Canasta

Hvis I løber tør for samtaleemner efter første aften i sommerhuset med det der nye vennepar fra Microsoft, er Canasta redningskransen, I altid kan kaste i vandet. Her spiller man nemlig to mod to, men der må ikke snakkes mellem deltagerne – skønt, ikk’å? Canasta er spansk for ’kurv’, og det giver jo sådan set fin mening. Spillet, der er en del af rommy-familien, går nemlig ud på at samle forskellige ’kurve’ plus en hulens masse andre regler, vi anbefaler dig at google. Der er brug for to sæt kort og en stor tålmodighed, for det kan godt gå en anelse langsomt. Til gengæld er en tradition skabt.

Kasino

Gode, gamle Kasino. En rigtig evergreen inden for kortspilsverdenen, og det er med god grund, hvis du spørger os. En evig kilde til skilsmissebegæringer og husspektakel, jovist, men det er, fordi det betyder noget for nogen. Er der tendenser til dårlig stemning, når I kun er to, kan I med fordel invitere et andet par med ombord til at agere buffer. Nøgleordene i spillet er udsmidning, matchning, kombination og bygning, og du drømmer selvfølgelig om at have en Ruder 10 og Spar 5 på hånden. Ender de hos modstanderen, skal du huske at holde temperamentet i ro. Det er jo bare et kortspil.

Davoserjas

Davoserjazz, Davoserjass, Davorserjaz. Kært barn har mange navne. Men kært barn har også mange forskellige regler, der kan variere fra gruppe til gruppe. Vi tør dog godt lægge hovedet på blokken og sige, at de fleste kan blive enige om, at Davoserjas består af seks runder, hvoraf de fem første er såkaldte nolo-spil, altså handler det om at få så få stik som muligt (al utilfredshed bedes rettet mod chefredaktør kristoffer@euroman.dk, hvis du er uenig). Antallet af spillere kan spænde mellem tre og syv, og derfor er kortspillet, hvis navn kommer fra den schweiziske by Davos, et selskabsspil uden sidestykke – hvis I altså kan blive enige om reglerne.

Whist

Whist har måske fået sig et ry som værende et kompliceret kortspil. Til det kan der kun siges: Er et kortspil for simpelt, er det med overvejende sandsynlighed også for kedeligt. I Whist er det dog helt klart en fordel – nogen vil sige et krav – at kende til basale kortspilsbegreber såsom at bekende, kulør, trumf und so weiter. Har du styr på dét, er det bare at springe i med hovedet først. Fire deltagere kan være med ad gangen, og der er indlejret fire (der kan også, alt efter version, være flere) spil i spillet, og hver runde vil være garant for drama,  taktisk snilde, lurepasseri, triumf og nederlag. Som at spille rock’n’roll med bind for øjnene.