
Kristian Cedervall Lauta forsker i katastrofer og mener, at vi kan bruge dem til blive klogere på os selv
Selvom en pandemi kan virke uretfærdig, uoverskuelig og meningsløs, kan katastrofer faktisk også have nogle positive konsekvenser. I en ny bog sætter forsker og forfatter Kristian Cedervall Lauta fokus på, hvad vi kan lære om os selv som mennesker og samfund under en katastrofe.
Hvorfor har du skrevet en bog om katastrofer?
”Jeg har de sidste 10-15 år studeret katastrofer over hele verden – og pludselig stod hele verden midt i én i marts sidste år. Aldrig før har det, jeg ved og har arbejdet med, været så forfærdende aktuelt. Mange af de problemer jeg har studereret i Kathmandu, L’Aquila og New Orleans er nu problemer vi står overfor i Ishøj, Vollsmose og Horsens.”
Hvad er definitionen på en kastastrofe?
”Katastrofer er som regel defineret som noget, der overrasker os og samtidigt har betydelige negative konsekvenser. De er altså bundet til noget ekstraordinært og noget voldsomt. I min bog inviterer jeg læserne til også at se katastrofer som muligheder for at blive klogere på os selv, vores samfund og vores fremtid.”
Hvordan reagerer mennesker under en kastastrofe?
”Mennesker reagerer forskelligt på en katastrofe, men der er alligevel nogle klare mønstre. På negativsiden har vi en tendens til at overvurdere vores egne evner, til at være for optimistiske ift. vores situation, og at tænke ret kortsigtet. På positivsiden ser vi ofte at mennesker er langt mere solidariske og opofrende, end vi almindeligvis giver hinanden kredit for. Vi er overraskende rolige og fattede, nogle gange grænsende til det problematiske, og så er vi overlevelsesmaskiner af en anden verden.
Forskningen antyder, at forklaring på disse reaktioner kunne være, at vi gerne vil opretholde, så langt vi overhovedet kan, en tro på hinanden og vores verdensbillede. Det er både en fordel og ulempe – for i katastrofer har verden jo som regel ændret sig.”
Hvad sker der konkret i menneskets hjerne, når de udsættes for katastrofer?
”Der sker mange ting samtidigt: Traditionelt taler om man om flugt eller frys. Men faktum er dog, at der er tusindvis af handlinger derimellem. Katastrofer er både noget, der sker hurtigt og frarøver os muligheden for at tænke os grundigt om, og så er det noget, der opleves langsomt, og som giver rigeligt tid til at stille spørgsmål ved, om vi traf de rigtige valg af de rigtige grunde. Konkret bliver vi udfordret på at reagere i situationer, hvor vi har travlt og begrænset information og muligheder. Ved at studere sin egen og sine naboers hjerne i sådanne situationer kan man blive klogere på en lang række ting: Om alt fra ens prioriteter til ens parforhold."
Hvad gør en katastrofe som COVID-19 ved os som samfund og folk?
”Jeg prøver at præsentere COVID-19 som en slags fremkaldervæske. Som en mulighed for at fremkalde et klart billede af dig selv, af det samfund du bor i, af ret og retfærdighed, forandringer og fremtiden. Kriser, fordi vi har begrænset tid og ressourcer, tvinger nogle helt centrale ting frem i os: Valg vi ellers ikke ville blive tvunget til at tage, og derved viser den også unikke sider af os alle sammen, vi ellers ignorerer eller måske ligefrem ikke kendte. Vi kan altså blive meget klogere på os selv, hvis vi ønsker det.”
Og hvilke sider har COVID-19 så afsløret om os som dansk samfund?
”Først og fremmest at vi er ret gode til at håndtere kriser: Vi har et stærkt fællesskab, stærke institutioner, og er gode til at forstå og agere i ret komplekse situationer. Derefter har COVID-19 jo vist os en lang række områder, hvor vi kan blive endnu stærkere. Hvis man kigger på de kumulerede smittetal, vil man se, hvor Danmark er allermest sårbar – ikke bare overfor virus, men overfor hvad som helst.
Vores sundhedssystem er også blevet testet, og det danske samfunds evne til at diskutere prioriteter eller ikke. Vi skal også generelt blive bedre til at være uenige, uden det ender med gadekampe, mørkelagte beslutningsprocesser og dæmonisering af bestemte befolkningsgrupper eller holdninger. Man kan også prøve COVID-19 på sig selv: Selv om det har været surt, så tror jeg, mange har fået nye indblik i deres eget liv, deres arbejdsliv, deres partner eller hvad der virkelig får dem til at smile på trods af omstændighederne.”
Hvad har været din egen største læring under COVID-19 som kastastrofeforsker?
”At Danmark faktisk er overraskende robust. Man kunne godt på forhånd tænke, at vi var pakket rigeligt ind i vat, og har jo, heldigvis, været lykkeligt forskånet for de værste udfordringer. Men vi er faktisk ret hårdføre og kreative, når det gælder.”
Hvilke gode ting kan COVID-19 føre med sig? Katastrofer fungerer ofte som katalysatorer for udvikling og forandring.
”COVID-19 har allerede forandret os, tror jeg. Vi kan tage de lavthængende frugter først: Mange arbejdspladser har fundet ud af at lave rammer for et meget mere fleksibelt arbejdsliv, vores kollektive digitale færdigheder er skudt 10 år frem i tid, og vi er blevet meget klogere på håndtering af vira. Det kunne også være, at vores omgangsformer ændrer sig. Mange venskaber skal genoplives og genovervejes efter 14 måneders effektiv afbrydelse.
Måske COVID-19 også, på den lange bane, kunne hjælpe med os med at forstå, at vi nogle gange må ofre noget rigtigt (nu vores frihed; næste gang noget andet) for at komme sikkert i mål. Den indsigt kunne måske vise sig nyttigt i vores videre diskussioner af klimaforandringer, teknologi og globalisering.”

Hvordan kan man som samfund og rent individuelt forberede sig bedst muligt på en katastrofe?
”Den bedste kur imod katastrofer er stærke institutioner, lokalsamfund og venskaber. Jo mere meningsfulde, ressourcefulde liv vi lever, jo bedre står vi, lidt populært sagt, når katastrofen rammer. Lighed, lykke og lav korruption (og derved tillid) er nogle af de bedst korrelerede faktorer med lande med få katastrofer. Så invitér naboen over næste gang du griller – det skaber ikke kun en sjovere hverdag, men også en mere sikker fremtid.”
Hvilken historisk katastrofe er mest interessant som forsker at undersøge? Og hvorfor?
”1755-jordskælvet i Lissabon satte gang i en hel masse i Europa, og er derved spændende. Men for mig er det orkanen Katrina, der ramte New Orleans i 2005. Den satte skub i en bølge af international forskning, og ikke mindst på mit lidt mere nørdede område jura, var det en revolution. Der var omkring en million retlige krav efter Katrina, der skulle løses: Alt fra nabouenigheder til søgsmål imod regeringen.”
Hvad er den største myte omkring katastrofer?
”Der er to specielt sejlivede myter om katastrofer. Den ene er, at vi går i panik og den anden er, at vi ser mere kriminalitet. Nærmest uden undtagelser bliver samfund over hele verden overraskede over, at kriminaliteten ofte falder, og at folk ikke går i panik.
Det mest overraskende for forskerne efter evakueringen 9/11 var, hvor langsomt folk faktisk bevægede sig ud af bygningen. Mønsteret er altså snarere modsat, vi bliver både mindre paniske og mindre kriminelle, end vi almindeligvis er.”
Hvorfor opstår der ofte konspirationsteorier i forbindelse med katastrofer?
”Katastrofer er ofte ret komplekse at forstå, og mennesker ønsker mere end noget andet at finde mening. Konspirationsteorier opstår, fordi vi leder efter mening, hensigt og sammenhæng alle steder – også steder hvor de ikke er indlysende. Oveni hatten har man som regel begrænset tid og ressourcer under katastrofer, og det betyder, at man skal skabe mening og sammenhæng på kort tid og med begrænset viden. Det er svært at forestille sig en mere frugtbar jord for konspirationsteorier.”