”Det er skønt. Jeg trives i mit køn og i min rolle. Også i den rolle jeg har i min egen familie. Jeg har aldrig nogensinde måttet redefinere, hvad maskulinitet eller en manderolle var for mig. Måske fordi jeg sprang ud som bøsse i en meget ung alder. Jeg omfavnede også ret hurtigt de privilegier, der er ved at være mand. Helt klassisk har vi hjemme hos os to mænds indkomster, så vi står bedre end de fleste andre familier. Og så er vi blottet for klassiske kønsroller, når vi diskuterer, hvem der skal hente og bringe. Vi har heller ikke debatten om, hvorvidt jeg er et mandesvin, fordi jeg ikke orker at støvsuge.”
”Jeg er cis-kønnet. Jeg definerer mig som mand, jeg har en tissemand, og jeg har hår på brystet. Jeg går ned i træningscenteret og prøver at se nogenlunde godt ud, når jeg smider blusen, ligesom andre mænd gør. Jeg kigger på mænd og identificerer mig med dem. At være gift med en mand sætter mig til gengæld i en anden position i samfundet, hvor jeg bliver proppet ind i en underkultur, og det kan godt være en spændetrøje. Folk forventer, jeg mener noget og er noget, hvor de fx lettere spørger om noget med mit sexliv, end hvis jeg var en mand, der var til kvinder.”
”Jeg er selv god til lønforhandlinger, god til at sælge mig selv og god til jobsamtaler. Det er jeg stolt af. Det bliver oplevet som en maskulin værdi, som jeg tror, vi mænd skal være sindssygt glade for, vi har. Vi skal så til gengæld opdrage vores døtre til også at have den, så det ude i fremtiden ikke længere er en maskulin værdi – men bare en værdi. Jeg elsker også det med, at en mand kan komme ind i et rum og være en fandens karl. Men når det kommer til at gå ud over det andet køn, så bliver det problematisk. Der går jo intet af mig ved, at kvinder kan og må det samme som jeg.”
scroll-down
