Da gangsterrappen bragede gennem lydmuren og lagde sig på den amerikanske hitlistes førsteplads, var det ofte helt unge hvide drenge, der skabte de tunge beats. De hed Henrik, Nick, Rasmus og Jesper, og de producerede alle de største navne på vestkysten.
Der blev rappet, røget joints og scoret platinplader. Og bag det hele stod manageren Carsten Willer.
Han var med til at opbygge hiphop-kulturen herhjemme, hvor han var en fast del af graffiti-miljøet, og det var hans crew, der først malede en hel togvogn.
Han arrangerede også de første hiphop-koncerter, og det var ham, der lavede den første engelsksprogede rapplade herhjemme. Men hans vigtigste bidrag var som leder af selskabet Solid Production, hvor han fik helt unge danske drenge til at producere for Ice Cube, Eazy-E og Rakim.
Mange af deres produktioner resulterede i guld og platinplader. Nogle af dem, han tog med til USA, er det senere Den Gale Pose, og de nåede at lave mere end 35 numre for mange store artister, men de følte aldrig, at de blev betalt efter indsatsen. Og mens ordrerne og hæderen strømmede ind, voksede deres utilfredshed.
MC Cale, Carsten Willer, Jeppe Bisgaard og Cutfather fra de glade dage i 80'erne.
Det endte i konfrontation, og de beskyldte Carsten Willer for at snyde dem for millioner af kroner. Carsten Willer svarede aldrig igen på beskyldningerne. Men nu, for første gang i 20 år, fortæller han sin version til Euroman i denne podcast i to afsnit.
Her kan du høre første afsnit, der handler om begyndelsen, hvor de som unge graffitimalere kunne male på togene, før DSB så det som en trussel og satte vagter ind. Han fortæller også om gennembruddet, da de lavede musik for den tidligere Miss Univers, Vanessa Williams, og hvordan de kom til at lave musik i et fængsel sammen med livstidsfanger.
Du kan finde den i iTunes. Du kan også høre den på Spotify eller i linket her nedenfor.
Afsnit 2 er også ude. Du finder det her.
