Jørgen Leth: ”Jeg har altid været tiltrukket af luksus, gode hoteller og gode restauranter. Det er jeg ikke flov over” scroll-down

Jørgen Leth: ”Jeg har altid været tiltrukket af luksus, gode hoteller og gode restauranter. Det er jeg ikke flov over”

Jørgen Leth, den 84-årige journalist, filmskaber, cykelkommentator, forfatter og digter, fortæller om skriveblokeringer, om at flyve på businessclass og om at møde en kvinde fra sin fortid.

Af Boris Schilling Weiss
Foto: Sine Jensen
Sommeravisen '22 Euroman

Var du god til det med piger som dreng?

”Nej. Det skete meget sent for mig. Mit seksualliv startede først, da jeg kom til København med mit første journalistjob i 1959. Inden da kunne jeg godt være fascineret af piger.

Jeg har skrevet et digt om en historie, fra da jeg gik på Fjordsgadeskolen i Aarhus. Der var en pige, som jeg syntes så enormt godt ud. Hun var meget sød. Tiltrækkende. Hende fulgte jeg på cykel efter skoletid. Som en spion holdt jeg god afstand, for at hun ikke skulle opdage det. Jeg var forlegen over for tilnærmelsesproceduren. Det faldt mig ikke naturligt dengang. Jeg var lammet over for det, så jeg nøjedes med at kigge, tænke og fantasere.

Mange år senere, da jeg havde udgivet ’Det uperfekte menneske’, fortalte Johannes Riis fra Gyldendal mig, at en kvinde havde henvendt sig og sagt, at hun var den pige på side 33 i min erindringsbog. Nu var der kontakt så mange år senere. Jeg besøgte hende i hendes hus i Nyborg, hvor vi spiste et dejligt måltid og havde en god samtale. Men gløderne var ligesom dæmpet en anelse over årene, så det blev ikke til mere.

Jeg vil gerne have udslettet forestillingen om, at jeg er én, der flaprer fra den ene til den anden. Det gør jeg slet ikke. Jeg gemmer ting, genoptager kontakten, holder af trofasthed og af følelser, der holder.”

Har du forsøgt at charmere dig til et sæde på businessclass?

”Jeg kan godt lide at sidde på businessclass, og som regel har jeg sørget for, at jeg har et sæde der, når jeg flyver. Jeg har haft det skrevet ind i min kontrakt med TV 2. Mit argument til min arbejdsgiver har altid været, at jeg skal lave et stykke arbejde, som de skal sætte pris på. Og derfor skal jeg være klar. Jeg skal have det rimelig behageligt. Spise ordentligt, hvile ordentligt, rejse ordentligt og sove ordentligt for at kunne lave det stykke arbejde. Et simpelt argument.

Det er ikke populært at sige, for det er fjernt for de fleste danskere at rykke op i klasserne. Men jeg har altid været tiltrukket af luksus, gode hoteller og gode restauranter. Det er jeg ikke flov over.”

Jørgen Leth

(f. 1937). Opvokset i Aarhus. Begyndte sin karriere som journalist på den hedengangne avis Aktuelt og var siden i en årrække tilknyttet Politiken som kulturjournalist. I 1962 debuterede han med digtsamlingen ’Gult lys’, og to år senere udkom hans første film, ’Stopforbud’, som var et eksperimenterende portræt af jazzpianisten Bud Powell. Siden har han som manuskriptforfatter og instruktør lavet over 40 film, hvoraf ’Det perfekte menneske’ (1967), ’En forårsdag i helvede’ (1976) og ’De fem benspænd’ (2003) er at betragte som klassikere. Har desuden udgivet et hav af bøger og digtsamlinger og blandt meget andet  været cykelekspert i en årrække på TV 2 og lavet programmet ’Spørge Jørgen’ på det oprindelige Radio24syv. Er netop nu aktuel med ’Den sidste Tour’ sammen med Jørn Mader, en samtalebog udgivet på Lindhardt og Ringhof, hvor de to legendariske kommentatorer deler minder fra et langt liv i
cykelsportens tegn.

Har du nogensinde været i et slagsmål?

”Aldrig. Jeg afskyr tanken om vold. Hvis der er en situation, der kan gøre mig så vred, vil jeg hellere gå min vej. Min far var pacifist i hele sit liv, og han gik marcher mod atomvåben blandt andet. Det beundrede jeg ham meget for. 

Men engang for mange år siden skulle min daværende kone, Ann Bierlich, og jeg til en stor branchefest på Det Danske Filmstudie. Ved indgangen mødte vi Peter Belli, som var så vred på mig, at han slog ud efter mig. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvorfor han var så sur, men jeg fik heldigvis undveget slaget og kom videre derfra. Det er det eneste slagsmål, jeg har været tæt på at være involveret i. Men jeg har stor respekt for Peter Belli på trods af det.”

Hvordan kommer man ud af en skriveblokering?

”Jeg ville ønske, jeg havde svaret på det lige nu, for jeg er meget plaget af skriveblokering for tiden. Det er længe siden, jeg har skrevet noget fornuftigt. Der er ikke andet for end at kigge ind i væggen og håbe på, at der kommer noget. Eller læse noget, der kan inspirere mig. Det er et stort problem, og det kræver et nyt greb hver eneste gang.

Med min seneste bog, ’Mine film’, satte jeg mig selv et benspænd. Jeg fandt på, at jeg ville skrive om alle mine film, men uden at se dem igen. Jeg kan jo huske et eller andet fra dem, og det var det, jeg skrev om. Det, jeg ikke kunne huske, kom ikke med. Det var et skidegodt greb, det må jeg sige. Det gjorde bogen frisk, synes jeg. Spontant skriveri. Pligtarbejdet var lagt til siden. Det kan jeg virkelig anbefale. Det er vigtigt at sprænge reglerne i stumper og stykker. At påføre sig selv et handikap. Det kan jeg godt lide.”

Hvad er meningen med livet?

”Hvert menneske har en rolle at spille, og den skal man spille så godt, man kan. Det, man synes, man er god til, skal man fortsætte med. Man skal have et nogenlunde anstændigt forhold til samfundets ydre problemer. Man skal vælge sine sympatier i forhold til det politiske og verdenssituationen og ikke mindst til sin familie. Og så skal man have noget positivt at tro på.

Jeg tænker meget tit, især her hvor jeg er blevet ældre, at det er en skam, at jeg ikke har et forhold til kristendommen. For jeg kan ikke finde ud af, hvordan livet ender. Jeg har ingen forklaring på det. Jeg kan se, at folk dør, men jeg ved simpelthen ikke, hvad der så sker. Jeg regner med, at det bare slutter.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Jørgen Leth