Alex Vanopslagh har kæmpet to tandudtrækkende kampe. Én kamp for at holde liv i Liberal Alliance og en anden kamp for at holde liv i sig selv scroll-down

Alex Vanopslagh har kæmpet to tandudtrækkende kampe. Én for at holde liv i Liberal Alliance og en anden for at holde liv i sig selv

Han troede, han skulle være det borgerlige Danmarks næste superstjerne. Han blev kaldt en retorisk rockstar og greb posten som partileder i Liberal Alliance som 27-årig. Men da han fik den magt, han drømte om, knækkede han. Nu slikker landets liberale kronprins sine sår efter et slidsomt forløb med stress og angst. Magnus Kraft er fulgt i hælene på Alex Vanopslagh, der med forsigtige skridt nærmer sig balancen mellem sammenbrud og storhedsvanvid.

Af Magnus Kraft
Foto: Ditlev Rosing
Politik Euroman

”HVOR MANGE socialdemokrater skal der til for at skifte en pære?”

Alex Vanopslagh smiler skælmsk, og øjenbrynene danser rundt i hans ansigt til stor spænding for de fremmødte tilskuere. Han står med rank ryg, og selvom den beskedne, tæppebelagte scene er lav, kan han med sine 195 centimeter overskue hele lokalet i den lille bodega. Alex Vanopslagh har selskabets udelte opmærksomhed.

”Ingen. Mette siger, der er lys, og så sidder de alle i mørket og klapper.”

En dyb og lettere skadefro latter breder sig på Café Smagløs i Randers. Alex Vanopslagh er taget til det kronjyske for at give luft under vingerne til Liberal Alliances kommunalvalgskampagne i Randers Kommune. Omkring 40 partistøtter er mødt op for at høre, hvad partiformanden går og bakser med på Christiansborg.

I disse novemberdage, mens Minkkommissionen forsøger at hitte rede i hjemmelsspørgsmål, mødereferater og slettede sms’er, bliver der i det hele taget grinet meget af de ridser i lakken, efteråret har påført Mette Frederiksens regering. Den engang så underkuede opposition, der i de onde coronaår passivt måtte konstatere, at statsministeren syntes uovervindelig, lugter nu socialdemokratisk blod.

Forrest i koret af kritikere står en høj, karismatisk og ulasteligt klædt partileder på bare 30 år. Alex Vanopslagh stikker, spidder og driller som en kantet lille sten i regeringens fodformede arbejderklassesko. Som han står der, koket og veloplagt foran en gruppe lokale støtter, mærker man ikke det mindste til, at han har brugt de seneste to og et halvt år på at kæmpe to tandudtrækkende kampe. Én kamp for at holde liv i Liberal Alliance og en anden kamp for at holde liv i sig selv.

 

FÅ DAGE FORINDEN har han inviteret til kaffe og croissanter på sit spartansk indrettede kontor på Christiansborg. Han er iklædt en snehvid skjorte fra et nystartet dansk skjortemærke, en sweater med lynlås og mørkeblå jakkesætsbukser. Man tænker ikke over hans påklædning, men man kan heller ikke forestille sig Alex Vanopslagh være andet end velklædt. Det velstrøgede tøj sidder på ham som en fuldstændig naturlig forlængelse af hans krop og karakter.

Foran ham ligger en Liberal Alliance-notesbog og en stak papirer med overskriften ’Stress-, angst- og søvndagbog’. De stammer fra månederne efter, filmen knækkede for Alex Vanopslagh i sommeren 2020. Han tager en dyb indånding og vender papirstakken mod mig. Det er syv sider med notater, strøtanker og huskelister, han har skrevet før og efter møder med sin erhvervspsykolog mellem august 2020 og januar 2021. Han læner sig tilbage i stolen og rækker mig dagbogen.

”Tirsdag d. 18/8. Hjem til Nana. Drikker rødvin – forstærker tinnitus. Og alkoholen slår hårdere for tiden. Bruger for meget åndssvag skærmtid. Får angstanfald senere. Svært ved at se en vej ud af det hele. Selv hvis jeg vil gå den gyldne middelvej, så kan jeg ikke. Ligesom alt andet med mit partilederpis.”

Jeg bladrer et par sider.

”Tirsdag d. 1/9. Var i P1 Debat. Jeg var skarp. Men meget angstpræget. Hele tiden. Kunne ikke komme af med det før mod slutningen. Var hele tiden i tvivl, om folk kunne mærke og se det på mig – det føltes sådan. Men nok indbildt.”

Sådan går den næste måned, kan jeg læse i dagbogsnotaterne. Han overvejer, om han skal sygemelde sig.

”Fra 15-18/9. Nedadgående spiral med 180 km/t – dog med ”kontrol” over angsten. Mandag fucking sort hul og hårdt. Nakkespændinger særligt.”

Andetsteds har Alex Vanopslagh noteret seks punkter, han tager med fra et møde med erhvervspsykologen.

”3. Arbejd med din indre angst: Acceptér worst-case-scenarierne. Omfavn dem. Stadig lidt svært at se for mig lige nu.

...

1. Pas på dig selv, min ven.”

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her