Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Musikken har altid spillet en stor rolle i Le Gammeltofts liv. Er du gammel nok, husker du hende 100 procent sikkert fra velmagtsdagene på P3, hvor hun sammen med Kjeld Tolstrup var en drivende kraft i at få elektronisk musik udbredt i Danmark. Senere stiftede hun Heartbeats, nu laver hun noget helt andet: Hun er nemlig CCO hos Netcompany. Men en ting er sikkert: Der er aldrig stille om Le, og der sker altid noget i hendes selskab. En stor fornøjelse at byde hende velkommen herunder.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Det undrer mig egentlig, at efter al den snak, der de seneste år har været om alder, at rynker ikke er hypet mere, end de er. Ungdom er in, rynker og alderdom out. Det rykker sig heldigvis en smule hver dag – senest med Oscaruddelingen, hvor Jamie Lee Curtis og Michelle Yeoh modtog en Oscar for deres præsentationer. Men rynker læses i det store hele stadig som alderdom. Jeg synes, der er noget smukt og fint ved et ansigt, der har grinet og grædt, har elsket og mistet og bærer den erfaring, klogskab og personlighed i fine folder. Jeg er med på, at rynker viser sig forskelligt og at de kan sætte sig mere eller mindre hensigtsmæssigt, men i det store hele skal vi have hypet, at man bærer dem med stolthed.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”På reolen i min stue står der er Zulu Award. Den modtog jeg den dag, jeg gik på barsel fra P3 i 2012. Jeg havde året forinden mistet min ven og mentor, Kjeld Tolstrup, og det var følelsesmæssigt ret vildt at stå højgravid på scenen og modtage den for vores fælles radioprogram ’Unga Bunga’. Så den symboliserer samtidigt en dyb sorg og en stor stolthed. Jeg mener virkelig, at vi gjorde en forskel for den danske musikscene og jeg er lykkelig for, at jeg fik lov at være en del af den udvikling. Jeg har en spøgelses-tatovering på min venstre arm, der symboliserer ham, for han er stadig med mig. Han så et lys i mig, som jeg aldrig selv havde fået øje på, og jeg skylder ham meget. Taknemmelighed er nok ordet.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”En ekspansionsbeholder. Se, glæden ved at bo i et gammelt hus er, at jeg rent faktisk ved, hvad det er, og hvad den gør. Hovedpinen ved at bo i et gammelt hus er så, at den slags skal skiftes ligesom kloakkerne skal renses og så videre. Der er meget vedligehold at forholde sig til, og det får mig ofte til at drømme om at bo i en helt moderne lejlighed, hvor alt er nyt, og jeg ikke skal forholde mig til håndværkere hele tiden.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”For år tilbage ville jeg have svaret New York, men i dag må jeg sige, at det eneste sted, jeg kontinuerligt, hele mit liv, er vendt tilbage til, er Langeland. Her ligger mit familiesommerhus, og jeg har været der hvert år, siden jeg blev født. Nu er der igen et generationsskifte i gang, og huset fyldes løbende med min far, min bror og jeg – og nu også med vores familier og børn. Huset bærer præg af at blive brugt af tre generationer, og jeg elsker, at tydelige minder fra jeg var barn, springer frem med solstråler, dufte eller bestemte retter på grillen. Huset har altid været fyldt med familie og venner, og er det sted i verden, hvor jeg finder mest ro.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Det har jeg ingen anelse om. Men jeg ved, at jeg har fået mere fokus på at være det med alderen. Og hvad vil det sige at være god? Er det empati, der afgør det? Jeg har nok været dømt som ret hård og relativt egocentreret af nogen. Det kommer sig af mit tempo, utålmodighed og gennemslagskraft, tror jeg, men de mennesker, der kender mig, ved, at jeg har brede og sårbare skuldre, som er gode at læne sig op ad, når krisen indtræffer. Jeg er nok ikke den du kommer til, når din tå gør ondt, men nærmere den man ringer til, når store livskriser som skilsmisse, dødsfald eller sygdom fylder. Mit fokus på at bære min empati og sårbarhed tydeligere er blevet større og mit hjertes godhed tør jeg nok vise mere i dag end for fem år siden.”
Følg Le Gammeltoft her.
