HVER MORGEN LUFTER ALLAN Randrup Thomsen sin hund – en Welsh Springer Spaniel. Efterfølgende forlader han sit hjem på Østerbro i København og går på arbejde. På den næsten halv time lange tur derhen, funderer han over arbejdsdagen, der ligger forude. Når arbejdsdagen er forbi, går han samme tur hjem. Og når han så kommer hjem, lufter han igen sin hund, hvis ikke hans hustru allerede har gjort det.

Allan Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi hos Københavns Universitet. En 67-årig af slagsen. I 1970’erne – som ung og arbejdsom medicinstuderende – snuste han for første gang til forskning om virusinfektioner og immunforsvar. Siden blev han selv forsker. Så lektor. Så professor. Og fra tid til anden – for eksempel under fugleinfluenzaen i 2006 – har der fra pressens side været en smule bud efter hans ekspertise. Men i langt de fleste dage af Randrup Thomsens nu seks årtier lange udforskning af virologiens verden har telefonen forholdt sig i tilforladelig ro.

Men siden onsdag den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen reagerede på den eskalerende covid-19 og lagde Danmark i lockdown, har der været vendt op og ned på Allan Randrup Thomsens tilværelse. Telefonen har bimlet på livet løs. Coronavirussen har paralyseret planeten Jorden, tvunget nationer i undtagelsestilstand og aflivet mennesker i tusindvis, og det afføder spørgsmål. Et hav af dem; små som store, bekymrede og kritiske. Fælles for dem alle er, at svar kræves. Morgen, middag og aften.

”Men,” siger Allan Randrup Thomsen, ”som ekspert er der simpelthen ting, vi ikke ved.”

─

DET VAR I ÅRET 1953, at Allan Randrup Thomsen blev født. På Østerbro – kun 200 meter fra, hvor han bor den dag i dag – voksede han op som enebarn med sin mor og far. Moren arbejdede som kontorassistent og faren som politibetjent. En meget stille og rolig middelklassetilværelse. Fra en tidlig alder læste Randrup Thomsen mange bøger. I stedet for at rende og spille fodbold gik han på biblioteket og lånte den ene bog efter den anden – helst dem med et historisk vingesus. I skolen var han flittig og interesserede sig for mange af fagene, ikke mindst matematik. Da tiden kom til gymnasiet, var det da også den naturvidenskabelige linje, valget faldt på. Historieinteressen, mente han, kunne lige så vel plejes som hobby. Det var i 1969, Randrup Thomsen begyndte i gymnasiet, men som så mange andre i de år blev han ikke grebet synderligt af tidsånden. Han spejlede sig ikke i popidoler af nogen art. I bund og grund var han lidt af en enspænder.

─

DET ER MANDAG DEN 6. april, da Allan Randrup Thomsen er så venlig at afsætte tid til mig i sit hektiske program. Det er også endnu en dag til historiebøgerne, viser det sig, for senere samme dag løfter statsminister Mette Frederiksen for første gang lidt af sløret for, hvordan det ganske danske land skal forsøges genåbnet efter nedlukningen den 11. marts.

Vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og folkeskolernes 0.-5.-klasser skal genåbnes efter påske, de ældste årgange på ungdomsuddannelserne skal køres i mål, og flere dele af det private arbejdsmarked skal tillige genåbnes, lyder det blandt andet fra statsministeren.

Allan Randrup Thomsen udtaler sig den følgende dag – tirsdag den 7. april – kritisk om planen.

”Jeg er ikke sikker på, at regeringens prioritering i denne omgang har været fremmende for, at vi nærmer os en normaltilstand i samfundet,” siger Randrup Thomsen til TV2.

”Det er et relativt stort eksperiment, man er ved at lave ved at slippe lige netop den gruppe (de yngste børn, red.) ud som den første i det danske samfund. Og hvis det nu går galt, kan det forsinke hele processen med at lukke samfundet op,” siger han videre.