Den hænger nedad: Mænd kommer også i overgangsalderen

Når alderen tynger, og testosteronniveauet falder, kan mænd opleve gener som muskeltab, træthed og problemer med potensen. Symptomerne er af nogle blevet kategoriseret som en overgangsalder, mens andre holder fast i, at der blot er tale om midtlivskrise-ramte mænd i sportsvogne. Mie Christensen undersøger, om hormonkrisen virkelig er en myte, eller om den er en af de mest bagatelliserede faser af mandens liv.

Kendskabet til den kvindelige overgangsalder går længere tilbage end moderne tidsregning. Allerede i antikken beskrev filosoffen Aristoteles i værket ’Historia Animalium’, hvordan kvinder i 40 års-alderen stoppede med at menstruere, og i 1821 fik fænomenet endelig den græsk lydende betegnelse ’menopause’.

I dag er overgangsalderen et så velbeskrevet kapitel, at de færreste kvinder, der midt i livet oplever hedeture, søvnbesvær og hjertebanken, er i tvivl om årsagen.

I helsekostforretninger og boghandlere er der hele hylder med medikamenter og selvhjælpsbøger til bekæmpelse af generne ved faldet i østrogen, og nettet bugner med tips og produkter, der lover lindring.

Langt færre ved, at mænd også kan opleve gener, når kønshormonerne svinder – herunder nedsat sexlyst, tab af muskelstyrke og forøgelse af kropsfedt. I 2017 udgav Rigshospitalet et studie af 1.000 mænds testosteronniveau målt over 10 år, og resultaterne viste, at andelen af testosteron i blodet er højest først i 20’erne og daler støt med alderen. Nogle betegner hormontabet som ’den mandlige overgangsalder’, mens andre har døbt det ’andropausen’ som en mandlig pendant til menopausen.

Forskningsleder ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, er en af forskernee bag studiet. Hun forklarer, at det er meget individuelt, hvor meget mænd mærker faldet i testosteron.

”Det er et meget gradvist fald, vi taler måske om et par procent om året. Det er ikke et stort skifte, men ser man på det over mange år, gør det naturligvis en forskel. Tager man en mand på 60 til 70 år, har han måske kun det halve testosteron af én på 20.”

Anden forskning fra Rigshospitalet viser, at de danske mænds testosteroni-veau generelt er faldende. I 2010 viste et studie af mere end 5.000 testpersoner, at graden af det mandlige kønshormon var faldet med 14 procent, når man sammenlignede mænd født i 1920’erne med mænd født i 1960’erne.

Der findes endnu ikke skudsikre beviser for, hvad udviklingen skyldes – men forskernes hypotese er, at livsstil kan have stor indvirkning.

”Vi ved, at hvis en befolkning bliver tykkere, vil man også kunne se et generelt fald i testosteron. Det kan forklare noget af det, men ikke det hele – for så tykke er vi alligevel ikke blevet,” siger Anna-Maria Andersson.

Testosteron påvirker stort set hele kroppen. Det sætter gang i hårvækst og opbygningen af knogler i puberteten, styrer dannelsen af sædceller, opretholder libido og påvirker opbygningen af muskler.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange danske mænd der er i reel testosteronmangel. Salget af hormonet vokser dog hastigt i Danmark. Ifølge tal fra Lægemiddelstatistikregisteret er salget af testosterontilskud som nebido, testogel og andriol steget fra 584.999 dagsdoser i 2013 til 874.798 dagsdoser i 2016. 

Samtidig sælger utallige netbutikker tilskud med væksthormon, som skal fremme kroppens naturlige produktion af testosteron – og dermed, som en enkelt butik reklamerer for, give mænd ”det ekstra boost de leder efter, om det så er i motionscenteret, soveværelset eller blot i hverdagen.”

Egentlige testosterontilskud er receptpligtige i Danmark, mens det samme ikke gælder i eksempelvis USA. Anna-Maria Andersson fortæller, at det her er et velkendt fænomen, at man kan blive behandlet på klinikker, som reklamerer for testosteronens foryngende egenskaber med løfte om, at man kan få samme sexlyst og muskelstyrke, man havde som ung.

Hun stiller sig dog kritisk over for, om alle de mænd, som opsøger sådanne steder, reelt er i testosteronunderskud.

Det er let at sælge det. Klinikkerne skilter med, at symptomerne på et lavt testosteronniveau er, at man er lidt træt, at man ikke har de samme kræfter i dag som for 10 år siden, at man er lidt trist og deprimeret og synes, at livet er lidt kedeligt.

Men det vil måske 25 procent eller flere af 50-årige mænd svare ja til. Jeg kan love dig, at hvis man virkelig gik ind og målte testosteronniveauet i deres blod, ville mange af dem ikke mangle det. Man kan risikere at fejl- og overbehandle,” siger hun.

Selv om Anna-Maria Andersson forrige år var med til at påvise, at testosteronniveauet daler med alderen, mener hun, at det er en tilsnigelse at tale om en mandlig overgangsalder svarende til menopausen:

”Det kan slet ikke sammenlignes med kvindernes menopause. Kvinder går fra at have et normalt niveau af østrogen til nærmest ingenting at have. Hvis det skulle være det samme for manden, ville det svare til, at man kastrerede ham.”

Men hvorfor oplever flere mænd så gener midt i livet, som leder tankerne hen på kvindens menopause? Ifølge Jesper Bay-Hansen, parterapeut og specialist i klinisk sexologi samt speciallæge i almen medicin, skyldes det, at der rent faktisk sker både fysiske og særligt psykiske forandringer, som udgør en mandlig overgangsalder – eller, som han betegner det, ’midtlivsfase’.

”Andropause er en meget reducerende og beklageligvis også misvisende betegnelse, fordi det fokuserer på hormontabet af det mandlige kønshormon. Midtlivsfasen er en meget bredere betegnelse, som også inkluderer de psykologiske, sociale og eksistentielle forhold og problemer, manden kan opleve,” forklarer han.

Midtlivsfasen indtræffer typisk i alderen 45 til 60 år, hvor mænd kan have problemer af både kropslig og psykologisk karakter. Ud over eksempelvis rejsningsbesvær eller lavere sexlyst oplever manden typisk at indtræde i en ny fase af sit liv, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og han skal redefinere sig selv som både individ og partner. Det kan lede til en række eksistentielle spørgsmål om, hvem han egentlig er som person, og om han har opnået det i livet, han ville.

James Bond har aldrig bekymret sig om, hvilke mandemyter han skaber. Her i Roger Moores skikkelse.

Ifølge Jesper Bay-Hansen er kendskabet til midtlivsfasen langt mindre end til menopausen. Måske fordi den er sværere at definere.

”Hos kvinder er der store overlap i, hvilke symptomer de oplever. De er blevet beskrevet i årevis og er en følge af det ret bratte fald i østrogen. Derfor bliver generne og symptomerne mere ensartede, selvom der selvfølgelig også er forskelle fra kvinde til kvinde. Mandens midtlivsfase er i ganske særlig grad karakteriseret ved mange forskellige, samspillende og overlappende årsager, hvor de forskellige psykologiske, biologiske, sociale og eksistentielle årsager ofte resulterer i et ret broget billede,” siger han.

Samtidig findes der en latterliggørende myte om manden i panikalderen, som render ud og køber en sportsvogn som potensforlænger eller finder sig en ung elskerinde for at genoplive sin tabte ungdom. Mange mænd oplever, at det er svært at give udtryk for deres problemer, og derfor går de og tumler med dem alene.

”Der er nok en tendens til at bagatellisere noget, som er et reelt problem for mange mænd. Jeg tror, at det i høj grad handler om mangel på viden hos begge køn.

Det har ofte den konsekvens, at manden ikke føler sig forstået. I min samtaleklinik siger den ene mand efter den anden til mig, at de ikke anede, hvem de skulle tale med om det – en god ven, ægtefællen, lægen, psykologen eller sexologen? Kvinden er klar over, hvordan hun skal tackle sin overgangsalder.

Hun taler med sine veninder, køber naturmedicin i Matas eller snakker med lægen om hormonbehandling. Der er manden noget mere usikker.”
Usikkerheden er en bivirkning af kulturelt skabte forestillinger om, hvilken adfærd der kendetegner en rigtig mand.

”Der er helt klart en mandemyte, der kører på, at en rigtig mand er stærk og kan tackle sin egne problemer. Historisk set har vi udlagt dét at søge hjælp som et svaghedstegn, og derfor har mange mænd en tendens til at udholde og lade være med at søge hjælp, om det så gælder en forkølelse, en fyring eller en fødselsdepression. Den opfattelse skal vi virkelig have ændret på,” siger Jesper Bay-Hansen.

En af de særligt etablerede mandemyter er, at mandighed er tæt knyttet til en stor appetit på sex. Derfor kan det være ekstra svært at erkende rejsningsbesvær, manglende sexlyst og lignende symptomer på et faldende testosteronniveau.

Men det betyder ikke, at de ikke er udbredte. Netdoktor vurderer, at omkring 30 procent af mænd i 65-års alderen og fem til 10 procent i 40-års alderen oplever erektionsproblemer, mens lettere rejsningsbesvær ses hyppigere. Mænd taler bare ikke om deres præstationsbesvær i soveværelset, og hvis de gør, bliver det hurtigt blæst ud af proportioner som noget sensationelt.

Da skuespilleren Chris Pratt for eksempel i 2015 fortalte det britiske magasin Men’s Health, at han havde haft rejsningsbesvær efter at have taget på, blev det til sladder- og nyhedsstof verden over.

Netop fordi manglende maskulin sexlyst er tabuiseret, kan det være tillokkende at søge diskret hjælp i pulver-, creme- eller pilleform, og både sælgerne af kosttilskud og de amerikanske klinikker reklamerer da også med at kunne give den naturligt høje libido tilbage. Men ifølge Anna-Maria Andersson skal man håndtere det med stor varsomhed.

”Der er mænd, som mangler hormonet og ikke selv kan producere nok af det, og de skal selvfølgelig have behandling. Men det er ikke helt ufarligt bare at sige ’vi skal lige have lidt ekstra testosteron’. Man skal virkelig huske, at der er en bagside af medaljen.”

Et højt niveau af testosteron er påvist at have en sammenhæng med forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og hjerteslag. Samtidig øger testosteron produktionen af røde bloglegemer, og en for kraftig stimulation kan medføre, at blodet tykner, og risikoen for blodpropper stiger. Anna Maria-Andersson understreger derfor vigtigheden i at få taget en blodprøve hos egen læge, hvis man har mistanke om testosteronmangel.

Det samme gør Jesper Bay-Hansen. Symptomer som træthed, depression og lav libido i midtlivsfasen er nemlig ikke nødvendigvis lig med testosteronmangel, men kan i mange tilfælde løses ved hjælp fra en psykolog eller en samlivsterapeut.

”Testosteronpræparaterne kan være gode for nogle mænd, som har fået diagnosticeret testosteronmangel, og som har symptomer. Men man skal bestemt ikke bare tage det. Det er ikke et kosttilskud – det er medicin, som har bivirkninger. Der er ikke noget, der er gratis her.”  

LÆS OGSÅ: Et overset problem: Mange voksne lider af ADHD

LÆS OGSÅ: Dansk fotograf vinder international pris: ”Jeg har efterhånden set mange forfærdelige ting. Men det her var fuldstændig vanvittigt”

LÆS OGSÅ: Sports Illustrated får hård kritik for at droppe årligt badedragtsnummer til fordel for nøgenmodeller