BJØRN MAGNUSSENS BARE OVERKROP er dækket af oliemaling. Han bevæger sig hektisk frem og tilbage foran det store bomuldslærred på endevæggen i atelieret. Det rødbrune hår vibrerer, da han seks gange slår en spand med gul maling mod lærredet i takt med stortrommen fra jazzduoen Christopher Andersen og Jesper Løvdal, der har fundet plads et par meter foran væggen.

’Kling, klang,’ lyder det, da Bjørn Magnussen kaster vinglas og tallerkener mod lærredet. Publikum hujer og hepper, som var de tilskuere til en fodboldkamp. En mand, der ser ud til at være en af Magnussens venner, får et hårdt skub mod den våde maling, så hans nålestribede habitjakke med ét suger de mange farver til sig. Han og Magnussen krammer og kysser. Lydniveauet i atelieret når nye højder.

Det store lærred på endevæggen fungerer som en slags boksebold for Bjørn Magnussen. Flere gange er han ved at glide i pytter af overskydende maling, der har spredt sig på gulvet. Der er en vrede at spore i den unge kunstner, som end ikke ænser, at hans tre meter lange malerpind igen og igen er ved at ramme publikum.

I nuet lige her er der kun Bjørn Magnussen, et udspændt bomuldslærred og den arytmiske jazzmusik i dobbelt tempo, som symbiotisk følger hans mindste bevægelse.

ET PAR TIMER TIDLIGERE går Bjørn Magnussen rundt i sit atelier på Amager Strandvej, derude hvor det altid blæser en halv pelikan. Atelieriet ligger i en gammel industribygning, som står til snarlig nedrivning. Magnussen er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til arrangementet denne oktoberaften. Over 60 mennesker er inviteret til at overvære, at han skal påbegynde sit største værk til dato.

Før Bjørn Magnussen i 2020 sprang ud som kunstner, var han art director og chefdesigner i smykkefirmaet Hanrej, som han også er medstifter af. Hanrejs voluminøse smykker fandt efter lanceringen i 2018 hurtigt vej til de rigtige ører, nakker og håndled i modeverdenen, men Magnussen takkede forrige år af i virksomheden for at forfølge sin kunstnerdrøm.

I dag anses han af mange for at være en af den nye generations mest talentfulde malere herhjemme. Selvom han er autodidakt og kun har malet i halvandet år, blev hans første soloudstilling ’Urkraft’ sidste år fremvist i samarbejde med den kendte kurator, kunstsamler og udgiver Jens-Peter Brask, og den næste udstilling, Magnussen arbejder på, er allerede efterspurgt af gallerier i både ind- og udland.

Gæstelisten til aftenens arrangement på Amager Strandvej er nøje udvalgt. Clement Mogensen, som står bag det kreative fællesskab Jugendwerk, har sørget for at fylde de fem borde- og bænkesæt i Berlin-stilen op til randen med Københavns nye bohemer. Her er alt fra influencere, designere og musikere til kunstsamlere, tatovører og natklubejere.

Væggene i det seks meter høje rum er dækket af værker fra Magnussens kommende udstilling, og bordene er pyntet med hvide duge og blomster fra lokalområdet, der er placeret i noget organisk keramik, han har lånt til lejligheden. Atmosfærisk musik flyder ud af højtalerne, mens tjenerne, der er hentet ind fra Restaurant Babylon, serverer ceviche og skaldyr og skænker usvovlet vin og bobler i Spiegelaus ’Expert Tasting’-glas.

Bjørn Magnussen går afsides og klæder om, så han kun er iført malershorts og sko. Han drikker en kop kaffe, mens han kører maden ned. Gæsterne ankommer i små grupper. Showet skal til at begynde.