Danske cykelryttere træder ud af ensomheden: 'Det var svært at få det til at fungere. Det at være alene hele tiden'

Danske cykelryttere træder ud af ensomheden: "Det var svært at få det til at fungere. Det at være alene hele tiden"

Aldrig har der været så mange danske ryttere i professionel cykelsport, og aldrig har de vundet så meget, som de gør nu. Victor Boy Lindholm har talt med Jakob Fuglsang, Mads Pedersen og Mikkel Bjerg om, hvorfor de danske ryttere pludseligt er trådt ind på verdensscenen igen. Det handler om ensomhed og personlig frihed ... og om Karl Marx.

Offentliggjort

DET VAR, SOM OM der skete noget i juni 2017. Noget nyt, noget glemt. En følelse, som lå og lurede under dansk cykelsport, en ekstase, som havde ventet på at blive forløst siden de gyldne 90’ere. Det kom snigende. 00’erne var magre år, hvis man heppede på de danske ryttere. Michael Rasmussen nærmede sig noget stort og mastodontisk, inden han blev smidt ud af Tour de France i 2007. Matti Breschel havde holdt håbet levende om en dansk verdensmester med sin bronzemedalje i 2008, og Nicki Sørensens etapesejr i Tour de France i 2009 var stor og overraskende, men ak, det blev ikke til meget mere.

10’erne åbnede flottere. Matti Breschel vandt semiklassikeren Dwaars door Vlanderen i 2010 i den smukke dannebrogstrikot efter et soloangreb på de tørre og støvede veje i det belgiske Flandern og tog en sølvmedalje i efteråret til verdensmesterskaberne. Det var store resultater. Store resultater for en lille nation, men der var en underlig følelse af uforløste ambitioner i de år. Blandt rytterne, blandt seerne. Vi havde forventet mere. Vi havde set Bjarne Riis, Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Brian Holm stige op på podierne som sejrherrer i de største cykelløb i verden. Men man var også træt af at leve på fortidens resultater. Det var snart tyve år siden, men billederne var ikke glemt, og vi længtes efter at se dem igen.

Derfor var det også et varsel den dag i juni 2017, da Jakob Fuglsang vandt sjette etape i ugeløbet Critérium du Dauphiné og to dage senere vandt ottende etape, hvor han sikrede sig den samlede sejr på siderne af Plateau de Solaison foran stjerneryttere som den papirstynde og kridhvide irer Dan Martin og den evigt uheldige australier Richie Porte. Noget rumsterede, noget var vakt til live, men spørgsmålet er, om det ikke allerede var på vej? At tingene puslede i det små allerede i 2016?

DER ER SOLSKIN i Sonoma County i Californien. Brian Nygaard, der er tidligere cykelsportskommentator, pressechef for blandt andet cykelholdet Team Saxo Bank og nuværende General Manager på vingården Stuhlmuller Vineyards, viser mig rundt blandt vinrankerne midt i det californiske forår. Det foregår over en lidt skramlet FaceTime-forbindelse, men det er ikke til at tage fejl af, at manden, der tidligere sad midt i inderkredsen i professionel cykelsport, befinder sig i sit rette element.