Hvordan begyndte din interesse i rummet?

”Den opstod, da jeg var 13 år gammel. En tidligere elev fra min skole kom ud og holdt et oplæg for os i klassen.

Det handlede om Voyager-sonderne, som var blevet sendt op i rummet året forinden, i 1977, og som var de første, der passerede Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Jeg syntes, det var fantastisk spændende, og den interesse, det vakte i mig, fik mig til at læse alt, jeg kunne om universet.

Og meget af det, jeg sidenhen har lavet med at skrive populærvidenskabelige bøger, er jo i virkeligheden at skrive de bøger, jeg ville ønske, jeg havde kunnet finde på skolebiblioteket dengang.”

Hvilke farer er der forbundet med, at mennesket nu er i gang med en ny rumfarts-guldalder?

”Rummet er jo, på grund af blandt andet satellitter, blevet en utroligt vigtig infrastruktur, og når noget bliver det, bliver det også militærmæssigt strategisk vigtigt.

Vi har i de seneste år blandt andet set russerne og kineserne skyde deres egne satellitter ned blot for at rasle med sablen og vise, at de er stand til det. Som astrofysiker tænker jeg, at de er hjernedøde.

Det minder om, dengang jeg var barn, hvor man tænkte, at man bare kunne lede kloakrørene ud i havet, for havet var jo så stort, at det ikke gjorde noget med det skidt, der blev sendt derud.

Der var forskere, som prøvede at forklare om havstrømmene, og hvordan de ville gøre, at skidtet ikke bare forsvandt, men i stedet kunne få helbredsmæssige konsekvenser for folk.

Men det var for døve ører desværre. Det er den samme logiske fejlslutning med rummet og satellitterne.”

Én ting er havet, men rummet er vel også virkelig stort? Uendeligt ville nogle sige.

”For at en satellit skal give mening, skal den være placeret et meget specifikt sted i kredsløb, så et menneske i fx Danmark kan kommunikere med USA. Det har skabt store klumper af satellitter i rummet, godt hjulpet på vej af Elon Musks projekt med at give billigere og mere tilgængeligt internet til hele verden.

Siden corona-pandemien er antallet af satellitter i rummet blevet fordoblet, og det øger unægteligt chancen for harmonikasammenstød deroppe. Går en satellit i stykker i rummet, bliver den til 10.000 dele, der flyver rundt med 30.000 kilometer i timen.

På Den Internationale Rumstation har vi lige set, hvor stor skade en lille genstand som en mikrometeorit med en diameter på en millimeter kan gøre, når den har den fart.

Hvis der forekommer sådan et harmonikasammenstød blandt satellitter i high orbit, kan det tage over 1.000 år for skrottet at ryge ned i atmosfæren igen, og hvis der er nok af det derude, kan det risikere at umuliggøre rumfart i nogle hundrede år, fordi skrottet udgør for stor en risiko for de rumfarende.”

Hvor vigtig har Elon Musk og Jeff Bezos’ engagement i rummet været for den videre rumfart og forskning?

”Det har været enormt vigtigt, for de har virkelig villet det, og de har haft penge nok til at realisere nogle vilde teknologiske landvindinger.

Da jeg så Elon Musks to raketter lande igen efter en opsendelse som to ballerinaer, må jeg indrømme, at jeg tabte kæben. Det havde jeg næsten ikke turde forestille mig kunne lykkedes. Og det lykkedes, kun fordi Musk turde begå mange fejl.

Det fremrykkede virkelig den videnskabelige proces, og den teknologi vil gøre rumfart meget billigere i fremtiden. Det er godt, når det handler om at udforske universet.”

Er der ikke en risiko for, at rummet igennem fx Elon Musks projekter bliver en legeplads for de ultrarige og magtfulde?

”Jeg ved ikke, hvor begejstret jeg er for idéen om rumturisme. Det forurener jo virkelig meget at sende folk ud i rummet.

Samtidig kan man håbe på, at de rige mennesker, der kan blive rumturister, vil se jorden fra den afstand og indse, hvor delikat og sårbart det hele er. Den vision og fantasi, som fx Elon Musk har, er i det hele taget imponerende.

De fleste mennesker er jo overraskende fantasiløse, og sådan kommer vi ingen vegne som art. Der er brug for folk som ham og Jeff Bezos og Richard Branson, der ikke bare snuser til kanten af boksen, men faktisk hopper helt ud af den.”

Hvad er udfordringen så?

”At den nye viden, vi på den baggrund skaber, kun fungerer, når den går hånd i hånd med demokratiet.

Når Elon Musk sender så mange nye satellitter op og dermed skaber billigere og mere tilgængeligt internet, er det godt for nogle, men det er også dårligt for os astrofysikere, der får ødelagt muligheden for at kigge langt ud i rummet.

Det skyldes lysreflektionerne, som satellitterne giver anledning til. Hvad er så bedst for menneskeheden, kan man spørge? Internet til flere eller muligheden for at spejde langt ud i universet? Det er jeg til enhver tid villig til at diskutere.

Det vigtige her er, at vi har diskussionen, og at enkelte rigmænd eller stater ikke bare beslutter noget for os alle sammen som menneskehed, uden at vi har haft noget at sige.”