Jeg ville ønske, at jeg havde spillet rollen som … Maximus Decimus Meridius i ’Gladiator’ (2000). Der er noget ved den der traumatiserede mand, som – på trods af dét – bliver helten til sidst. Sådan en rolle gad jeg godt at spille. Jeg synes ofte, jeg spiller sådan nogle lidt halvkriminelle, halvkorrupte, halvracistiske karakterer, og jeg gad virkelig godt at spille helten noget oftere.
Omvendt havde jeg i mange år en drøm om at spille Claudius i ’Hamlet’ – altså i den helt anden ende af spektret: det ondeste af det onde. Det var faktisk en drømmerolle for mig, fordi jeg finder det meget fascinerende med den der helt rene sociopatiske ondskab. Den drøm gik heldigvis i opfyldelse (i 2020, red.), da ’Hamlet’ blev opsat på Det Kongelige Teater.
Jeg ville ønske, at jeg var blevet instrueret af … Coen-brødrene (Ethan og Joel Coen, red.). Det, tror jeg, ville være sjovt.
Hvis jeg lige må tage en omvej for at forklare: Jeg så engang et fantastisk interview med Paul Newman i forbindelse med ’Butch Cassidy and the Sundance Kid’ (1969). På et tidspunkt falder snakken på instruktøren af filmen, George Roy Hill, og Newmans beskrivelse af ham står meget klart for mig: ’When you’re cooking, he leaves you alone. When you need help, he helps you. Not a lot of people know how to do that.’ Og det er meget præcist sagt.
