Hvis man har en kollega, der bliver ved med at gøre noget vildt mærkeligt og forstyrrende, hvordan vil du så foreslå, man griber fat om problemet?

”Ansigt til ansigt virker altid bedst. I pædagogikkens verden arbejder man med ’stop’- og ’start’-beskeder. ’Stop’ skal kun bruges, hvis noget er meget uhensigtsmæssigt. Hvis kollegaen fx har højlydte private telefonsamtaler, skal man ikke bare bede kollegaen om at stoppe, men i stedet sige, at han bør tage samtalerne et andet sted, hvor ingen bliver forstyrret.”

Er der nogle fremgangsmåder, der er totalt no-go?

”Kollektiv voksenskældud er totalt no-go. Hvis man som leder eller kollega påpeger uhensigtsmæssig adfærd på et personalemøde eller i en alle-mail, vil det med al sandsynlighed skabe flere problemer og dårlig stemning.”

En populær metode er den anonyme A4-seddel med én eller anden opsang påskrevet. Er det noget, der virker?

”Næppe. Slet ikke, hvis der er tale om en surt formuleret ’stop’-besked. Men hvis man som afsender gør sig umage med at tilføre lidt humor eller andet, der gør det interessant og mindeværdigt for andre at læse sedlen, kan det måske have den ønskede effekt.”

Vil du sige, at der er en tendens til, at folk rent faktisk glemmer, at deres mor ikke er med, når de træder ind på en arbejdsplads?

”Nej, det er der absolut ikke generelt en tendens til. Anonyme og sure sedler med dén ordlyd er en stor fornærmelse og et problem i sig selv.” Nu hvor jeg har dig:

Hvordan fortæller man en voksen mand, at det altså er herre-ulækkert ikke at vaske hænder efter et toiletbesøg?

”Dette er et eksempel på adfærd, der er så uhensigtsmæssig, at enhver form for kommunikation er bedre end ingen kommunikation. Det er jo et spørgsmål om smittefare. Der bliver man nødt til at tage sine voksenbukser på og påtale det direkte og omgående.”