Da jeg som ny på Radio24syv så Nedim Yasar for første gang, mødte jeg en mand, der i mine øjne lignede et stereotypt eksempel på et bandemedlem. Han var muskuløs, havde en kort gangster-frisure, tatoveringer på arme og fingre og et glasøje. Derfor var overraskelsen stor, da han fra første øjeblik åbnede sine arme og gjorde alt for, at jeg blev taget godt imod. Han var et af de varmeste og mest lattermilde mennesker, jeg har mødt.
Nedim har haft en mørk fortid med kriminalitet i lange baner. En kriminel løbebane, som han erkender og påtager sig ansvaret for. Da han fik sin søn, valgte Nedim at forlade bandemiljøet, så sønnen ikke skulle blive en del af det miljø, han selv kendte alt for godt og lide samme skæbne som sin far.
Nedim har ikke lagt skjul på, at det at træde ind i politiets exit-program og sige farvel til bandemiljøet var en af de sværeste beslutninger, han havde taget i sit liv. For han vidste godt, at det kom til at blive svært, og at det ville have konsekvenser. Han skulle lægge alt, hvad han kendte til og var opvokset med, bag sig og kappe alle forbindelser.
Selvom det var hårdt, og det kriminelle miljø gjorde, hvad det kunne for at holde ham fast, så beviste Nedim, at det aldrig er for sent at vende om, hvis man går i den forkerte retning.
Nedim blev en succes udenfor den kriminelle underverden og indbegrebet af en mønsterbryder. Ud over radiovært, skuespiller, frivillig hos Ungdommens Røde Kors, så var Nedim også i gang med sit drømmestudie som pædagog. Nedim havde nemlig sat sig for at gøre en forskel for andre unge, som ønskede at komme ud af de kriminelle miljøer.
Både i det forebyggende arbejde og i forståelsen af de indvandreprægede parallelsamfund spillede han en væsentlig rolle med sin unikke indsigt. Med udgivelsen af sin bog håbede han på, at andre unge i bandemiljøet ville lade sig inspirere af hans historie.
Udenfor bogreceptionen stod en kujon af en morder, sikkert sendt af andre, og ventede på, at Nedim kom ud. Han ville gøre Nedim tavs og fratage ham hans ret til at tale åbent og frit.
At banderne endte med at tage Nedims liv, betyder ikke, at han tabte kampen. Vi skal sammen sørge for, at han ikke tabte kampen! Han kendte konsekvenserne af sine valg og ville ikke lade sig kue til stilhed. Han var frygtløs, respekteret og højt elsket.
Farvel Nedim og tak, fordi jeg kunne kalde dig ven og kollega.
Journalist Sebastian Richelsen.
