”Jeg har ikke lyst til at vende tilbage til dengang, jeg var 26. Eller 30 år”

Hvordan kommer man sig bedst over en skuffelse?

”Man accepterer den. Uanset størrelsen. For nogle år siden stod jeg i lufthavnen i Oslo med min mor, da vi opdagede, at hun havde booket flyet en dag for sent, og at vi altså var kommet et døgn for tidligt i lufthavnen. Jeg blev helt desperat og forsøgte at finde alle mulige andre hjemrejsemuligheder, men alt var booket. Dér gik det op for mig, at man bare må indse, at virkeligheden er, som den er.

Til sidst grinede vi ad det og fik i stedet en god middag i Oslo. I dag synes jeg, det er trættende, når folk taler om, hvordan virkeligheden kunne have været. For man kan jo alligevel ikke ændre på det, og det frigiver et eller andet godt at indse det.”

Hvilket råd ville du give, hvis du mødte dig selv som dreng?

”Vær sødere. Jeg var ikke nogen mobber som barn, men jeg kunne godt lide drama og ballade. Skænderi var en del af dagligdagen, og jeg provokerede gerne frem for at danne venskaber. Ungdommen var en krig, jeg skulle vinde, mens jeg i dag forsøger at lære mine egne unger, at man skal være overskudsagtig og passe på andre.”

Hvad har du lært af at blive ældre?

”Når man går fra barn til stor dreng, opdager man, at ens nuttethed ikke længere kan redde tilværelsen. Det kæmper man så med, indtil stemmen begynder at knække, og aknen placerer sig i hele krydderen. Her fornemmer man pludselig, at der er noget voksent på vej, men når man så kommer i 20’erne, er der jo alle voksenspørgsmålene, man ikke gider slås med. Gæld og regninger eksempelvis.

Det bliver bedre med tiden, og jeg er nu ved at nå en alder, hvor jeg rammes af at ville spole tilbage, når jeg ser mig i spejlet. Det går dog hurtigt væk, for jeg har ikke lyst til at vende tilbage til dengang, jeg var 26 eller 30 år. Da jeg var i den alder, havde jeg jo ikke lært alt det, jeg har i dag, og jeg ville formentlig stadig storme ud over slagmarken. Det er dejligt at kunne læne sig tilbage.”

Går du op i, hvad du har lavet tidligere, eller ser du kun fremad?

”Jeg sidder sjældent og ser mine gamle ting, men jeg er da glad for, at de er ude i verden. Hvis jeg endelig sætter et gammelt show på, kan jeg ikke lade være med at lede efter fejl. Men det kan også være lige omvendt. I mange år ville jeg for eksempel ikke se ’Den ægte vare’, fordi jeg forbandt det med 20 perfekte standup-minutter.

Men en dag så jeg det så alligevel, og jeg følte, at jeg for længst havde nået et højere niveau. Det var en forløsende oplevelse, og den gjorde, at jeg kunne komme videre. Jeg har et stort behov for at se fremad og nå et resultat. Jeg vil for eksempel heller ikke bare sidde og snakke løst om projekter. Jeg vil vide, hvad vi skal lave. At fikse en film eller et manuskript er fint, så længe vi udretter noget. På samme måde lystlæser jeg heller ikke kun en lille smule. Jeg giver mig selv lektier for, så jeg kan færdiggøre en bog hurtigt.”

Hvilken bog bør enhver mand have læst?

”’Sapiens’ af Yuval Noah Harari lærer man noget af. Den fortæller ret dristigt den menneskelige udviklingshistorie og formår på en pædagogisk måde at få udbredt noget, der måske ellers ikke lyder så spændende.

Der går længere og længere imellem, at jeg læser skønlitteratur, for jeg har det efterhånden svært med en eller anden historie om en fisker, der hedder Gregers, som jeg skal bruge flere hundrede sider på at forholde mig til. For tiden skal min læsning handle om mennesker og grundene til, at vi opfører os på den måde, vi gør.”

Hvad er din største luksus?

”Mad. Når jeg rejser, går jeg op i at spise godt. Tager jeg til Venedig, har jeg på forhånd fundet et sted, der spiller klassisk musik fra fire verdenshjørner og serverer et eller andet vildt. Det står i diametral modsætning til, hvordan jeg er vokset op. Jeg kommer fra en familie, der ville have en termokande med på rejsen og sætte sig over for Markuspladsen for at kigge på den.

I dag træder jeg direkte ind på pladsen og suger til mig. Det er ikke for at blære mig med guldkortet, men fordi jeg gerne vil tæt på. For at forstå de mennesker, der brænder for det, de laver, men også for at smage. Kræsne mennesker er nok dem, jeg forstår mindst. Jeg elsker at spise mig frem i livet.”

Hvilket karaktertræk ved dig selv, irriterer dig mest?

”Når jeg bliver smålig. Hvis nogen skærer en kage ud, kan jeg ofte ikke lade være med at vurdere, hvilket stykke der er størst. Opdager jeg, at jeg gør det, straffer jeg mig selv ved ikke at tage noget kage. Det synes jeg simpelthen ikke, jeg fortjener.”

Hvilken egenskab sætter du pris på hos kvinder?

”Jeg kan godt lide lattermilde kvinder. Jeg tror ikke, det er humor, der er egenskaben, nej, det er nok nærmere evnen til at lade sig underholde og give slip. Latter er en rigtig dejlig kontakt, når man taler sammen. Lige siden jeg gik i skole, har jeg nydt at få folk til at grine. Formentlig fordi det modsatte er noget af det værste, jeg ved.

Til mine shows oplever jeg sommetider, at der sidder mennesker på første række med korslagte arme. De nægter at give slip. Kræsne typer, der stræber efter at være sære, er enormt trættende.”

Hvilken færdighed ville du ønske, du mestrede?

”At møde op på slaget hver eneste gang. Det lykkes som regel til mine shows, men hvis jeg har en aftale rent privat og kommer for tidligt, bliver jeg faktisk stående uden for døren og venter til klokken bliver hel. Det er almindelig respekt hverken at komme for tidligt eller for sent, og det gælder også, når jeg laver shows.

Hvis der står klokken 20 på billetten, så starter vi klokken 20.00. Ofte siger arrangørerne, at folk stadig er i baren, men det er bare ærgerligt. Så må de komme løbende ind, for de er jo inviteret til et bestemt klokkeslæt.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Stand-up og Interview