PRØV EUROMAN fra 23 kr. om måneden

Idéhistoriker: ”VAR er en direkte konsekvens af sportens økonomiske udvikling”

Foto: Getty Images

Idéhistoriker: ”VAR er en direkte konsekvens af sportens økonomiske udvikling”

Journalist Oscar Rothstein gik VAR og andre sportsteknologier efter i sømmene, da han skrev sit idéhistoriske speciale. Magnus Kraft fra Folkebevægelsen mod VAR har spurgt ham, hvorfor videodommersystemet for altid har ændret måden, vi ser fodbold på.

Journalist Oscar Rothstein gik VAR og andre sportsteknologier efter i sømmene, da han skrev sit idéhistoriske speciale. Magnus Kraft fra Folkebevægelsen mod VAR har spurgt ham, hvorfor videodommersystemet for altid har ændret måden, vi ser fodbold på.

Dit idéhistoriske speciale hedder ’Kroppen er et problem, der ikke kan løses’. Hvad konkluderer du i det speciale?

”Jeg konkluderer, at sporten befinder sig midt i en teknologisk vending, som er en meget omfattende dehumanisering, eller en robotificering, af ikke bare den enkelte atlet, men også af sportspræstationen i bredere forstand. Med andre ord: Menneske og maskine smelter sammen, også i sporten. I specialet argumenterer jeg for, at den dehumanisering er et radikalt brud med, hvordan vi traditionelt har tænkt om sport op gennem det 20. århundrede.”

Du skriver i specialet, at ”for den internationale sportselite er sportens vilkårlighed dybt problematisk”. Hvad gør det for vores oplevelse af sporten, når vilkårligheden bliver forsøgt udryddet, som det er tilfældet med VAR?

”Ja, for det er i høj grad tilfældet med VAR. Hvis man skal koge den dominerende pointe bag den her teknologiske vending ned til en sætning, så ville det være, at VAR og alle mulige andre sportsteknologier er udtryk for en ambition om at tilfældighedsminimere. Det, mener jeg, tager noget helt afgørende væk fra sportsoplevelsen. Den grundlæggende uforudsigelighed i en fodboldkamp er helt afgørende for vores interesse. Vi siger, at ’alt kan ske’, og ’bolden er rund’, og selvom det er klichéer, er der en del vægt bag de klichéer. Der er noget virkelig vigtigt på spil – både for min personlige interesse for sporten, men også for sportens idéhistorie.

Hvis man læser en bog eller ser en film, er der et plot, men det er der ikke i fodbold. Vi ved simpelthen ikke, hvad der kommer til at ske. Det er det, der gør sport til sport, men det er udfordret af sportsteknologierne. Som idéhistoriker synes jeg, det er meget bemærkelsesværdigt, og som privatperson synes jeg, det er dybt problematisk.”

Det lader til, at der også er et element af personlig vendetta over dit speciale. Hvad synes du selv om indførslen af VAR?

”Jeg er arv modstander af både VAR, men også moderne sportsteknologi i bredere forstand. Jeg mener, det er en stærkt problematisk glidebane, og det er først og fremmest vigtigt, at vi har en debat om det. Problemet er, at alle former for innovationer fremstår selvfølgelige. Selvfølgelig skal vi da udrydde dommerfejl, og selvfølgelig skal svømmerne have mulighed for at svømme så hurtigt som overhovedet muligt, kan man tænke. Men hvis man går idéhistorisk til værks, er der intet selvfølgeligt over det. Det er et decideret opgør. Før var atleten og begivenhedens autonomi central og værdsat, men det begriber man sig på ved at indføre alverdens teknologier.”

Debatten om VAR handler ofte om, at vi må justere regelsættet eller indføre ny teknologi, der kan forbedre VAR. Hvorfor synes du ikke, det er en løsning?

”Min tilgang til VAR er, at selv den mest gnidningsfri og perfekte implementering af VAR er dybt problematisk. Det er den grundlæggende idé bag systemet, jeg interesserer mig for. Jeg har ingen mening om de konkrete VAR-kendelser. Det kunne ikke interessere mig mindre, og jeg ved intet om det. Det er den idéhistoriske ambition om at udrydde fejl og bringe den uforudsigelige sport under forudsigelighedens herredømme, jeg er imod. Jeg adskiller mig også fra mange ved, at jeg i princippet også er imod mållinjeteknologi. Det bliver jeg nødt til at være, fordi min argumentation i specialet er så principiel og ultimativ.”

Du skriver også om forholdet mellem sportens kapitalistiske ambitioner og sportens teknologiske vending. Hvordan er de to ting forbundet?

”De er forbundet på to niveauer. Det første er, at fremkomsten af sportsteknologierne kan spores fra starten af 90’erne og op til i dag. Sporten har i et eller andet omfang altid været teknologisk, men de her meget hidsige, højteknologiske opfindelser kan spores fra 90’erne. I den samme historiske periode har den moderne, neoliberale sportsøkonomi etableret sig. Teknologiske innovationer og større sportsøkonomier løber som sideløbende, historiske spor.

For det andet er der også et idéslægtskab mellem de to spor. Det værste, de finansielle markeder ved, er usikkerhed. Aktieporteføljen skal underlægges streng kontrol, så vi hele tiden har styr på vores penge og får det bedst mulige afkast. I takt med at fodbold er blevet et så økonomisk tungt spil med vigtige investorer ombord, er den enkelte kamp blevet mange millioner værd. Og så kryber idéen om, at vi skal mindske usikkerhed sig ind på sporten. Nu skal fodboldkampen også underlægges streng kontrol og være så forudsigelig som overhovedet muligt. På den måde er VAR en direkte konsekvens af sportens økonomiske udvikling.”

Betyder det så, at det er utænkeligt, at VAR bliver rullet tilbage?

”Ja, det tror jeg virkelig. Netop, fordi VAR peger tilbage på det økonomiske fundament, fodbolden står på, hvor forudsigelighed er en god ting. VAR er et udtryk for en særlig måde at tænke på, som jeg ikke rigtig kan forestille mig et opgør med, med mindre det sker gennem græsrodsopgør.”

Vil det sige, at du gerne vil være en del af Folkebevægelsen mod VAR?

”Ja, meget gerne!”

Folkebevægelsen mod VAR

VAR har affortryllet fodbolden, og døren til dette mørke kapitel i fodboldhistorien må smækkes i – nu.

Derfor har Euroman startet Folkebevægelsen mod VAR. Vores målsætning er klar: Vi vil have rullet VAR ud af den danske Superliga. Og vi har brug for din opbakning. Læs mere på euroman.dk/VAR og lyt til podcasten om Folkebevægelsen mod VAR på vores podcastapp Talk Town.