Manden bag Slikræven: "Faktisk var det hele en lang, ulovlig operation"
Du er måske stødt på Slikræven i 'Løvens Hule', 'Klovn' eller på en toptunet knallert. Mohammed Hassen Juriah, 26 år og business manager hos ATEA er tidligere slikræv.
”Jeg tænkte, at jeg ville lave noget som Just-Eat bare på slikmarkedet, men der skulle også være noget at tale om. Det ville være alt for kedeligt at sende et pizzabud ud for at aflevere en slatten pose slik. Det kunne være sjovt, hvis en voksen mand i et kostume kørte slikket ud på en knallert, og ræven var et ret naturligt valg, fordi ’What does the fox say?’ hittede på det tidspunkt.”
”Vi kørte på nogle toptunede knallerter på cykelstierne. Faktisk var det hele en lang, ulovlig operation. En dag kørte jeg fire-fem gange forbi Mjølnerparken, hvor der stod noget politi, og på et tidspunkt så jeg sirener og regnede med at få en bøde. Men så ville de bare have et billede med mig. Jeg er også blevet bestilt ud til Scandinavian Tobacco Company, hvor jeg tog en runde hos kontormedarbejderne. Nogle forstod slet ikke, hvad der foregik, mens andre var flade af grin. Klumben og Kesi har også bestilt et par gange.”
”Alle kan få brug for en slikræv en fredag aften til lidt Netflix. Det er også derfor, jeg var i ’Løvens Hule’ og i ’Kender du typen’ i afsnittet med Lisbeth Østergaard. Hun var storforbruger af bland-selv-slik og ræven. Man kan sige, at hvis man skal have slik, så er den eneste måde at gøre det på at få det leveret af en ræv.”
Annonse
”Den kan få folk til at grine. Den kan få politiet til at stoppe op for at få taget selfies. Det er noget, en normal ræv ikke kan.”
”Det var pengene. Han gav ikke nok penge retur, så vi aflivede ham på den gode gamle rockermanér, fordi han ikke betalte gælden til tiden.”
”Uden tvivl. På et eller andet tidspunkt kommer han tilbage. Ikke i sin nuværende form, for han er økonomisk uholdbar. Men der er ingen tvivl om, at han kunne komme tilbage som en anden slags forretning. Jeg har altid gerne ville lave noget, der er værd at snakke om. Det er drømmen for enhver forretningsdrivende.”
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.