Test af BMW's sjette generation ministerbil: "Lækker indeni og magtfuld arrogant udvendigt"

Prestige er ikke noget, der kommer fra

dag til dag; det tager årtier at opbygge. Derfor er BMW’s 7-serie trods snart 40 år på bagen stadig lidt af en opkomling som limousine betragtet.

Den lugter i hvert fald mere af nye penge og går-den-så-går-den-liberalisme end klassens førerhund, Mercedes S-klasse. BMW er klassens frække dreng, mens Audi A8 er klassens nye mønsterelev.

Og så er der selvfølgelig alle de ikke-tyske biler i klassen – Jaguar XJ, Maserati Quattroporte og den kommende Volvo S90, men skal det være tysk, så er der kun de tre førstnævnte. Hvilken en af dem vi ville vælge, det skal en tur i den nye 7-serie afgøre.

7-serien blev født i 1977, og vores testbil repræsenterer den sjette generation. Som sine forgængere er den umiskendeligt BMW’sk at se på og så bare meget større. Forfra ligner den en enorm 3-serie, bagfra ligner den en enorm 5-serie, og fra siden er den bare enorm.

Stilen er konservativ, og trods de rigelige proportioner tager den sig skarp ud. Vi kørte den lange limousineversion med ekstra akselafstand og afsindigt store bagdøre. Det giver maksimal adgang til bagsædet, men betyder også, at designet bliver lidt mindre elegant netop der.

Alligevel er vi klar til at kåre den nye 7’er som den flotteste 7’er til dato. At det også er den mest avancerede siger næsten sig selv. Ud over nye motorer og ny mekanik har topmodellen en nærmest uendelig udstyrsliste. Eksempelvis en tabletagtig ekstranøgle med et display, som fx kan vise dig bilens brændstofrækkevidde, servicestand osv.

Du kan også bruge den til at varme bilen op på forhånd, og du kan sågar fjernstyre bilen ind på en parkeringsplads med den. Forestil dig lige det. Du holder på en parkeringsplads, og nogen har parkeret så tæt på dig, at du ikke kan åbne døren – intet problem.

Du starter bilen udefra og får den til at bakke ud af parkeringsbåsen til dig. Hertil kommer alverdens sikkerhedssystemer, der ligeledes gør bilen i stand til at køre selv: Adaptiv fartpilot, vognbaneassistent, radarstyret nødbremse osv. Plus al underholdningen: I armlænet på bagsædet en tablet, som styrer skærmene bag nakkestøtterne, wi-fi, massage og vi kunne blive ved.

Vi kørte BMW 730ld xDrive, som de indviede vil identificere som den lange limousineversion med treliters dieselmotor og firehjulstræk. En funktionelt perfekt pakke. Nogle vil holde fast i, at en 7’er skal have mindst otte cylindre og benzinmotor, men i praksis er det lidt som at sværge til fastnettelefoni.

Alternativet med diesel rækkesekser og bi-turbo leverer rigeligt bundtræk, lydløs cruising-komfort og en brændstoføkonomi på over 20 km på literen. Altså 20 km/l i en bil på størrelse med et kolonihavehus og med komfort som et bedre hotel – imponerende. Samtidig accelererer den fra 0-100 km/t på under seks sekunder og går 250 km/t på toppen. What’s not to like? Firehjulstrukket siger du?

Vi forstår, men det er altså en rigtig fin ting i en over fem meter lang og knap to tons tung bil. 7-serien bliver aldrig nogen adræt sportsvogn, men den er kvik, og netop takket være firehjulstrækket står den godt fast selv på de snoede sogneveje. Vil du køre bredt, træder du bare på speederen, og så lægger xDrive hovedparten af de 265 heste om på bagakslen. Sjovt og helt upassende i en så myndig ministerbil. Kør den hellere som chauffør for en boneloc-opereret diktator – eller bedre endnu: Vær en boneloc-opereret diktator, og find en chauffør.

Flagskibe som 7-serien bliver aldrig førende, når det gælder salgstal. Alligevel er de uhyre vigtige for producenterne, som bruger topmodellerne til at vise, hvor langt de er nået teknologisk og udstyrsmæssigt. Lige nu fører BMW det kapløb, fordi de har klassens mest nyudviklede bil.

Og efter snart 40 år må den også siges at være blevet stueren, hvilket til fulde afspejles i finesse og kvalitetsfornemmelse. Men er det den søde lugt af gamle penge, du drømmer om, får du stadig mere formel prestige i en Mercedes S-klasse. Den er efter vores opfattelse også lige stregen mere konservativt lækker indeni og et nøk mere magtfuldt arrogant udvendigt.

Derfor er S-klassen stadig vores valg, men det er et svært og muligvis dumstædigt valg. Det må man vel også gerne være i den her klasse.