordan de opfører sig, men det mener jeg ikke, at jeg er blevet.
Min berømmelse er jo også lidt akavet, jeg vil ikke kalde den skvattet, men det er jo ikke på Mads Mikkelsen-måden. Men man får lov til mere, når man er berømt, jeg kan opføre mig mere outreret uden at blive socialt udstødt. Det har gjort mit liv lettere, for det har givet mig mere plads til at være den, jeg er.”
