”Jeg er 23 år gammel og, om alt går vel, færdiguddannet i 2022. Hvad betyder coronakrisen for mine muligheder i livet?” spørger jeg Mikael Olai Milhøj.

Milhøj er senioranalytiker i Danske Bank og prøver som de fleste andre makroøkonomer i disse dage at overskue de konsekvenser, coronakrisen får for det danske og internationale samfund.

”Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor lang den dybe recession, vi er midt i nu, bliver,” svarer han.

”Hvis vi antager, at vi er på vej ind i en lang krise, er det bestemt et problem for unge mennesker som dig. Alt andet lige har det jo den konsekvens, at der er færre job at få, når I kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi kommer fra en periode, hvor der har været rigtig stor efterspørgsel på arbejdskraft, og det har været nemt at finde job. Nu kan der meget vel komme en periode, hvor det bliver rigtig svært at finde et job som nyuddannet,” forklarer Mikael Olai Milhøj, der har noget at have sin bekymring i.

Ifølge en ny prognose fra de økonomiske vismænd vil coronakrisen ramme den danske økonomi hårdt. Så hårdt, at det mest ”optimistiske” scenarie, hvor Danmark gradvist lukkes op efter påske og ikke oplever yderligere lukninger, vil munde ud i et fald i bruttonationalproduktet på 3,5 procent. Her vil omkring 80.000 danskere miste deres job.

I det ”pessimistiske” scenarie, hvor Danmark lukker delvist ned igen til efteråret, vil statskassen blive knap 200 milliarder kroner fattigere. 110.000 personer vil miste deres job. For de unge studerende, der færdiguddannes de kommende år, vil det ifølge Mikael Olai Milhøj blive markant sværere at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, og konsekvenserne rækker langt ud i fremtiden:

”Først og fremmest kan det have nogle ret store personlige konsekvenser, både for ens økonomi og ens mentale helbred. På den helt lange bane har det statistisk også meget store konsekvenser for ens børn, hvis man er arbejdsløs, fordi børn af arbejdsløse generelt klarer sig dårligere i de fleste aspekter af livet. Og det er jo en ond spiral, for jo længere tid der går, før du så får et job, jo mere accelereres alle disse konsekvenser.”

Kristian Bernt Karlson, der er lektor i sociologi på Københavns Universitet og forsker i social arv i uddannelse og social mobilitet, deler Mikael Olai Milhøjs analyse. Min generation af færdiguddannede kan vise sig at være en uheldig generation:

”Unge, der skulle ind på arbejdsmarkedet under oliekrisen i 1970’erne, klarede sig dårligere ift. indkomst og ledighed end deres tilsvarende årgange, der ramte arbejdsmarkedet på mere fordelagtige tidspunkter. Når vi taler omfordeling i Danmark, diskuterer vi ofte omfordeling fra rig til fattig. Men i virkeligheden kan det godt være, at vi i fremtiden vil tale mere om omfordeling mellem såkaldt heldige og uheldige generationer,” mener Kristian Bernt Karlson.

Og løsningen? Den findes hos de 30- til 60-årige, siger Mikael Olai Milhøj:

”Risikoen ligger i, at de begynder at holde på pengene. Basalt set er det, vi gennemlever nu, en kæmpe pengemangelkrise. I virkeligheden er der flere penge ude i samfundet, end der tidligere har været, fordi politikere og centralbanker bare laver den ene hjælpepakke efter den anden. Normalt har vi ikke et pengemangelproblem, men når folk bliver hjemme, skifter pengene ikke hænder. Vi kan som økonomer håbe på, at lysten til at bruge penge, når krisen er slut, for alvor vil være til stede, så pengene begynder at skifte hænder igen. Det er det, der skal til for, at økonomien og dermed efterspørgslen på arbejde kommer på fode igen.”