Er der noget, der enten fylder os med håb eller foruroliger os mennesker, så er det ofte fremtiden. Med teknologiens hastige fremskridt har vi svært ved at forestille os livet om bare få år, og vi er givetvis mange, som er nysgerrige på, hvad udviklingen munder ud i.
Vi har været på Copenhagen TV Festival for at høre fremtidsforskerne Anne Bædkel og Klaus Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning og deres bud på nogle af ting, vi kan forvente i en ikke alt for fjern fremtid.
De beskæftiger sig med fremtidens store spørgsmål til hverdag, og de er sikre i deres sag: Teknologien bliver vores fortrolige. Den kommer til at kende vores humør, uden vi fortæller det, og den vil fx anbefaler serier og musik, der passer til os og vores sindstilstand og ikke mindst; det er os, der forventer og kræver, at teknologien udvikler sig i den retning.
”Vi lever i en verden, hvor teknologien gør vores hverdag mere sømløs. Jo færre ting, vi skal tage stilling til, jo bedre. Når vi først oplever den gnidningsfri teknologi på ét parameter, så forventer vi den også i alle andre aspekter af livet, ” fortæller Anne Bædkel fra scenen.
”Når vi først har fået et ubesværet Uber-lift, så begynder vi at undre os over, hvorfor vi ikke også kan handle ind uden at stå i lange køer for at betale. Vi forventer, at udviklingen breder sig, og det kan godt blive til et problem.”
Ifølge de to fremtidsforskerne vil virksomheder forsøge at efterkomme vores høje forventninger. Blandt andet er Amazon begyndt at eksperimentere med butikker, hvor man som forbruger kommer ind, tager sine varer og går igen. Sensorer registrerer dit køb på vej ud, og pengene bliver trukket automatisk fra kontoen, helt uden du har stået i kø eller haft menneskelig kontakt. Og dét er essensen af det hele:
”I dag er den bedste service ingen service. Vi vil have, at vores ærinder går hurtigt. Det er ikke den hyggelige snak eller den ekstra kundeservice, vi efterspørger. Jo færre interaktioner, jo bedre,” siger Anne Bædkel.
Magt over medierne
Fremtiden vil byde på en markant anderledes verden end den, vi ser i dag, ikke når det kommer til medier. Navnlig fordi forbrugeren får mere magt.
”Vi har allerede fået magt. Vi kan se præcis det, vi har lyst til, og vi kan gøre det, når vi vil. Det er en magt, vi ikke vil give fra os. Tværtimod kræver vi, at vi får endnu mere medbestemmelse,” siger Klaus Mogensen.
Han siger, at vi snart får udførligt programmerede, digitale assistenter, der ved alt om os og finder både serier, musik og film, som vi synes om. De kommer til at indsamle store mængder data om os, så de kender os bedre end venner, familie og kæreste. Måske endda bedre, end vi kender os selv.
”Teknologien kommer til at forudse vores behov. I dag spørger Spotify til dit humør og sammensætter en playliste ud fra det. I fremtiden behøver Spotify ikke engang at spørge, for musiktjenesten ved allerede, hvordan du har det,” lyder forskerens forudsigelse.
Og der er mere. Ifølge fremtidsforskerne har vi allerede set afdøde filmstjerner i nye film, ligesom teknologien også er begyndt at kunne skrive artikler for journalisterne. Snart laver computere bestsellerbøger og byder desuden selv ind med grafikken til omslaget.
Skræmmende? Måske lidt. Men, husker Klaus Mogensen os på, vi kan godt være fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden:
” Det handler ikke om at stå imod forandringerne. Det handler om at tilpasse sig og bruge de nye muligheder.”
LÆS OGSÅ: Drop telefonen, GPS’en og betalingskortet: Dette smartwatch kan det hele
LÆS OGSÅ: Den virtuelle porno penetrerer vores sexliv
LÆS OGSÅ: Facebook vil tilføje sletteværktøj i Messenger efter ny Zuckerberg-sag
